The Feeling 2 | Justin Bieber | af Michelle Clausen

Et 1/2 år er gået siden vi var vidne til Isabellas kidnapning, men hun kom dog hjem til sin familie igen, men med helt andre følelser i kroppen.
nu er hun nogenlunde på toppen og er begyndt at gå i skole igen, hun prøver på at få en normal hverdag til at køre rundt imens hun stadig kæmper med at glemme hendes skrækkelige fortid, men det er svært for hende.
Justin derimod lever livet som et normalt menneske sammen med sine bedste venner, men da drengene pludselig vender tilbage til byen for at besøge en gammel ven, ser Justin pludselig Isabella...

(Fortsættelsen på The Feeling)
Jeg vil råde dig til at læse den først hvis du ikke har læst den :)

69Likes
59Kommentarer
36159Visninger
AA

15. "tilfredstille" (intens)

Isabellas synsvinkel

Dagene efter Justins middag hos os havde fået mig til at tænke en del over hvor meget hans tilstedeværelse betød for mig, jeg ville have løbet ud og sagt undskyld, men da jeg kom ud var han forsvundet. Ikke engang på skolen var han længere. Det sårede mig en smule at han var forsvundet uden at sige det mindste, men på en måde var jeg også glad for at han ikke længere var der til at holde øje med mig i den tid hvor ikke magtede ham. Men nu manglede jeg ham, jeg manglede hans tilstedeværelse, hans blik, hand stemme og bare i det hele taget ham. Først nu havde jeg fundet ud af hvor stor en del han betød for mig i den korte tid vi havde sammen, det hele startede nok da det var ham jeg vågnede op til i min egen seng, jeg var en smule bange, men hans nussen på min hånd havde gjort mig afslappet, selv efter han gik følte jeg mig normal og ikke længere truede, han fik mine følelser til at se lyst på de ting jeg havde ladet mørket overtage, det lød mærkelig men det var det han gjorde og når han ikke var her længere faldt jeg dybere ind i mørket, selv igår aftes havde jeg stået med en kniv med spidsen foran mit hjerte, men tanken om at Justin kom om lidt for at redde mig væk fra den grusomme handling, sad fast. Jeg kunne ikke gøre det for jeg ventede bare på Justin trådte ind og hjalp mig, men han kom aldrig, så jeg var faldt i søvn op af min sengekant med kniven i min venstre hånd. Da min mor opdagede mig sidde sådan, troede hun først jeg var død. Hun havde været på arbejde hele den nat så hun havde ikke været hos mig. Men hendes handling om at ringe til hospitalet og få mig indlagt lykkedes dog for hende, jeg var derinde i 2 dage inden jeg blev lukket ud igen, det var hårdt men tanken om at Justin ville komme om lidt blev ved med at køre i mit hovede, og først der havde jeg indset hvor meget jeg behøvede ham hos mig, han måtte ikke rejse, ihvertfald ikke uden mig.

Men en uge efter hvor jeg ikke havde set eller hørt fra ham, fik mig til at tag mig sammen og gå udenfor og lede efter ham, det var aften melder sked jeg på, min mor var her ikke alligevel så hun vidste ikke noget. Min trang til at se Justin var så stor at jeg helt havde glemte alt om hvor stor en skade han havde givet mig, selvom det gjorde ondt så måtte lægge plaster på og gå ud og opsøge ham endnu engang, jeg havde brug for ham, mere end jeg troede jeg gjorde.

Vejen jeg boede på var stille, hun vinden der blæste i mit hår var den eneste larm jeg kunne høre, dog overhørte jeg lyden og gik målrettet rundt i kvarteret. Tankerne om Justin var rejst helt væk fik min mave til at trække sig voldsomt sammen. Han var den eneste der vidste hvordan jeg havde det, selvom jeg ikke havde sagt det mindste til ham, så selvoptaget var jeg. Alt hvad han prøvede på var at opbygge et lille venskab op igen og hvis han havde spurgt mig lige nu og her, havde jeg sprunget i hans arme og svarede ja. Jeg ønskede hans tilstedeværelse mere end noget andet i denne her verden, for hvis han var nøglen til at kunne glemme fortiden så ville jeg blive hos ham for evigt, selvom vi ikke havde snakket sammen så meget, så vidste jeg at der helt sikkert gemte følelser i os begge og de følelser lå bare og ventede på at kunne springe ud igen. Tanken om at være bange og ked af det glemte jeg i min søgen efter Justin, hvad der kun skræmte mig var en godkendelse af at han var rejst uden at sige farvel, det villeødelægge mig fuldstændig.

