At elske

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 dec. 2015
  • Opdateret: 19 jun. 2016
  • Status: Igang
Den nat ændrede alt. Både for ham og mig. Intet ville blive som før. Vi vidste at det ville komme bag på mange. Efter den nat, kan jeg ikke få ham ud af mine tanker. Efter den nat, er jeg begyndt se mig selv anderledes. Efter den nat, er jeg kun sikker på en, en eneste ting. En ting som hverken han eller jeg kan lave om på, eller har kontrol over. En biologisk ting, som kan ske, når to mennesker har sex.....

Jeg ligger ikke fingrene i mellem, når jeg fortæller denne rørende, romantiske og ærlige fortælling om to mennesker der elsker hinanden. Samtidig vil jeg gøre opmærksom på, at dette er ren fiction. Jeg har derfor ikke tjekket op på, hvor og hvornår Justin holder koncerter og hvad han ellers laver, på de forskellige tidspunkter. Det hele er skrevet og fundet på, så det passer præcis til historien om Justin Bieber og den almindelige pige Bell.

Jeg undskylder på forhånd for eventuelle stavefejl.

28Likes
12Kommentarer
33115Visninger
AA

16. Dag 5 efter koncerten

 Dag 5 efter koncerten:

Dag 5 var både den værste og bedste dag.

Den var den værste dag fordi: jeg vågnede op med en forfærdelig hovedpine. Jeg gik ud fra at det var begrund af alle tankerne og følelserne. Dag 5 var også helt klart dagen, hvor jeg var mest ked af det. Lige indtil om aftenen i hver fald. Jeg havde mest af alt lyst til at blive hjemme, hvilket jeg også gjorde, for Olive lovede at tage min vagt på hotellet. JEG ELSKER OLIVE. Jeg ved godt at jeg også har hjulpet hende i lignende situationer, men det at hun hjælper mig så meget, viser bare hvor god en veninde hun er! Jeg havde ikke lyst til at se fjernsyn eller læse og jeg havde slet ikke lyst til at sove. Det kunne jeg heller ikke, for hver gang jeg lagde mig i sengen eller på sofaen for at prøve at sove, strømmede tankerne frit rundt om Justin og om min mulige graviditet. Jeg kunne simpelthen ikke holde ud, at gå rundt med tanken og forestillingen om at jeg var gravid! Men mavefornemmelsen var der stadig.

 

Det var den bedste dag fordi: at Justin dukkede op. Jeg troede aldrig at jeg skulle se ham igen.

Eftersom at Olive havde taget min vagt, ville hun først komme hjem kl. 22, så jeg havde forberedt mig på en lang, ensom dag. Det blev det også, men det blev aftenen ikke! Jeg stod foran køleskabet, der ikke så en pind bedre ud end for 4 dage siden, da det ligepludselig ringede på døren. Jeg fik et chok og blev faktisk en anelse bange. Hvad hvis det var en eller anden voldtægtsmand, eller dem, eller min mor! Eller hvad nu hvis det var… Nej et kunne ikke passe og desuden ville jeg ikke se ham! Men det passede og selvom at jeg ikke ville indrømme det, blev jeg ufattelig glad for at se drengen med det blonde hår, de smukke brune øjne og den lækre krop stå i døren. I de første 2 minutter sagde ingen af os et spor, men så brød han tavsheden med et simpelt ”hej”. Jeg trak mig væk fra døren, så han kunne komme indenfor. Jeg sagde ikke noget, det kunne jeg ikke! Jeg var simpelthen i chok og uden at åbne munden, vidste jeg at ordene bare ville sidde fast. Jeg gik ind i den lille stue, der føltes endnu mindre med Justin i den, han fulgte efter. Jeg satte mig i sofaen, det gjorde han også. Det var ikke akavet men heller ikke specielt fedt. Hvad ville han og hvorfor sagde han ikke noget.

Han kiggede intenst på mig og jeg kunne ikke få mig selv til at kigge på ham. Jeg vidste at hvis jeg gjorde det, ville jeg bare blive ked af det. Mere end jeg allerede var.

”Bell” sagde han lige pludselig. Jeg drejede hovedet og kiggede på ham. Han havde tårer i øjnene, hvorfor havde han tårer i øjnene?

Jeg nikkede.

”Jeg ville have sagt farvel” begyndte han. Nu blev jeg pludselig vred og tanken om de sidste 5 dages mareridt fik mig til at afbryde ham: ”Det virkede da ikke sådan!”.

”Jeg måtte ikke” forsvarede han sig selv. Måtte ikke! Det var da den dummest undskyldning jeg nogensinde havde hørt.

”For din mor eller hvad?” jeg var virkelig vred og mine kinder blussede. Jeg turde slet ikke tænkte på hvor spydige mine øjne mon så ud.

”Nej, for min manager. Han siger at det virkelig ikke er godt for mit image, at blive set med en ny pige”.

