Esther

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 dec. 2015
  • Opdateret: 20 dec. 2015
  • Status: Igang
Esther er den type der lever i skyggen af sin bedsteveninde, ikke tør at tage initiativ til nogen fyrer og ser på sig selv om at hun ikke er god nok. Esther er usikker på sig selv og genert, hvilket giver en masse konflikter især når man er teenager og går i high school

0Likes
0Kommentarer
87Visninger

1. 1 - this is me

Jeg elskede vejret som det var i dag. Et rigtig hyggevejr, som jeg helst ville bruge derhjemme foran pejsen med en kop kakao mens jeg ser en god serie. Det eneste der manglede i den her hyggelige måned var sneen, som desværre var forsinket. Jeg elskede sne, men ikke dynger sne bare små krystal dug som falder ned fra himlen og ligger sig fint på ruderne og sådan noget. Jeg ønskede højt at mine sidste timer ville blive overstået hurtigt, så je..

" Esser, hørte du overhovedet noget af det jeg sagde? " spurgte June, med sidste altid hårde utryg, som fik mig til at blive pinlig og skamme mig. Jeg kiggede ikke op, for jeg vidste at menneskerne tættest på havde lagt mærke til os, og jeg brød mig ikke om det.

Ligesom at jeg heller ikke brød mig om at blive kaldt " Esser ", men det gjorde hun egentlig ret meget. Jeg plejede bare at blive kaldt Es eller Willis som var mit efternavn. Jeg havde aldrig brudt mig om det, og af den grund elskede June at kalde mig det. June var meget.. ligeud, og meget mere fremme i skoene end jeg var. Hun var alt det jeg ikke var  populær, sjov, selvsikker og modig. Vi var kun første års elever, men hun var sammen med både anden- og tredje års elever.

Det var underligt at lige hende og jeg var blevet veninder, men hun kunne altid få mig til at le, trods at hun var en udfordring. " Jeg gentager lige mig selv. Siger du ikke til Malcolm, at jeg ikke kommer til gruppelæsning i aften? " spurgte hun med hovedet på skrå, idet hun satte sig på bordet.

 

Hun svang sit lange lyse hår, så det snittede min uappetitlige lasagne som lå i en bakke. Jeg gjorde mit tørklæde løser, og kiggede nysgerrigt op på hende. " Hvorfor kommer du ikke? " Hun blinkede til mig, da jeg spurgte hende. Jeg vidste ikke hvad hun skulle, men det var hvertfald noget der var vigtigere end gruppelæsning. " Jeg har en aftale med Adam. " fortalte hun, og man kunne klart høre at hun var spændt og glad. " Altså adam.. " 

" Ja, ham. Adam som i en tredje års elev. " fnes hun, og svingede mit sit lange hår endnu en gang. Jeg burde spørge mere ind til det, for det vidste jeg at hun ville have, men det havde jeg ikke lyst til. Jeg havde ikke lyst til hende plapre om hendes perfekte liv, og alle hendes drenge, så jeg bare kunne sidde her og have ondt af mig selv. Jeg var ikke typen som havde af mig selv, men June fik mig tit til at føle mig lille, og ikke god nok. " Jo, June. Jeg skal sige det til Malcolm. " Jeg sendte hende et stort smil, og med dansende bevægelser og blikke på hende forlod hun spisesalen. 

 

" Malcolm.. " sagde jeg, men jeg fik intet svar. Selvfølgelig fandt jeg Malcolm, i fysik lokalet omringet af hans kloge venner, mens de stod i en lukkede rundkreds og snakkede om fysikrapporten. Malcolm havde jeg altid kendt, da vores familier er venner og vi bor okay tæt på hinanden. Det var ikke meget Malcom og jeg snakkede på skolen, for han havde sin gruppe. Det havde alle vel på skolen, men ikke mig. Jeg var ikke medlem af nogen gruppe, og jeg var sikker på at folk ikke rigtig vidste hvem jeg var.

Jeg havde det fint med at være lidt anonym i starten, da jeg var ret bange fra de ældre elever, men nu var jeg ser al den opmærksomhed June får af dem, så ærger det mig lidt at jeg er som jeg er. Jeg burde ikke være bange, men turde at springe ud i ting. Malcolm gav mig intet svar, så jeg prikkede ham på skulderen, og de stoppede alle med at snakke, og deres blokke borede sig langt ind i mig.

" Jeg skulle sige fra June at hun ikke kommer til gruppelæsning i aften, da hun har en anden aftale. " forklarede jeg, og min stemme rystede helt. Jeg var ikke god med flere folk på en gang, da jeg er meget socialakavet. De kiggede på mig, og Malcolm kom med et langt suk, inden de gik tilbage til rundtkredsen, imens de kritiserede June. De mente alle at June var uansvarlig og ikke fortjente en god karakter, hvilket de nok havde ret i. " Tak, Willis. " sagde Malcolm, som tegn på at jeg godt måtte gå nu. Jeg gengældte hans smil, og listede ud af døren. 

Jeg var lykkelig da min skoledag var ovre, og jeg skyndte mig oven på, og under dynen. Mine planer om at tænde pejsen og lave kakao blev aflyst, da jeg bare trængte til at ligge i min seng og slappe fuldstændig af. Jeg kunne høre mine forældre nedenunder skændes, og det fik mig til at lukke øjnene sammen. De havde skændes konstant på det sidste, og jeg vidste at det var fordi at det var bange. Det var begge to bange, for at miste hende. Ingen havde indset at det ville ske for hende især ikke en pige på fjorten, men de burde snart åbne øjnene og indse at min lillesøster havde kræft, og det var bare sådan det var. Der var ingen der kunne gøre noget ved det, vi måtte bare håbe at hun klarede sig igennem det. 

Jeg var åbenbart faldet i søvn, men blev vækket af min mobil som vibrerede under mig. Jeg fik et chok, da det ikke var meningen at jeg skulle falde i søvn, og især ikke med alle de afleveringer jeg har for. Jeg tog straks fat i min mobil, og det så ud til at June havde kimmet mig ned. Hun havde ringet tre gange, og sendt to beskeder.

fra: June 

Adam, glemte vores aftale!!!! 

fra: June 

Han glemte den ikke alligevel, men var sammen med Joan fra 2.g !! 

Jeg slukkede min mobil ligeså straks jeg så beskeder, da jeg ikke gad hendes drama. Jeg ville ikke have mere drama ind i mit liv, men June var mester i at lave det. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...