Kulden tog ordenligt fat i mine kinder som helt sikkert var røde, det blev de altid når vinden havde fat i mig ansigt eller når jeg var nervøs. Men det stoppede mig ikke i min søgen efter Justin, hvor jeg skulle lede vidste jeg ikke men jeg forsatte mod centrum på de diskoteker og lokale pubber der var her i byen, jeg håbede virkelig at finde ham der og bare bruge resten af aften sammen med ham, fortælle ham hvor meget hans tilstedeværelse betød for mig. Jeg havde indset det hele og denne gang troede jeg virkelig på ham, jeg skyldte ham en direkte undskyldning for min opførsel overfor ham, det fortjente han overhovedet ikke.

Byen var fyldt med masser af folk på fortovene og gågaden, selvom klokken var 7 om aften så havde de fleste restauranter og diskoteker åbne, så mon ikke jeg havde chancen for at møde ham her et sted, det håbede jeg virkelig for ellers var jeg en smule lost og et skridt tættere på en godkendelse i, at han var rejst. Følelsen der kom frem i mig var usikkerhed, men stadig modig nok til at træde inde på de forskellige pubber og tjekke om der var et genkendeligt ansigt, men det var der ikke.

Skuffelserne gentog og til sidst opgav jeg, jeg endte med at sidde på en bænk ved en busstation, der var ingen mennesker. Kun lyden af bilerne ude på vejen var det eneste larm omkring mig, busstation var også lukket for nogle timer siden nu så derfor var der så tomt her.

"Er du faret vild" hørte jeg pludselig en mørk mandestemme i min venstre side, jeg vendte hovedet og så på en mand i mørke cowboy jeans, Adidas sko og en tyk grå trøje med to lommer i hver side. Manden havde kasket på så hans ansigt var svært at se da kasketten stoppede lyset i at lade mig se den ukendelige mands ansigt. Manden kom nærmere, men stadig lod kasketten ikke give sig, jeg måtte bare ikke se hans ansigt.

"Nej, jeg leder bare efter en ven" svarede jeg blot og lod igen mine tanker vende tilbage til Justin, en ny følelse dukkede pludselig op i mig, bekymring. Måske var han kørt galt eller blevet stoppet af politiet? Endnu værger var at måske politiet havde regnet ud at det var ham der var Justin Bieber, kidnapperen. En stor klump faldt sammen i min mave, den gjorde ondt, virkelig ondt.

"Når okay, i havde en aftale eller?" Spurgte den nysgerrige mand videre, og stod pludselig 3 meter væk fra mig. Ansigtet var stadig ikke til at se, men faktisk var også ligeglad. Jeg bekymrede mig om Justin, bare politiet ikke havde fanget ham. Jeg måtte snakke med Eddy, og det skulle være omgående.

"Jeg bliver nød til at gå nu" svarede hurtigt og rejste mig fra bænken, manden blev overasket over min hurtige bevægelser, men blev blot stående helt forvirret over mit pludselige emneskift. Jeg vendte ryggen til ham og begyndte at gå i et rask tempo væk fra ham, jeg måtte målrettet hjem til Eddy og finde ud af hvad der forgik, jeg vidste han havde en finger med i spillet sammen med Justin, men jeg havde aldrig turdet at snakke til ham efter dengang han løj overfor mig. Det glemmer jeg aldrig, men lige nu gjorde jeg, jeg var bekymret for Justin og glemte helt min egne problemer.

Imens jeg gik kørte der en hvid varevogn forbi, jeg lod ikke rigtig mærke til logoet der var på varevognen, men det var blåt og rødt. Men bilen var overhovedet ikke interessant i min verden lige nu, det var Eddy der var, for det var ham der sad med alle mine svar til mine spørgsmål omkring Justin, jeg håbede virkelig at han var hjemme.