”Nej. Det er ikke godt med sådan en helt almindelig pige fra New York” snerrede jeg.

”Det har ikke noget at gøre med at du er almindelig” Justin sukkede. Han så træt ud.

”Hvis jeg havde været Taylor Swift eller Paris Hilton, tror du så ikke at din flinke manager havde set lidt anderledes på det?” råbte jeg. Jeg var virkelig sur.

Justin så forskrækket på mig, men tog så min hånd.

”Det har noget at gøre med, at jeg er blevet set med lidt for mange piger. Piger som ikke har betydet noget og som jeg ikke har haft noget i mod at forlade”.

”Så jeg var altså bare endnu en!” konstaterede jeg.

”Sidder jeg ikke her nu? Kom jeg ikke tilbage?”. Justin så ked ud af det.

”Jeg forstår det bare ikke”.

”Så lad mig forklare”. Han kiggede på mig med et bedende blik. Jeg rejste mig op, selvom at vreden var blevet formindsket en smule, var den stadig ikke forsvundet.

”Jeg gider dig ikke mere. Jeg troede på dig! Selvom at vi ikke kender hinanden og selvom at jeg ikke har lyst til at have dig sådan her, så er jeg fucking forelsket i dig! Det blev jeg allerede den nat” snerrede jeg. Justin sprang op fra sofaen og stillede sig hen overfor mig. Han tog min hånd.

”Hvorfor har du ikke lyst til at have det sådan?” spurgte han med ansigtet helt op mod mit.

”Fordi du er dig og fordi det er forkert!”.

”Fordi jeg er Justin Bieber, ham den verdenskendte?” spurgte han såret.

”Ja og nej. Mest fordi du har vist dig at være en hjerteløs idiot, der leger med pigernes hjerter”. Mine øjne skød ild.

”Vil du ikke nok falde ned og bare høre på min forklaring?” spurgte han. Han kiggede på mig som om han var bange for mig. Som om han ikke ville sige noget forkert.

Jeg satte mig ned og denne gang satte han sig i lænestolen ved siden af sofaen.

”Bell, fra den første gang jeg så dig vidste jeg, at du var, er, noget specielt. Du er ligeglad med at jeg popstjernen Justin, du tænker mere på at jeg er mig, bare Justin. Det kunne jeg allerede mærke den første nat. Efter koncerten fortalte jeg dig, at jeg savnede at føle mig hjemme. Det er flere år siden at jeg har følt mig så meget hjemme, som jeg følte mig med dig! Du er en kæmpe tryghed for mig, samtidig med at du er så skide sexet, smuk og sød! Du er så uskyldig. Du betyder virkelig noget for mig! Det gjorde du allerede den aften jeg tog dig med op på hotelværelset, begge aftner. Bell, de to nætter hvor du lå i mine arme, har været de to bedste nætter i hele mit liv. Jeg ville ikke rejse, men jeg var jo nødt til det. Jeg ville heller ikke gøre det uden at sige farvel, men min manager forbød mig det. Han to sågar min telefon og sagde at jeg ikke skulle ringe til dig. I går fortalte jeg ham noget, der fik ham til at indse, at du ikke bare er endnu en. Du er den ene! Den eneste jeg har lyst til at være sammen med! Vil du ikke nok tro mig?”. Jeg græd. Det var både glædes tårer, men bestemt også rørte tårer. Jeg var rørt over, at Justin fortalte mig hvad han virkelig følte. Jeg vidste at det var rigtigt. Jeg kunne bare mærke, se og fornemme at alle ordene var oprigtige. Jeg rejste mig op og satte mig overskrævs på ham. Så kiggede jeg ham dybt i øjnene, inden jeg slog armene om ham og krammede ham. Jeg knugede ham ind til mig og nød duften af ham og hans stærke arme der også omfavnede mig.

”Jeg er så ked af det, hvis jeg sårrede dig” hviskede han. Jeg nikkede.

”Det gjorde du. Jeg var så skuffet”.

”Jeg vil aldrig gøre det igen” sagde han så og strammede grebet om mig. Det var så rart bare at kramme ham. At holde ham, i stilheden.

”Skal du ikke holde koncert i aften?” spurgte jeg.

Han rystede på hovedet.

”Nej, det gjorde jeg i går, så nu er der lige en pause på to dage, inden jeg skal til Pennsylvania”.

”Jeg er sulten” sagde jeg. Han løsnede sine arme og kiggede på mig med et smil, ”også mig”.

”Skal vi bestille noget?” foreslog jeg. Han nikkede.

Jeg gik ud i køkkenet og han fulgte efter. Vi bestilte noget thaimad og gik ind i stuen mens vi ventede.

”Bor du her alene?”  Jeg rystede på hovedet. ”Jeg bor her sammen med min bedste veninde, men hun er på hotellet”. Han nikkede og kiggede så frækt på mig. Jeg var virkelig ikke i humør til sex, men på den anden side var jeg altid i humør til ham. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...