The Feeling 2 | Justin Bieber | af Michelle Clausen

Et 1/2 år er gået siden vi var vidne til Isabellas kidnapning, men hun kom dog hjem til sin familie igen, men med helt andre følelser i kroppen.
nu er hun nogenlunde på toppen og er begyndt at gå i skole igen, hun prøver på at få en normal hverdag til at køre rundt imens hun stadig kæmper med at glemme hendes skrækkelige fortid, men det er svært for hende.
Justin derimod lever livet som et normalt menneske sammen med sine bedste venner, men da drengene pludselig vender tilbage til byen for at besøge en gammel ven, ser Justin pludselig Isabella...

(Fortsættelsen på The Feeling)
Jeg vil råde dig til at læse den først hvis du ikke har læst den :)

69Likes
58Kommentarer
36281Visninger
AA

17. redningsauktion" (part 2)

Isabellas synsvinkel

Følelsen af at blive løftet rundt og lytte til en masse forskellige stemmer, fik mig til at vågne op. Alt hvad jeg kunne huske var at magtstemmen snakkede til mig inden han sprøjtede sovemidlet ind i mig endnu engang. En stor smerte kunne mærkes i mit underliv, der gik heller ikke mange sekunder før jeg fandt ud af at jeg intet tøj havde på. Jeg var begravet i et tæppe, jeg kunne ikke se noget da tæppet også dækkede for min ansigt, jeg lå dog blødt op af personen der holdte godt fast i mig, på en eller anden måde kunne jeg genkende den måde af blive holdt på, men jeg kunne ikke helt sætte en finger på hvordan jeg kunne huske det. Jeg vidste bare at personen der holdte mig, havde gjort det før.

Stemmerne i mit hovede kørte rundt i en stor egosal, jeg forstod ikke særlig meget og stemmerne var heller ikke til at genkende, midlet måtte stadig være i mit blod siden alt stadig var så sløret og ego agtigt. Stille prøvede jeg at bevæge mig, men min bevægelse blev erstattet med en kæmpe smerte i min svage krop. Ingen kræfter kunne findes, så jeg opgav og lod min krop finde sig i de smerter der trykkede sig ind på den. Smerten var ulidelig stor og det blev værger når personen der holdte mig, rørte på sig.

Pludselig mærkede jeg tæppet blev trukket for mit hovede og et stærkt lys ramte mine øjne, jeg blev blindede og det gjorde det ikke bedre af mine slørede øjne der ikke kunne se i forvejen. Et svagt skub kunne jeg mærke som opførte mig ekstra stor smerte i mit underliv, jeg ømmede mig men jeg følte at der var ingen der tog sig af mine smerter, jeg havde brug for hjælp.

Jeg valgte at åbne mine slørede øjne og mærke skygger var foran mig, jeg kunne ikke se deres ansigter men kæmpede virkelig en brag kamp for at kunne se det mindste, men igen måtte jeg give op og lukke mine øjne i endnu engang, og denne gang faldt jeg helt tilbage i mørket hvor jeg ikke længere kunne mærke smerterne i min krop...

~

Justins synsvinkel

"Hun er væk igen Justin, drop det" lød Det opgivende fra Chris imens han vendte sig imod de tykke betonrør som holdte os indespærret i den celle som vi var havnet i, Kevin havde tilkaldt sine medarbejder og fik os kastet ind i en celle som vi skulle være i, indtil Ryan og Jake havde mulighed for at dukke op og få os væk herfra. Isabella lå stadig i mine arme, varmt og tryg. Hun havde lige været ved at vågne, men hun forsvandt hurtigt igen. Det korte syn af hendes øjne som jeg fik, gjorde mig i okay humør. Hun lignede ikke en der længere var på stofferne, men var igang med at sove sig ud af dem. Jeg bad højt til om at næste gang hun ville vågne, ville hun være sig selv og stole fuldt ud på mig når jeg var kommet tilbage efter hende. At have hende i mine arme gjorde mig rolig, selvom vi alle sad fanget så rørte det mig ikke, selfølgelig ville jeg gerne ud og have Isabella med så langt så langt så muligt, men at sidde her med hende og mærke hvor tæt hun var på mig, var en skøn følelse. Jeg havde ikke været så tæt på hende siden dengang hvor hun var min rengøringspige, så jeg nød helt sikkert at mærke hendes varme krop. Mine hænder havde lagt sig under hendes knæ og ryg, så hun lå helt op af mig og sov. Hendes vejrtrækning var også med til at forholde mig helt roligt, kun Chris rendte vrisset rundt og truede de mænd der skulle holde øje med os.

