The Feeling 2 | Justin Bieber | af Michelle Clausen

Et 1/2 år er gået siden vi var vidne til Isabellas kidnapning, men hun kom dog hjem til sin familie igen, men med helt andre følelser i kroppen.
nu er hun nogenlunde på toppen og er begyndt at gå i skole igen, hun prøver på at få en normal hverdag til at køre rundt imens hun stadig kæmper med at glemme hendes skrækkelige fortid, men det er svært for hende.
Justin derimod lever livet som et normalt menneske sammen med sine bedste venner, men da drengene pludselig vender tilbage til byen for at besøge en gammel ven, ser Justin pludselig Isabella...

(Fortsættelsen på The Feeling)
Jeg vil råde dig til at læse den først hvis du ikke har læst den :)

69Likes
58Kommentarer
36588Visninger
AA

16. "redningsauktion" (part 1)

Justins synsvinkel

En måned havde jeg ikke hørt eller set noget til Isabella, det sårede mig en smule at blive afvist sådan af hende, men hvis det var det der var bedst så måtte jeg leve med det. Det var vildt hårdt at bare glemme hende da hun fyldte mine tanker rigtig meget, jeg holdte jo vildt meget af hende og følelsen af hun har afvist mig gør ondt. Jeg var rejst tilbage til byen Hamilton da det var her jeg boede rigtig, drengene var stadig i Toronto for at finde ud af hvad der var sket med Isabella. Drengene mente at hun var taget på en lang ferie med sin mor for at komme væk fra den stressende og ensomme hverdag.

Jeg sukkede tungt ud og kiggede ligegyldigt på min fjernsyn der kørte med reklamer, jeg var igang med en fed action film. Jeg manglede dog Alex hos mig, men hun var jo skredet med en anden gut som jeg nok skulle smadre på et eller andet tidpunkt, jeg fattede ikke hendes handlingen omkring os. I min verden var hun perfekt, min første rigtige kærlighed hvor jeg turde at vise mine følelser frem for en anden person. Selvom det var Isabella der hjalp min bløde side frem så var det Alex der havde vundet chancen om at opleve min kærlige side. Jeg havde virkelig elsket hende og følelsen af at blive snydt gjorde frygtelig ondt. Ligesom med den følelse jeg sad med nu, nu var det bare Isabella det handlede om. Hun var personen jeg havde været tæt på at slå ihjel op til flere gange, men alligevel hang hun i og overlevede mine handlinger som jeg havde påført hende. Jeg sukkede tungt og lod min telefon glide frem fra min lomme, jeg havde tænkt mig at ringe til hende bare for at høre om hun var okay, men pludselig ringede min telefon i mine hænder. Det var Ryan, han ringede hverdag efter jeg var rejst fra dem. Han fortalte mig alt hvad de havde været igennem i løbet af dagen, dog det meste havde de hængt ud med Eddy og han familie som fandt det helt okay at Ryan, Jake og Chris boede hos dem i alt den tid de skulle bruge. Ryans opringning blev ved og til sidst endte jeg med at tag den.

"Justin, vi har fundet Isabella og du skal komme tilbage med det samme" lød det stressende fra ham, jeg kiggede mærkeligt rundt i stuen, jeg fattede ikke rigtig den situation han var i, han lød stresset og vildt forpustet på samme tid.

"Jeg forstår ikke" svarede jeg forvirret og mærkede hurtigt Ryans irriterede suk efter mit dumme spørgsmål. Jeg var nok blevet tabt en smule efter jeg rejste, jeg tænkte kun på min sofa, film og masser af Chips og slik, dog tog jeg ikke på af det da jeg stadig passede min træning grundigt.

"Isabella er hos Mikes bande, der har hun været i den tid vi ikke har kunne finde hende, hendes mor meldte hede savnet for lang tid siden, men det er først kommet i offentligheden nu" lød det fra ham imens vinden fra hans telefon brød ind i hans højtaler så det larmede voldsomt, han var helt sikkert udenfor hvor det blæste meget.