Imens jeg gik målrettet hjem til Eddy, tænkte jeg ikke på andet end Justin, hvis han var kommet i fængsel hvor lang tid havde han så fået? Og kunne man komme og besøge ham? Og hvad med mig, han ville helt sikkert fortælle sandheden også fik jeg den største skideballe af min mor og politiet, jeg ville selv ende bag tremmer for at have holdt hans identitet skjult for dem. Jeg ønskede ikke fængsel som 19 årige, jeg ville have en god fremtid med et lækkert job og en god familie som jeg elskede højt.

Følelserne tog til og pludselig opstod der en tårer ned af min ene kind, et pludseligt snøft kom også. Tankerne om Justin var blevet taget tog allerede hårdt på mig, det måtte bare ikke ske, han betød så meget for mit humør at hans tilstedeværelse var hos mig, og hvis der var en mur imellem os ville det ikke blive det samme, jeg røre ham, kramme ham og endda kysse ham hvis jeg havde chancen og var modig nok, jeg skyldte ham en stor undskyldning for min uopmærksomme handling, han prøvede jo bare at gøre det bedste for mig.

Imens mine tanker var på Justin lagede jeg slet ikke mærke til den hvide varevognen der havde kørt stille bagved mig, først da jeg mærkede to store hænder på mine skuldre og et tørklæde kvalt ind i munden på mig, gik det for alvor op for mig hvad jeg havde gjort. Jeg befandt mig udenfor i offentligheden helt alene og det første Justin havde sagt til mig da han kom til middag var at jeg ikke måtte gå udenfor om aften, ikke uden han eller nogen anden var med.

Jeg spjættede, sparkede og prøvede at skrige så højt som jeg kunne, men manden som havde fået fat på mig, hev mig tættere og tættere på den hvide varevogn der holdte nogle få meter bag os. Der var pludselig tre mænd rundt om mig, deres ansigter var dækket med elefanthuer, så det var umuligt for mig at finde ud af hvem de var. Dog vidste jeg at de var her for at kidnappe mig.

Min mentale råben på hjælp hjalp ikke, hurtigt fik de tapet tørklædet fast om min mund så jeg ikke kunne trække vejret med munden, mine hænder blev tapet stramt sammen så det gjorde ondt for hver gang jeg bevægede mine håndled, fødderne fik samme tur, bare med et stærkt reb der strammede rigtig godt så det gjorde ondt. Tilsidst blev mine øjne dækket med et sort tørklæde så jeg intet kunne se. Mændene begyndte pludselig at snakke sammen efter de havde smidt mig ind i det store bagagerum på varevognen, døren lukkede og deres stemmer forstummede, kun lyden af bilens motor der kørte stille var hvad jeg kunne høre.

Jeg græd voldsomt og begyndte at tisse i bukserne af skræk, rent bogstaveligt. Mine bukser var våde af tis og lugten blev virkelig klam herinde, jeg græd selvom ingen kunne høre det, nu ønskede jeg virkelig at Justin kom og reddet mig, nu havde jeg helt alvorligt brug for hans hjælp...

~

"Bare smid hende herind" hørte jeg den mørke stemme som manden lavede for at jeg ikke kunne kende hans rigtige stemme. Deres hårde tag om mine arme og ben gjorde for alvor ondt og at de smed mig ned på et hårdt gulvtæppe gjorde det ikke bedre, skridtene jeg hørte omkring mig var forvirrende. Jeg følte pludselig at der var flere mennekser omkring mig, end de to der bar mig ind i det her rum som jeg blev smidt ind i, ilten blev pludselig også meget tynd og sveden begyndte at løbe ned af min krop.

"Lad os tæmme hende, få alle de andre ud herfra" råbte en stemme pludselig, jeg kendte ikke stemmen men jeg regnede dog ud at det nok var ham der havde magten her, hans stemme lød ihvertfald sådan. En masse piven, skridt og støn opstod og lidt efter stilnede lydene af de forskellige folk som var herinde før jeg kom herind.

