The Feeling 2 | Justin Bieber | af Michelle Clausen

Et 1/2 år er gået siden vi var vidne til Isabellas kidnapning, men hun kom dog hjem til sin familie igen, men med helt andre følelser i kroppen.
nu er hun nogenlunde på toppen og er begyndt at gå i skole igen, hun prøver på at få en normal hverdag til at køre rundt imens hun stadig kæmper med at glemme hendes skrækkelige fortid, men det er svært for hende.
Justin derimod lever livet som et normalt menneske sammen med sine bedste venner, men da drengene pludselig vender tilbage til byen for at besøge en gammel ven, ser Justin pludselig Isabella...

(Fortsættelsen på The Feeling)
Jeg vil råde dig til at læse den først hvis du ikke har læst den :)

69Likes
59Kommentarer
36208Visninger
AA

7. "Macdonalds"

Isabellas synsvinkel

Min aften igår sammen med min mor havde fået mig på andre tanker, jeg var virkelig glad efter vores pigesaften igår. Vi tog ud og spiste noget lækkert mad efter filmen var slut, vi talte om filmen og hvordan min skolegang gik. Dog havde jeg ikke fortalt hende hvad der skete på skolens toilet midt i timen i går, jeg kunne dog stadig huske de brune øjne der stadig forstyrrede min tanker og drømme meget. Jeg var vågnet ved en 10 tiden da jeg kom temmelig sent hjem sammen med min mor igår, vi havde virkelig hygget os og jeg havde tydeligvis også savnet min mors forkælelse og kærlighed til mig, hun arbejde jo meget som godt kunne fjerne hendes gode humør til tider, men igår aftes var hun sig selv og slappede helt af sammen med mig i biffen og på restauranten.

Amanda havde ringet 2 gange og spurgt om jeg ville med hende på MacDonalds da hun havde tømmermænd, hun elskede at feste og drikke sig fuld så andre pludselig skal tag sig af hende, ja det var hendes måde at flirte med nogle drenge som hun synes så godt ud, eller var søde. Men Amanda var min bedste veninde og jeg sagde ikke nej til at tag med hende, så nu sad vi på MacDonalds og spiste middag da klokken var godt vel over 12 nu?

"Du skulle seriøst have mødt Scott, han var lige en type for dig Bella" lød det fra Amanda inden hun drak af sin cola igennem et sugerør. Jeg smilede bare svagt og tog nogle pomfritter i munden, jeg elskede MacDonalds pomfritter, det var de bedste.

"Han havde det her bløde krøllede brune hår og de her smukke brune øjne, jeg fortalte ham lidt om dig" fniste hun lidt og tog en bid af af sin burger, jeg smilede dog ikke da hun fortalte om ham Scott's udseende, faktisk gav det mig en grund til at tænke på Justin endnu engang, men jeg rystede det af mig så godt jeg kunne så jeg kunne nyde middagen med Amanda.

"Wow" lød det pludselig fra hende, jeg gav hende endelig mig blik efter at have kigget ned på mine pomfritter som lå på bordet, hun kiggede direkte igennem mig som om jeg var glas. Jeg sukkede lavt.

"Hvad er der" spurgte jeg en anelse nysgerrigt og så stadig på Amanda der stadig så direkte igennem mig, hun blev ved med at stirrer på det samme sted da hendes propiller ikke bevægede sig det mindste, hun blinkede kun hurtig med øjne. Jeg sukkede igen da jeg kunne læse på hende at hun sad og gloede på en lækker fyr som nok var trådt herind for også at spise middag.

"Lad mig gætte, det er Jacob ikke" smilte jeg selvsikkert og vendte hovedet den samme vej som Amanda havde sit blik. Mit selvsikre smil faldt dog hurtig da fyren som Amanda gloede på slet ikke var Jacob, jeg blev mere panisk og kiggede rundt for se efter en udvej herfra. Min ivrighed for at komme væk fik dog Amanda til at kigge på mærkeligt på mig, "hvad sker der Bella" spurgte hun da jeg begyndte at trække vejret hurtigere, jeg følte mig pludselig magtesløs og ingen kontrol havde længere.

"Jeg..jeg kan ikke få luft" udbrød jeg panisk så Amanda tydelig kunne se at der var noget der påvirkede mig markant, hun rejste sig hurtigt fra sin stol så den larmede højt da den gled hen af gulvet. "Træk vejret roligt" lød det fra Amanda der havde fat i min skulder og så direkte ind i mine øjne, hun hjalp mig med at få styr på min vejrtrækning, men jeg var stadig panisk da Justin sikkert stadig stod bag mig. "Slap af Bella, tænk kun på at trække vejret, luk alt andet ude" lød Amandas stemme som prøvede at berolig mig, jeg lukkede mine øjne og gjorde som hun sagde og det hjalp stille og roligt.