Jeg ignorerede Ryans støj fuldstændig, jeg mærkede pludselig en stor klump i min mave, hun var blevet kidnappet af Mike og nu var hun helt sikkert blevet forvandlet til en billig luder. Tankerne omkring Isabella gjorde mig vred, jeg kastede min skål med popcorn imod min action film som var gået igang igen. Mit fjernsyn væltede og faldt ned af det lille bord som det stod på før, kort efter blev der stille og der gik det op for mig at jeg lige havde smadret mit fjernsyn og at jeg havde været så blind og ikke havde regnet ud at hun var blevet taget af Mikes klamme idioter.

"hvor er hun nu" fik jeg frem med en stemme der dirrede voldsomt, jeg prøvede virkelig at tag det roligt da min naboer havde klaget om mig 3 gange i denne her uge, jeg var pænt træt af dem og ønskede også at flytte snart, men det var slet ikke det jeg skulle tænke på nu. Isabella havde brug for min hjælp og jeg skulle nok redde hende, koste hvad det ville jeg skulle have hendes hos mig, hun var kun tryg hos mig og ingen andre.

"Uden for Toronto, Oakville tror jeg byen hedder, mig og drengene er på vej derud og jeg tænker vi mødes derude" lød det fra ham i en beroligende tone, støjen fra før var også stilnet af. Hans ord gjorde mig en smule mere rolig, men stadig hadet jeg mig selv for at have været så fucking blind, jeg burde have vidst at Mikes klamme fingre havde fået fat på hende, pigen der betød alverdens for mig var havnet i hans hænder. Jeg ville slå ham ihjel når jeg fik Chancen, men først skulle han ud fra spjældet og der var stadig 35 år endnu, men jeg ville vente tålmodigt på ham og gennem smadre ham når jeg mødte ham.

"Okay, jeg kommer med det samme" svarede jeg hurtigt og lagede på, jeg lænede mit hovede tilbage i sofaen og kiggede op i loftet. Havde jeg været så egoistisk og følt at alt var okay når det overhovedet ikke var? Isabella havde været sammen med en masse mænd i en hel måned, fucked op på stoffer for at tjene penge på ubetydelig sex til Mikes håndlangere.

En tårer trillede pludselig ned af min højre kind imens jeg stadig havde blikket op i loftet, jeg var i panik og virkelig bange for at se Isabella død af sex og stoffer, jeg håbede inderligt at jeg ikke kom for sent når jeg ville være hos hende, jeg måtte redde hende og det skulle være nu. Så hurtigt rejste jeg mig fra sofaen, fik mine sko og jakke på, nøglerne og telefon i lommen også var jeg kørt imod Oakville, byen der lå et stykke væk fra Toronto, så det var en klar fordel for mig at køre da Oakville lå tættere end Toronto gjorde.

I bilen tænkte jeg på om Isabella kunne huske mig? Stofferne som pigerne fik tog de stor skade af og hukommelsen var altid den der var fik mest slag, jeg kunne selv huske det da jeg arbejde sammen med Mike, jeg voldtog alle de piger som skulle voldtages inden de blev sendt videre til et bordel eller en mand som havde købt en pige som kunne tilfredstille hans lyster. Pigerne tænkte kun på os mænd som deres leder, deres selvtillid var forsvundet og gjorde bare deres arbejde uden det mindste tegn for glæde eller tristhed. De gjorde alt hvad vi sagde og dengang nød vi det, men idag når jeg kiggede tilbage på det så havde jeg virkelig ondt af alle de uskyldige piger jeg havde været med til at forvandle til følsesløse ligegyldige piger, som kun skulle bruges til sex. Tanken gjorde mig direkte vred og endnu en tårer fandt sin vej ned min kind, men hurtig fik jeg den tørret væk og koncentrerede mig om min kørsel. Jeg trådte hårdere på speederen end det normale, men jeg skulle have Isabella i mine arme og væk fra Mikes, jeg skulle være personen der tog mig grundigt af hende, jeg skulle nok få hende tilbage som den hun engang var...