"Få hendes tøj af og gør hende klar om 10 minutter, jeg gør en dosis klar" hørte jeg pludselig den samme stemme som stadig befandt sig herinde i det rum som jeg også var i. To hænder kunne pludselig mærkes rundt omkring på min krop, jeg gispede og prøvede at slå mig løs, men smerterne på min håndled fik mig til at ligge stille endnu engang, hænderne som nok var mandehænder, fik mine bukser åbnet, og stanken af mit tis fik ham til at bande lavt, men han fik dem tilsidst af mig efter en evig kamp med de reb der var bundet om mine ben. Skoene røg også og blev kastet langt væk i rummet, imens spjættede jeg med mine ben for at sparke ham hårdt, dog ramte jeg ham men han reagerede ikke rigtig på mit spark, han tog overraskede hårdt fat i mit hår så jeg skreg op igennem kluden.

"Hold nu kæft, om lidt er det hele overstået også er du en af os smukke" lød det fra ham på en hård og flirtende måde som jeg overhovedet ikke fandt interessant, jeg græd bare og mærkede hans hænder der tog godt fast om mine bryster, jeg han klemte sig jeg skreg af smerte men den ukendte mand fandt det sjov og begyndte at grine imens han blev ved med at trykke hårdt på dem.

"Lad dog vær med at leg med hende man, her, giv hende den her så skal hun nok slappe af også kan vi gå igang" lød det igen fra den magtfulde stemme som gik før, hvad de snakkede om forstod jeg slet ikke. De skulle give mig et eller andet, men hvad det var vidste jeg ikke, jeg håbede dog inderligt på at det var noget der ville hjælpe mig væk fra de her forfærdelige mennesker, men det kunne jeg godt opgive. Jeg kunne tydelig mærke på stemningen at de alle var stresset og irriteret, de kunne let flå mig i små stykker hvis det gik galt for dem, jeg lå jo rent ud sagt klar til at blive dræbt, jeg kunne ikke kæmpe imod selvom jeg prøvede hele tiden.

Et pludselig stik i min arm fik mig til at gispe højt op og vride mig, men de to mænd stoppede mig og lod midlet blive sprøjtet ind i mig, de trak nålen ud af min arm og derefter løsnede manden som havde fast i mig sit greb. "Giv hende 2-3 minutter også tag alt tøjet af hende, nu skal hun tæmmes" jublede magtstemmen imens hans skridt omkring mig stilnede af, jeg tegnede det som om at han ikke længere var i lokalet som jeg befandt mig i. Jeg blev pludselig løftet fra gulvet og op på er hårdt bord, mine arme og ben blev bundet op fra det stramme reb, men tørklæderne forblev hvor de var. Midlet som der var sprøjtet i mig virkede hurtigt, jeg følte mig afslappet og lod dem svinge mig rundt som de vilde. De fik alt mit tøj af mig uden jeg protesterede det mindste, jeg græd stadig, jeg kunne ikke styre min krop længere. Jeg var lam men ikke følelsesløs, min hjerne fik mig også til at tænke på alt muligt skørt, jeg fantaserede mig at mændene der havde kidnappet mig rendte rundt i lyserøde ballerina skøjter og dansede rundt i rummet med en blomst i deres ene hånd. Tanken fik mig til at grine højt og lod mig glemme alt om at jeg græd før, jeg følte det pludselig morsomt indtil jeg mærkede to hænder tag hårdt på mine bryster.

"Wow en flot krop du har" komplimenterede han mig imens han masserede mine bryster, det gjorde ondt men jeg vænnede mig til hans hårde greb og begyndte at nyde det svagt. Jeg begyndte pludselig at smile midt i det hele, selvom jeg ikke kunne se noget fantasterede jeg at manden der tog på mig havde store kanin høre og en stor snude, jeg grinte igen men på en mere stønnende måde bed før, hvad end det middel var som de havde sprøjtet i mig, så virkede det virkelig godt.

"Hey, fuck af man hun er fandme min" råbte magtstemmen ind i rummet da han opdagede hvad den anden man havde gang i med mig, jeg smilede blot og stønnede svagt af hans berøringen på mig. Men hurtigt slap han mig og forblev stille.