"Fucking svanser man, Derek! Du kender os, luk os ud forhelved" lød en af Chrises mange måder at blive lukket ud på, men med den attitude kunne han godt glemme det. Hvis vi blev lukket ud var det for at blive dræbt og ikke end skid andet, Kevin havde altid drømt om at skyde en kugle i hjertet på mig, men det samme havde jeg for ham. Vi havde aldrig kunnet lide hinanden. Godt nok havde Kevin størst chance for at kunne dræbe mig da vi befandt os på hans grund, men at han ikke gjorde det med det samme var mig en gåde, jeg forstod ikke hvorfor han trak tiden så længe? Han havde altid drømt om at kunne være den der skulle skyde kuglen i hjertet på mig. Men at han ikke gjorde det, forstod jeg ikke.

"Drop det Chris, Derek tænker kun på pengene, han hjælper ikke før han får noget ud af det" svarede jeg ham og kiggede på Chris der sukkede tungt og vendte sig imod mig imens han gled ned af de rør der holdte os fanget. Hurtig brød stilheden ind og lod os tænke alt det her igennem, Jake og Ryan var derude et sted og Eddy var helt sikkert også igang med at finde en mulighed for at redde os. Kevins mænd havde selfølgelig fundet det headset jeg havde haft i øret, men gps chippen der var klemt fast i min trøje havde de sku ikke set på hverken mig eller Chris, så Eddy havde fuldt overblik over hvor vi befandt os og var sikkert allerede igang med at lægge en plan til Jake og Ryan.

"Du holder af hende var" brød Chris ind imens hans blik stadig var på mig og Isabella som stadig lå og sov trygt hos mig, jeg vendte blikket mod ham og sukkede lavt. Lige meget hvor meget jeg hadet at indrømme det overfor ham, så havde han ret. Isabella havde jeg været varm på fra den første gang jeg så hende, hvor drengene havde bragt hende til mig. Det var det bedste der nogensinde var slet for mig, men alt det der fulgte efter ønskede jeg at man kunne slette. Isabella havde altid gjort et eller andet ved mig som Alex ikke kunne, godt nok blev jeg glad og kærlig. Men hun kendte ikke til mit fortidig jeg som forretningsmand sammen med Mike. Isabella vidste en del mere uden jeg havde fortalt hende det mindste, hun havde oplevet det hele og var blevet ødelagt på samme tid.

"Hun har altid været min" svarede jeg og lod mit blik falde ned på hendes lukkede øjne, hun sov fredfyldt de sidste stoffer ud inden hun vågnede op igen, forvirret omtumlet og bange. Jeg kendte til det, for jeg havde selv prøvet stofferne da jeg virkelig var en skidt fyr, det var inden jeg begyndte mit arbejde med Mike. Det var ham der solgte mig de stoffer, men den dag hvor han inviterede mig om bag hans arbejde blev jeg en del af det, og nu kæmpede jeg for at komme ud af det og komme så langt væk så muligt. Bare jeg havde Isabella hos mig, så skulle det hele nok gå.

"Det ved jeg, jeg kunne mærke det på dig lige siden du fortalte mig den lørdag at du havde set hende på maccen" svarede han og så alvorligt på mig, jeg nikkede langsomt og vendte blikket imod Chris som jeg hurtig fik øjenkontakt med. Jeg forventede at han ville sige noget mere.