~

På en halvanden time var jeg endelig nået til Oakville, rigtig tog det ca 2 timers kørsel, men med mit hårde tryk på speederen og være på motorvejen hele tiden, så kunne det godt betale sig. Drengene var her ikke endnu, for Ryan havde ikke ringet. Men de var her sikkert snart. Klokken var over midnat, og alle butikker og mennesker var ikke til at se, det var jo også søndag og imorgen var der en almindelig hverdag med arbejde og skole. Jeg holdte min Audi a3 ved en tankstation hvor jeg kunne fylde lidt benzin på, jeg havde jo kørt i en halvanden time uden stop, så benzinmåleren var i den grad vendt sig tæt på bunden. Jeg brugte 400 dollars på at fylde hele tanken op, jeg vidste at når jeg havde Isabella i mine arme så skulle hun langt væk herfra, jeg ville bringe hende hjem til mig i Hamilton og lade hende finde sig selv igen inden jeg ville køre hende hjem til sig selv. Jeg var nervøs over hvilket syn jeg mødte når jeg kiggede på Isabella, jeg håbede inderligt på at hun stadig var lige så smuk som da jeg forlod hende den aften, hun havde virkelig gjort noget ud af sig selv den aften og det gjorde et stort indtryk på mig. Jeg vidste at stofferne kunne ødelægge pigernes fantastiske hud og hukommelse da jeg selv havde sprøjtet det i en masse piger dengang, deres hud ville være rynket og tør da kroppen ikke kan tåle det stof den får, så det var virkelig farligt det Mike fik fyldt i pigerne.

En opringning fik mine tanker væk fra alt det grusomme som Isabella havde været igennem. Hurtig fiskede jeg min telefon op fra lommen og så at det var Ryan der ringede, nu var det endelig nået frem.

"Hey bro, vi er ved indkøbescenteret" lød det fra ham, en svag glæde jublede rundt i mig, nu skulle vi endelig igang medbragt redde Isabella og de andre piger, men dem måtte drengene have styr på, jeg havde kun Isabella i mine tanker.

"Cool jeg er der om 5 minutter" var det sidste jeg sagde og lagede på, hurtig smed jeg min telefon i lommen og sagte mig ind i bilen da den var færdig med at tanke, hurtig trådte jeg på speederen og hurtig drønede jeg imod drengene der ventede tålmodigt på mig ved indkøbscenteret.

Både mig og drengene kendte Oakville godt, her havde vi festet en del gange og det var også her jeg valgte at fyrer min 21 års fødselsdag af hvor jeg mødte Alex, så byen kendte jeg rigtig godt, ihvertfald bedre en Toronto. Byen var ligesom et mødested for de unge der kom udefra, den lå lige i midten af det hele selvom byen lå tæt op af vandet. Oakville var virkelig en smuk by med masser af farver og god stemingen, jeg var aldrig taget derfra med dårlig fornemmelse. Der var altid gang i den om aften.

Men det var ikke på grund af fest jeg var kommet, jeg var på en redningsaktion og Isabella havde desparat brug for st blive reddet inden hun ville opgive sig selv, hun fortjente slet ikke noget af det og det værste ved det hele, var at det hele var min skyld, jeg skulle aldrig have fortalt Mike om hende dengang. Hun var min og kun min, og det skulle jeg nok lade hans drenge vide. Jeg var iskold overfor dem, jeg kendte jo de fleste og de kendte også mig, så jeg håbede at de vidste hvad det betød når man ville noget med mig og mine sager. Isabella var min pige og sådan var det.

Jeg nåede endelig frem til det store indkøbescenter som var lukket for mange timer siden, drenge var steget ud af bilen lige så snart de så mig og hurtig var jeg også til at stige ud af min bil, vi hilste på hinanden da det alligevel var lang tid siden vi havde set hinanden. Chris begyndte at snakke og derefter havde vi alle gang i en stor samtale om hvordan vi skulle redde Isabella. Eddy fortalte at de holdte hende fanget ved den gamle politistation som var blevet forladt for mere end 50 år siden, et perfekt sted at opholde piger i fangeskab.

