At elske

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 dec. 2015
  • Opdateret: 19 jun. 2016
  • Status: Igang
Den nat ændrede alt. Både for ham og mig. Intet ville blive som før. Vi vidste at det ville komme bag på mange. Efter den nat, kan jeg ikke få ham ud af mine tanker. Efter den nat, er jeg begyndt se mig selv anderledes. Efter den nat, er jeg kun sikker på en, en eneste ting. En ting som hverken han eller jeg kan lave om på, eller har kontrol over. En biologisk ting, som kan ske, når to mennesker har sex.....

Jeg ligger ikke fingrene i mellem, når jeg fortæller denne rørende, romantiske og ærlige fortælling om to mennesker der elsker hinanden. Samtidig vil jeg gøre opmærksom på, at dette er ren fiction. Jeg har derfor ikke tjekket op på, hvor og hvornår Justin holder koncerter og hvad han ellers laver, på de forskellige tidspunkter. Det hele er skrevet og fundet på, så det passer præcis til historien om Justin Bieber og den almindelige pige Bell.

Jeg undskylder på forhånd for eventuelle stavefejl.

28Likes
12Kommentarer
33116Visninger
AA

15. Dag 1,2,3 og 4 efter koncerten

Dag 1 efter koncerten:

Jeg vågnede tidligt og panikken fra i går skyllede straks ind over mig. Jeg vidste godt, at jeg overreagerede og fantaserede, men samtidig var der også den der mavefornemmelse, der fortalte mig, at jeg havde ret. En sjælden gang imellem ønsker jeg ikke at have ret, det her var bestemt en af dem!

Jeg vidste at Justin skulle af sted i dag. Jeg overvejede hvad jeg skulle gøre. Jeg skulle jo på arbejde, så det ville nok blive svært, at undgå at støde ind i ham. Men tanken om at se ham, uden at måtte gå hen til ham, var forfærdelige. Jeg vidste jo at det skulle holdes hemmeligt og jeg heller ikke just interesseret i at blive kendt som Justins nye kæreste eller flirt. 

 

Da jeg senere på dagen kom hen på hotellet, var jeg stadig forvirret og panikslagen. Jeg gik hen ved disken, hvor min chef stod. ”Nogle opgaver?” spurgte jeg.

Han rystede på hovedet.

”Vi har ikke så travlt i dag” svarede han med et lille smil. Han lød lettet.

”Har vi ikke?”.

”Nej, ham verdensstjernen er jo lige taget af sted” forklarede han. Hvad? Var han taget af sted uden overhovedet at sige farvel? En følelse af vrede og tristhed bølgede ind over mig og slog følelsen af panik med længder. Var det så bare sidste gang jeg havde set ham? Jeg troede at jeg betød noget for ham. Åbenbart ikke. Det hele bekræftede mig bare i, at Justin var lige præcis den person, som jeg flere gange i går, havde konstateret at han var!

Arbejdsdagen sneglede sig af sted og da jeg langt om længe kom hjem, gik jeg direkte i seng.

 

 

Dag 2 efter koncerten:

Næste morgen vågnede jeg senere end jeg plejede. Mit hoved dunkede og jeg var stadig panikslagen. Tænk hvis jeg var gravid, med en idiots barn. Aha, det kunne være kønt. Jeg kunne tydeligt se overskrifterne for mig: Bieber gør tilfældig hotelmedarbejder gravid. Jeg var ked af det, samtidig med at jeg var vred. På en eller anden måde savnede jeg ham, selvom at jeg vidste, at jeg savnede den jeg troede han var og ikke den han i virkeligheden er. En ting er, at det ikke ville se godt ud for ham, men jeg kunne altså heller ikke få et barn nu! Det ville ødelægge mit arbejde på hotellet og også mine muligheder for at blive noget stort. Desuden ville jeg jo slet ikke være klar til at blive mor allerede. 

 

Dag 3 efter koncerten:

Faktisk måtte jeg indrømme, at jeg havde forventet at høre fra ham. Hvis ikke face to face eller et opkald, så i det mindste en SMS, men jeg fik intet. Jeg savnede ham, det gjorde jeg virkelig. Også selvom at jeg ikke kendte ham. Jeg ville ønske at det havde været anderledes, for jeg følte virkelig, at Justin var noget specielt. Det er han jo også, han er en fucking verdensstjerne. Alle piger på hele kloden er forelsket i ham, jeg er bare endnu en. Den eneste forskel er bare, at jeg først blev det efter den nat.

 

Dag 4 efter koncerten:

I dag spurgte Olive mig hvordan jeg havde det og jeg kunne ikke holde tårerne tilbage. Han havde knust mig mere, end jeg havde troet. Jeg var så ufattelige skuffet og ekstremt ked af det! Samtidig med at jeg også virkelig bare var sur. Hvorfor var jeg faldet i med begge ben på den måde? Hvor dum har man lov at være? Olive er den bedste veninde i verden, så i stedet for at spørge ind til mine tårer, tog hun mig med i biffen. På vej derhen gik vi forbi en kiosk hvor de reklamerede med KendisBladet. Justin var på forsiden. Et billede af ham der sad i en bar, med overskriften: Bieber’s sorgdrink.  Hvad? sorgdrink. Var det overhovedet et ord? I så fald havde jeg aldrig hørt det før, men jeg kunne nemt gætte mig til betydningen. Drikker han af sorg ? Og hvorfor? Det kunne da ikke være på grund af mig? Det var jo ham der var taget af sted uden at sige noget. Selvom at jeg var vred, kunne jeg pludselig ane håb. Måske var der en grund til at han bare var rejst. Måske var han i virkeligheden også ked af det. Måske savnede han også mig!

På vej tilbage fra biffen købte jeg bladet, men de informationer hjalp ikke en skid. For det første vidste jeg, at det der stod de artikler, ikke var andet end det pure opspind og for det andet var det der stod, kun ligegyldige facts som barens navn og tidspunkt. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...