"Hvad så når alt der her er overstået, hvad gør du/i så" spurgte han nysgerrigt med sin mørkestemme, selvom Chris elskede når vi alle var samlet, så vidste han at det her ikke varer ved. Vi skulle opfører os som normale mennekser, og indtil videre havde vi da klarede det meget godt, jeg arbejde som mekaniker og tjente mine penge til lejligheden, men nu når jeg ikke havde været der længe, så undrede jeg mig lidt over om jeg var blevet fyret eller om jeg var blevet sygemeldt. Det havde jeg aldrig fået snakket med Jack om?

"Jeg ved det ikke endnu, jeg koncentrer mig mest om Isabella lige nu og jeg bliver ved hende til hun kan klarer sig selv igen" svarede jeg lavt og sukkede lydløst. Mit blik landede igen på Isabella der lå og åbnede stille, hendes mund var halvt åben og tiltrak mig meget. Men jeg måtte holde mig væk fra hendes læber, jeg tænkte kun på at redde hende og beskytte hende, men det var svært.

"Okay..jeg tænker at rejse langt væk, finde min drømmekvinde og glemme alt om vores fortid, selvom vi har haft det skægt" svarede han og smilte svagt. Jeg fnyste svagt og smilede tilbage, selvom Chris tænkte så langt så blev det nok ikke til noget alligevel. Han var typen der havde svært ved at se virkeligheden i øjne, han ville forblive ung, rodet og lave ballade. Det var det der var hans mellemnavn, og jeg ville blive dybt overasket hvis det pludselig ændrede sig, selfølgelig på den positive måde.

"Kom nu ikke for godt i gang med drømme, vi ved jo ikke om vores liv ender her vel" svarede jeg og ødelagde den stemningen vi havde før, Chris kiggede pludselig vredt på mig og vendte sin ryg imod mig så han lænede sit hovede op mod stålrørerene. Derefter lagede stilheden sig tungt ned over os begge, jeg sukkede og kiggede ned på isabella der stadig lå og sov trygt. Tænk jeg virkelig kunne ødelægge alt, jeg havde været skyld for at Isabella har oplevet det som jeg havde kæmpet for ikke at skulle ske, men her sad jeg og holdte hendes svage krop og kæmpede for at holde hende i live. Chris var sur og snakkede ikke rigtig til mig efter min sidste kommentar, den havde ramt ham dybt men han forstod godt min hentydning. Vi ville ikke overleve det her så længe Jake og Ryan snart var på trapperne, jeg håbede virkelig de snart ville dukke op og få os alle væk herfra eller ihvertfald fik Isabella væk herfra, jeg var klar til at ofre mig hvis det var det der skulle til, for at hun kunne komme væk herfra og få et normalt liv.

Mine tanker gjorde mig i dårligt humør, men en pludselig bevægelse fra Isabella fik mig til at glemme alt om den. Isabellas øjne åbnede sig forsigtigt og hurtigt kiggede de ind i mine, mit hjerte begyndte at banke hårdt af nervøsitet. Jeg tvivlede på hun kunne huske mig eller nogen andre, men hendes hånd der pludselig sneg sig op fra tæppet og lagede sig på min kind, gjorde svaret klart for mig. Hun kunne huske mig og det fik mig til at ånde lettet ud.

"Justin" hviskede hun svagt og kiggede på sin hånd der lå på min kind, jeg så på hende og stile nussede jeg hendes ben med min ene hånd der holdte dem væk fra det kolde beton gulv. Igen faldt hende øjne op i mine, vi betragtede hinanden øjne nøje inden Isabella valgte at bevæge sine ben lidt melder afbrød ikke vores øjenkontakt.

"Jeg vidste du ville komme" hviskede hun og lagede sine hænder kramme mig rundt om halsen imens hendes hovede lagde sig under min hage. Jeg åndede tungt ud og krammede hende ind til mig uden hun reagerede på det mindste, det eneste jeg lagede mærke til var Chris der havde vendt sig mod os, han blik fortalte mig at det hele nok skulle gå og vi skulle nok overleve det her.