"Vi har noget med til dig Justin" brød Jake pludselig ind og satte sig ind i bilens forreste passagersæde hvor han åbnede handskerummet. Kassen han trak ud gjorde mig nervøs da jeg godt vidste hvad det var, det var min gamle softgun pistol, en jeg engang havde stjålet fra politiet for mange år siden. Jeg havde aldrig brugt den da jeg vidste hvor stor en kraft den havde, så den gav mig sku lidt nerver på da Jake stod med den foran mig.

"Tag den Justin, den bliver nyttig, det ved du" lød det fra Ryan der også var helt enig i det Jake havde gang i. Jeg sukkede og kiggede rundt på dem alle inden jeg lod mit blik falde ned til mit softgun igen. Stille tog jeg fat omkring den og løftede den op fra æsken som Jake havde i hånden, den var ikke ladt endnu, men snart ville den være.

"Tak drenge, skal vi komme afsted" spurgte jeg og kiggede på drengene der hurtigt nikkede til mit spørgsmål, imens puttede jeg mit softgun ned i min forlomme på mine slidte jeans, vi alle satte os ind i vores biler og derefter havde vi retning imod den gamle politistation..

~

Jeg trådte ud af min bil, smækkede bildøren og begav mig hen til drengene der havde udstyr med til os alle. Eddy havde fået skaffet nogle små headset så vi kunne snakke med ham imens vi andre var inde i bygningen. Han skulle jo guide os rundt på hans computer som han havde med sig. Vi fik alle også en lille gps chip klemt på vores trøje så Eddy havde fuld overblik over hvor vi befandt os hende på hans computer.

"Når i kommer om på den anden side af bygningen så burde der være en rusten dør, som burde være mulig at lukke op" forklarede Eddy imens han gav Chris et koben som helt sikkert var brugbart til at åbne de gamle døre op med, man kunne også bruge den som et godt våben. Da vi havde fået de ting vi skulle bruge, begav vi os mod stationen som ca lå 200 meter væk fra vores biler, vi holdte tæt op af en skov hvor vi havde gemt vores biler så Eddy sad trygt derinde og styrede os rundt.

Mit blik var nede på jorden det meste vejen imens drengene snakkede lavt sammen, jeg var bange og vidste slet ikke hvordan jeg skulle reager på alt det her, men jeg fortalte det selfølgelig ikke til drengene, det var dem der adlød mig og hvis jeg fortalte dem at jeg var pisse bange for om vi overhovedet kom levende herfra, så var der nok bedst at holde sin kæft og lade som ingen ting, nu skulle det her gennemføres så jeg kunne få Isabella væk herfra.

"Det må være denne her dør han snakkede om" lød det fra Chris der stoppede op så vi andre også stoppede. Vi alle blev enige og derefter brugte Chris kobenet og kæmpede løs indtil døren til sidst gik op, vi alle åndede lettet op og begav os indenfor.

"Okay drenge, i skal helt ned i den anden ende af lokalet, der er en dør som burde være åben" lød Eddys stemme i min øresnegl som vi alle havde på. Hurtig gik ned af det lange lokale som vi befandt os i, der var mørkt og kun lyset fra månen hjalp med at finde vejen som vi skulle, vi kunne ikke bruge vores telefoner eller lygter da det helt sikkert ville skabe for meget opmærksomhed, så vi måtte gøre det hele på en gammeldags måde og lade månens lys lyse op for os.

Da vi kom igennem den ulåste dør røg en stank af sved og røg op i min næseborer. Jeg hadet den lugt, det betød vi var tæt på Isabella og alle de mænd som helt sikkert lå og blev forkælet af de piger som arbejde for dem. Tanken gjorde mig vred og lysten til at kværne dem alle steg hastigt i mig, Ryan fangede hurtigt min opførelse og lagede sin hånd på min skulder så jeg vendte blikket imod ham, han prøvede virkelig at holde mig i ro, men min pige lå herinde et sted og blev kneppet i røven af en eller anden spadser som skulle have skåret pikken af. Ingen skulle røre hende.