"Skrid med dig man, jeg skal tæmme hende" lød magtstemmen igen, hans stemme blev pludselig til ego inde i mit hovede, selvom jeg slet ikke kendte stemmerne, så lød det som om jeg havde hørt dem før. Men min koncentration om at tænke var slet ikke til at finde længere, stoffet gjorde mig glad og fri på en eller anden vildt god måde, hvad end det var de gjorde ved mig måtte de godt blive ved.

Imens jeg havde ligget på bordet og fantaseret mig alt muligt skørt, havde magtstemmen fået smidt den anden mand ud af lokalet så det kun var mig og ham. Selvom han ikke havde rørt mig endnu stønnede jeg højt, jeg vidste ikke hvad der skete med mig, men jeg glædet mig til hvad der skulle ske nu.

"Kæft du er lækker, du skal kneppes så hårdt" stønnede han truende imens han nussede mit lår stille. Igen stønnede jeg og ønskede mere af hans berøringer, men dog overraskede han mig med at snave mig hårdt med tungen imens hans hænder fandt ned til mit skridt. Jeg nød det fuldt ud og stønnede dejligt af alt det han gjorde ved mig, det her var det skønneste jeg havde prøvet....

~

Jeg åbnede hurtigt mine øjne med et gisp, hurtig satte jeg mig hurtigt op imens jeg så overraskende rundt i det rum jeg befandt mig i, først nu opdagede jeg at tørklæderne og rebene var væk fra min krop. Jeg opdagede også jeg var nøgen og øm over hele kroppen, men jeg huskede ikke hvad jeg havde fortaget mig, det sidste jeg huskede var at magtstemmen sprøjtede mig med stoffer for at have sex med ham. Det havde også lykkedes ham, for jeg stadig helt nøgen og alene i det soveværelse jeg befandt mig i. Der var ingen vinduer og ilten herinde var meget tynd. Tårerne begyndte hurtigt at falde ned af kinderne, den første jeg tænkte på var Justin, jeg havde virkelig brug for ham og hans beskyttelse, jeg manglede hans stemme der kunne berolige mig, men jeg vidste at det aldrig ville ske. Igen skulle jeg igennem endnu end kidnapning hvor jeg blev tvunget til sex.

Hulkende tog hårdt til og til sidst sad jeg og tudbrølet til mit savn til Justin, da han var en eneste jeg tænkte på. Jeg havde virkelig brug for ham, mere end noget andet.

Imens jeg lå i sengen og græd, gik døren til værelset op, jeg kiggede ikke op men mærkede dog at personen satte sig i sengen og begyndte at nusse mig på ryggen, han tyssede på mig og pludselig mærkede jeg endnu et hårdt stik fra en nål. Jeg skreg og kæmpede mig op, men manden som jeg så det var, nåede at sprøjte midlet ind i mig igen. Først hun lagede jeg mærke til at ansigt, han var i slutningen af tyverne, havde skæg og nogle flotte blå øjne, det måtte være ham med magtstemmen, han lignede også en der råbte meget over alle de andre.

"Så så skat, bare en omgang mere så er du klar til næste skridt" lød det fra ham og derefter kom der et klamt smil på hans læber, imens tog mine tårer til. Jeg smed mig ned under dynen for at beskytte mig selv, men følelsen af at have ham i mig blev større. Vi fik øjenkontakt imens hans ansigt nærmede sig mit, vi smagte på hinanden læber som blev ivrige efter hinanden.

"Du er så lækker" mumlede han i vores intime kys imens hans hånd fandt sin vej ned til mit skridt. Jeg lod ham voldtage mig igen og jeg elskede det. Han berøringer gjorde mig vildt liderlig efter ham og før jeg vidste af det fandt hans kønsdel hurtigt op i mig, jeg stønnede højt og nød hans bevægelser i fulde drag. Tankerne om mit savn til Justin var væk, alt hvad jeg tænkte på var at tilfredsstille den ukendte mand...

Håber i kunne lide kapitlet læsere :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...