"Selfølgelig Bell, jeg vil gøre alt for dig" svarede jeg og forsatte med at nusse hende, hun svarede ikke men var nok faldt en smule hen igen, men det gjorde mig ikke det mindste. Jeg var lykkelig over at hun kunne huske mig og ikke længere var fucked på stofferne, de var endelig ved at sætte deres sidste spor inden hun var helt fri fra dem...

~

Lyden af en låge der åbnede fik mig til at åbne mine øjne hurtigt, det første jeg lagede mærke til var Isabella der stadig lå med sine arme rundt om min hals og puttede sig varmt op af mig. En lav snakken og skridt kom pludselig nærmere og jeg vågnede for alvor op da det var to store mænd der stod foran vores celle, de kiggede lidt på os inden de valgte at låse cellen op og træde herind.

"Beklager du, men pigen skal på arbejde" lød en mørk stemme fra den store muskuløse mand der prøvede at få Isabella ud af min favn. Jeg holdte godt fast i hende og lod manden bruge begge hænder til at kunne tag hende fra mig, men så let var det ikke for ham.

"Du må ikke give slip Justin, jeg vil være hos dig" hørte jeg Isabella græde imens jeg kæmpede for at hun kunne blive hos mig. Chris var blevet holdt fast af den anden mand som også var herinde, så han kunne ikke hjælpe mig.

"Slip hende eller det bliver værst for dig selv knægt" brummede manden der havde fat i isabellas højre ben og prøvede at trække hende ud af mine arme, men manden var overasket over hvor stærk jeg enlig var.

"Du rør hende ikke" brummede jeg vredt og krammede Isabella tættere ind til mig så det var svære for manden at få Isabella, han måtte tilkalde forstærkning.

Og der gik ikke lang tid før de to mænd kom rendende og havde både fat i mig og Isabella. Isabellas smertelige skrig kunne høres fra flere meters afstand, hun var svag, sårede og hendes hjerte kunne snart ikke klarer mere. Men mændene vandt til sidst over os og Isabella skreg som en sindsyg da hun opdagede at hun ikke længere var i mine arme, af vrede slog jeg manden der holdte mig fast i hovedet så han slap mig. Hurtigt rejste jeg mig og løb ud af cellen og ned mod Isabella der blev holdt fast af de to mænd som var kommet for at hente hende.

"ISABELLA" skreg jeg og hurtig satte jeg i løb ned af den smalle gang og ned mod hende, hun kæmpede for at komme fri men tilsidst opgav hun og kiggede blot på mig med tårer rendende ned af kinderne. Hun var hjælpeløs, svag og bange. Hun vidste godt hvad der skulle ske med hende nu.

"Kom her du" hørte jeg pludselig en mand bag mig, det var ham jeg havde slået. Han øje var rødt og blødte lidt, så jeg havde ramt perfekt, men desværre ikke nok til at han var besvimet af det. Jeg løb men hans lange arme fik hurtig fat i mig så jeg væltede ned i betongulvet. Jeg vendte hovedet mod Isabella der blev ført længere og længere væk fra mig, imens vred jeg mig rundt for at komme fri, men manden gav sig ikke en millimeter.

"JUSTIN" hørte jeg Isabella råbe i sin gråd imens manden kæmpede for at holde hende stille i sin favn, men han havde fuld kontrol over hende da hun var svag og ikke havde nogen kræfter i kroppe tilbage.

"ISABELLA" råbte jeg tilbage inden hun blev tvunget igennem betondøren så jeg ikke længere kunne se hende, dog hørte jeg hendes sidste kald på mig men da betondøren lukkede i kunne jeg ikke længere høre eller se hende, hun var blevet tvunget ud af mine arme uden hun ønskede det. Alt hvad der var i mig var vredt og rasende, jeg kunne vælte hele fængslet hvis jeg havde kræfterne til det, de havde taget pigen jeg elskede ud af mine arme og det skulle det nok fortryde.

"Op og stå med dig knægt, du skal et andet sted hen" lød det fra manden det havde formodet sig at binde mine hænder sammen med et en stærk strips, jeg rejste mig og lod blot manden følge mig i den anden ene af gangen hvor der også var en stor metaldør.