"Jeg ved det er hårdt Justin, men vi må holde lav profil lidt endnu, vi ved jo ikke hvor hun befinder sig henne" beroligede Ryan mig imens hans hånd stadig lå på min skulder. Jeg pustede tungt ud og så væk fra ham, selvom han havde ret så kunne jeg bare ikke finde mig i at jeg skulle vente til at jeg så hende, jeg ville ikke se hende sådan hun skulle bare væk herfra og det skulle være nu. Jeg skubbede mig en smule væk fra ham og lod Chris fører an ned af den gang vi gik i. Cellerne vi gik forbi var mærke og tomme, men stanken lå tungt ned over os alle, man var ikke i tvivl når man nærmede sig og vi var heldigvis på rette vej.

"Den dør hvor der står "kælder" på, skal i igennem, der er en trappe og der kommer i ned hvor alle pigerne bliver opholdt, men kun en må gå igennem ellers udløser i alarmen der sidder i døren" forklarede Eddy i min øresnegl, han havde sku styr på hvad der skete omkring os. Men at kun en måtte komme igennem døren gjorde mig vred og nervøs, jeg ville så gerne igennem for at finde Isabella men alene ville det blive vildt farligt, hvad hvis jeg endte i problemer og blev nakket?

"Jeg holder vagt her, så er det kun op til jer 3 " lød det fra Jake der stod og så på mig, Ryan og Chris. Jeg nikkede svagt til ham og vendte blikket imod Ryan og Chris der også sagde at de ville lade mig komme derind, da jeg kun var her for Isabellas skyld. Selfølgelig reddet jeg også de andre, men Isabella var min første priotet.

"Du har en halv time Justin, også skal i alle være ude derfra" lød det fra Eddy

"Hvad sker der om en halv time" spurgte Jake og så nervøst på os andre.

"Der komme mændene og skal kneppes" lød det direkte fra Chris der så iskold ud over det svar han havde til Jake. Jake nikkede svagt og så mut ned i betongulvet.

Jeg fået min softgun ladt og gik forsigtig ned af trapperne imens jeg pegede rundt med den, lugten af sved blev tungere og ilten var meget svag, men jeg opgav ikke. Isabella var kun få meget væk fra mig og jeg ville gøre alt for at finde hende og bringe hende i sikkerhed.

Da jeg kom ind lokalet til cellerne, var der lagt en masse tæpper og lan foran cellerne som man ikke kunne se ind til pigerne, en stor del af dem græd af smerter og andre kastede op. Lugten hernede var kvælende og det skulle gå stærkt med at finde hende. Det første celle jeg kiggede ind i, lå en nøgen pige på maven og sov. En spand med nåle lå ved siden af den seng hun lå på, og det gjorde der også ved de næste 5 piger som jeg kiggede ind til. Ingen af dem var Isabella, men den sidste celle der var tilbage ud af 15 der var her, fandt jeg hende.

Hun lå helt stille med hovedet imod mig og sov, nåede jeg bemærkede var at hun var i bundet til sengen med håndjern, hvilket gjorde det virkelig svært for mig. Jeg sukkede tungt og nærmede mig hende lydløst, hun sov fredfyldt, nøgen og helt stille. Hendes krop var virkelig smuk, for smuk til at være her. Det sårede mig dybt at se hende sådan, men huskede mig selv på at jeg var her for at redde hende og få hende så langt væk herfra så muligt som jeg kunne, hun skulle aldrig tilbage til så et forfærdeligt sted som her. Det var det værste sted at komme som pige.

Den lille kommode der lå ved siden af hendes seng, var der et tom glas og en tom tallerken, så hun havde spist og drukket men ikke nok. Jeg vidste hvordan de behandlede dem her og hvad de fik af mad og drikke var ikke nok, men det tænkte jeg ikke på dengang. Jeg åbnede skuffen på kommoden og blev lykkelig da nøglen til hendes håndjern lå der, hurtig fik jeg dem i mine hænder og låste hendes hænder fri.

Pludselig rykkede hun på sig og stille åbnede hun sine trætte øjne, vi fik øjenkontakt men hun kunne ikke kende mig, ikke før stofferne var ude af hendes krop.

"Hvad er der sket med dig Bell" hviskede jeg lavt og lagede min hånd på hendes skulder, hun reagerede ikke men lå blot og kiggede på mig, hendes øjne var ligeså smukke som de plejede at være men gløden i dem var forsvundet, hun var blevet hårdt mishandlet af en masse forskellige mænd og det skulle stoppe nu.

"Jeg er her for redde dig Bell, du skal ikke blive bange" snakkede jeg lavt imens jeg prøvede at få tæppet som hun lå på over sig.

"Jeg må ikke gå" lød det pludselig fra hende i en skræmt tone, hun gispede helt og kiggede mærkeligt rundt omkring os, hun begyndte at ryste kraftigt imens hun lå og kiggede rundt. Men hurtigt lagede jeg min hånd på hendes så jeg fik hendes øjenkontakt, hun slappede dog ikke mere af det men hun blev mindre bange og koncentrerede sig en smule mere i den situation hun var i.

"Du må ikke tag mig, så går der galt" gispede hun så jeg måtte tysse stille af hende, da hun ikke måtte afslører mig i at få hende med mig. Men jeg kunne eller ville ikke forlade hende igen, nu var jeg her endelig og nu skulle det bare gå sådan hele vejen.

"Jeg tager dig heller ikke, du skal flyttes til et meget bedre sted, du er færdig her" svarede jeg og stille prøvede jeg at ligge mine arme under hende så jeg kunne løfte hende i brudeform. Dog skubbede hun mig væk og så vredt på mig.

"Jeg skriger hvis du nærmer dig igen, forsvind" hvæsede hun og prøvede at slå ud efter mig, men hun måtte være pænt meget på de stoffer siden hun slet ikke ramte mig og hvis hun ramte ville det helt sikkert ikke gøre ondt, hun havde jo ingen kræfter i den smukke krop.

"Bell jeg prøver redde dig, kom nu med" sagde jeg og kiggede ind i hendes vrede øjne der skreg på søvn, hun havde helt sikkert ikke sovet i flere dage, hun så forfærdelig ulækker ud. Men jeg opgav ikke, jeg prøvede igen at ligge min arme under hende, i de første 4 sekunder sagde hun intet men ellers begyndte hun at vride sig voldsomt.

"Slip mig" skreg hun så en masse gisp lød omkring os, vi var helt sikkert på skideren nu, men jeg gav ikke op. Jeg skulle have Isabella med mig når jeg gik, mere forlangte jeg ikke.

Jeg holdte hende for munden så hendes skrig blev til mumlen, jeg havde ingen anden udvej end at lægge et tørklæde i munden på hende så hun kunne holde kæft. Derefter fik jeg tæppet over hende også tvang jeg hende i mine arme hvorefter jeg forlod stedet med lydløst skridt. Hun slog og vred sig kraftigt imens hun prøvede at skrige, men det hjalp ikke det mindste da jeg havde fuld kontrol over hende nu. Vi kom ovenpå til drengene der hurtig vågnede op efter de havde stået og holdt øje med om der kom en eneste imod døren som de holdte vagt ved.

"Få hende hen til Eddy med det samme, jeg dækker din ryg" lød det fra Chris der stadig stod og holdte øje omkring os for at se om der kom nogen, hurtig gik jeg videre den vej som vi var kommet fra, her var helt mørkt men jeg kunne dog ane døren som stod åben helt nede i enden af det lange lokale vi kom ind i.

Vi var lige ved at være ude, Ryan og Jake var gået ned og låst de andre piger fri så de kunne stikke af, en masse skrig kunne pludselig også høres og derefter fik alarmen. Den ringede for fuld skrue, så både mig og Chris stoppede chokeret op, pludselig lyste en kraftig lampe og derefter stoppede alarmen. Både mig og Chris stod og gloede nervøst på hinanden, vi var opdaget men hvad med Ryan og Jake? Nåede de at slippe væk imens de kunne?