Hvad jeg skulle nu vidste jeg ikke, men jeg skulle nok finde en måde at brække halsen på dem alle, tag Isabella og flygte herfra. Hvad der skulle ske med Isabella gjorde mig bange, jeg ønskede ikke at se hende sådan igen, hun var skræmmende, forvirret og brugt. Alle de mænd der havde voldtaget skulle havd skåret pikken af, men selvom jeg også var en del af den flok, så valgte jeg at gå imod del alle og redde hende da hun var min pige, lige siden fra den første gang jeg kiggede ind i de flotte brune øjne.

Rummet jeg blev ført ind i var en stor sal hvor jeg opdagede Chris stå sammen med end de mænd som havde taget ham, han havde dig fået tørklæde i munden så han kunne intet sige da tap'en foran hans mund holdte det inde. Vi fik øjenkontakt imens jeg gik videre forbi ham hvor jeg rettede blikket frem for mig, hvor jeg opdagede Kevin stod og så på mig med et skævt smil og kort efter gik det op for mig hvad der skulle ske nu.

"Justin Justin Justin, makker, partner, holdkammerat" blev Kevin ved imens jeg blev ført op foran ham, stripsene som var blevet bundet rundt om min hånd blev klippet op og hurtig fik jeg jern armbånd på, som havde nogle kroge så en anden kæde kunne låses fast til de armbånd. Jeg forstod ikke helt hvad det skulle til for, men da en af mændene begyndte at dreje rundt på et håndtag lidt længere væk fra os gik det op for mig. Jeg skulle holdes fast imens jeg sikkert skulle pines til døde, det var helt sikkert det der var hans plan, han havde jo stor mulighed for det, så hvorfor ikk? Jeg havde gjort det samme mod ham.

"Hvis du så meget rør Isabella river jeg halsen over på dig" truede jeg ham i mine mørke og høje tone. Kevin bed dog ikke rigtig mærke til det, men forsatte med st forklarer hvordan og hvorfor jeg skulle pines, han havde altid hadet mig for den gang hvor jeg blev valgt som næstformand frem for ham og nu havde han endelig chancen for at tag sin hævn.

"Isabella er i fuld gang med at blive voldtaget og du kan intet gøre ved det udover at lade mig dræbe dig" svarede han hårdt igen og fik kort øjnekontakt med mig, men mit blik faldt ned i gulvet. Hans ord tog stor smerte i mig og høre hans ondskabsfulde grin gjorde det ikke bedre, jeg var rasende, men min vrede kunne ikke hjælpe mig i den situation som jeg var i, den ville højst sandsynligt gøre det hele værger og lade min død nærmere sig tættere end den allerede var.

"Hør Justin, hun er den der tjener mest af de 15 piger der ligger derinde og nyder selvskabet med de mænd der giver os pengene for det, jeg vil ikke af med sådan en stjerne" lød det fra ham igen men med en lavere og rolig stemme. Jeg lukkede mine øjne og lod bare mit ansigt kigge ned, den første tårer trillede ned af min kind og jeg havde ikke en eneste chance for at fjerne den.

"Så lad mig gøre det let for dig, jeg skyder dig og Chris i hovedet også er det hele overstået og Isabella kan tjene alle mine penge i fred og langt væk fra dig" forklarede han videre men jeg reagerede ikke på det mindste af det han sagde, kun min vrede der brændte indvendig fik mig til at kigge op på ham igen, hans hånd havde rettet min egen softgun imod mig men som så ligeglad jeg var, gloede jeg bare iskoldt på ham og ventede på at han skulle afslutte det her, jeg kunne ikke gøre mere selvom jeg gerne ville.

"Det var godt at se dig igen Justin" lød det fra ham og skulle til at trykke på aftrækkeren på mit softgun, men lyden af en rude der smadrede oppefra fik alles opmærksomhed til at kigge op og jeg kunne ikke tro det, det var Jake og Ryan...

Wow! Så kom Ryan og Jake lige i sidste øjeblik var? Lad os bede til at de kan nå at redde Justin, Chris og Isabella i næste kapitel!

Håber i kunne lide kapitlet læsere :) <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...