Tankerne sværmede omkring mig imens Isabella lå stille i mine arme, hun var endelig faldt til ro men tanken om at skulle slippe hende om lidt gav mig stor klump i maven, jeg ville ikke slippe hende nu var hun endelig i mine arme.

Pludselig hørte jeg nogle langsomt klap der kom nærmere, lydene kom fra døren som vi havde brudt op. Jeg sukkede tungt da det var Kevin, Mikes næstformand. Han grinede skummelt imens han smilede skævt.

"Endelig dukker du op, jeg har faktisk savnet dig Justin" lød hans lave og mørke stemme, men som i mit hovede larmede helt sindsygt. Jeg havde aldrig brudt mig om Kevin, han var en nar og så kun pigerne som affald. Jeg sukkede tungt og lod Isabella komme tættere ind til mig, dog kæmpede hun ikke imod eller sagde noget til det.

"Hør her Kevin, skrid ellers bliver værst for dig selv" startede Chris ud med en truende tone som fik både mig og Kevin til at kigge over på ham, han var nervøs men også virkelig irriteret og når Chris var irriteret, så skulle der ikke meget til før han gik amok. Kevin tog det dog ikke som trussel, han kiggede bare ligegyldigt på ham.

"Du vælger at true mig, når i begge befinder jer på min grund, skal det hele gå op i vold" spurgte han og sukkede trist imens han blik igen var på os begge. Jeg kendte Kevin godt, og jeg vidste at hans måde opføre sig på var falsk, han var pisse ligeglad og dræbte gerne for penge da det var det eneste han fandt interessant.

"Det behøves du ikke så længe du lader os gå" svarede Chris tilbage i en mere rolig tone end før, men jeg kunne tydelig mærke på ham at han var rasende over den situtation som vi var havnet i.

"Jeg vil rigtig gerne lade jer gå men det bliver uden pigen, hun har en masse arbejde at se til" svarede han kækt og nærmede sig mig og Isabella, hurtig trykkede jeg Isabella ind til mig så hun stønnede af den svage smerte jeg påførte hende. Han skulle ikke have sine klamme hænder på hendes fantastiske krop.

"Hold dig væk" vrissede jeg og kiggede vredt på ham imens jeg krammede Isabella ind til mig, Kevin stoppede op og valgte at nikke svagt. Noget jeg ikke forstod var at han tog det hele så roligt, jeg vidste han var typen man ikke skulle pisse af, men lige nu ragede han mig ikke end fucking skid, jeg ville kun have Isabella væk herfra.

"Nuvel, jamen så må man tvinge jer til at gøre som jeg siger" svarede han dybt og derefter fandt han sin telefon frem og satte de op til øret, hans skæve smil var på hans læber igennem til den korte samtale han havde med personen i røret. Derefter lagede han på og stod bare og grinte svagt imens han lagede sin telefon ned i sin lomme på sine jeans, hans blik røg igen over på os og smilet var stadig ikke til at tag fejl af, han havde ventet os i lang tid og han ville helt sikkert gøre gengæld som jeg gjorde imod Mikke.

"I for 5 minutter til at finde ud af om i vil gå frivilligt herfra uden pigen, ellers tager vi jer alle til fange og lader jer lide langsomt, især dig Justin" lød han dybe og ligegyldig tone, hans stemme blev dog endnu mørkere da han nævnte mig, men det skræmte mig ikke, godt nok var vi på skideren lige nu, men jeg skulle nok få os væk herfra, koste hvad det ville...

Wow en masse der sker nu var? :o Hvordan tror i de klarer sig? Vil Justin virkelig gøre alt for at få Isabella med sig hjem? Og hvad med Ryan og Jake, hvor blev de af?

Håber i følger tæt med kære læsere! Det er nu det gælder om Justin virkelig vil gøre alt for Isabella.

Håber i kunne lide kapitlet :) <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...