"Er du okay? skal du have noget at drikke?" Spurgte Amanda da jeg åbnede mine øjne igen, jeg nikkede svagt til hende men mine tanker på Justin kørte stadig på højtryk, hvorfor var han her i det hele taget? "Vent her, jeg køber noget vand til dig okay?" Lød det igen fra Amanda der stadig havde alt sin opmærksomhed på mig, jeg nikkede svagt og så ned på min hænder der var rystede, ligesom hele min krop gjorde.

Da hun forlod mig sad jeg helt alene, jeg turde ikke at kigge bagud endnu engang for hvis han stadig stod der, så ville jeg helt sikkert begynde at græde. Jeg var skrækslagen, men prøvede så godt jeg kunne til at kontrollere mig selv, jeg sad jo med ryggen til ham så mon ikke han ikke kunne genkende mig, jeg kunne dog ikke gøre andet end håbe...

Justins synsvinkel

Jeg prøvede virkelig at tænke på min lækre bigmac som jeg lige havde bestilt, men tankerne om Isabella som sad ca ti meter væk fra mig kunne ikke lade være med at kigge hurtigt hen på hende, hun gemte sig godt for ikke at blive opdaget. Men jeg havde set hende lige siden jeg trådte ind i restauranten. Jeg kunne tydelig mærke den akavede stemning der byggede sig omkring mig, drengene havde dog ikke set hende endnu, men hvis de gjorde. Hvad ville de så gøre? Forskrække hende endnu mere eller bare lade som ingenting.

Jeg kiggede endnu engang hen på hende og så hun næsten krympede sammen på stolen, var hun virkelig så bange? Så måtte jeg nok lade hende være så jeg ikke er skylden for at hun besvimer. Jeg ville jo ikke gøre hende ondt længere, den periode var jeg kommet over efter Alex kom ind i mit liv, men nu var jeg igen alene i min kedelige lejlighed. Jeg havde stadig ikke fået nøglen af Alex? Den måtte jeg have tilbage når jeg kom hjem igen. Tankerne røg tilbage på vores skænderi hvor jeg slog hende, jeg fik virkelig en grim smag i munden, var jeg virkelig så jaloux at begynde at slå når alt ikke gik efter mit hovede? Dengang da vi boede i vores hus slog jeg og misbrugte dem når jeg ikke fik det jeg forlangte, damm jeg har været en idiot over for Alex og burde give hende en undskyldning. Men også til Isabella der stadig sad sammenkrympet på stolen og ledte kun efter en udvej så kunne kunne komme væk fra mig.

Mig, Ryan og Chris var jo den eneste grund til hendes pludselige reaktion.

"Er det ikke Isabella" hviskede Ryan pludselig og fangede hurtig hans blik hen på Isabella, fuck hvad ville han gøre nu? Han havde opdaget hende. Jeg måtte redde hende på en eller anden måde.

"Vi lader hende være, se hvor sammenkrympet hun sidder" hviskede jeg tilbage og fik både Chris og Ryans opmærksomhed, jeg sukkede lavt og vendte ansigt mod hende igen, hendes veninde var pludselig kommet tilbage med en kop vand, hun drak af det og derefter rejste hun sig fra stolen. Hun stod lidt og tøvede, men pludselig tog hun sig sammen og småløb hen imod indgangen hvor vi kom ind. Hendes veninde luntede bagved hende, bare hun ikke vidste noget om mig og Isabellas fortid.

~

Stemningen var spændt, efter vi var vendt hjem til Eddy igen efter vi havde været på Maccen. Vi havde hentede nogle pomfritter og to cheeseburger med til ham, for det havde han bestilt. Vi alle spiste men Eddy sad foran sin MacBook og skrev løs på den, han lignede ikke en der havde tid til at spise.

"Yes, josh min buddy fra skolen skaffer Isabellas nummer på mandag, og på den måde kan vi kommuniker med hende uden hun ved det er nogle af os fire" lød det fra Eddy der lød lettet, måske havde det været svært at overtale ham Josh fyren? Vent nu lige, vidste Josh alt om mig og drengene og hvorfor vi var her? Jeg blev pludselig rastløs. Tanken om ham Josh der vidste hvem vi var, og hvad vi havde gjordt for et halvandet år siden skræmte mig lidt.

Jeg så på Eddy der tog en stor bid af sin cheeseburger, jeg måtte sku spørger jeg var sku utålmodig.

"Hvem er ham Josh fyren" spurgte jeg og så stadig på Eddy der lagede sin burger på papiret, som den havde været pakket ind i. Han kiggede på mig og fnyste med er svagt smil.

"Han er en okay fyr drenge, han ved intet om jer. Han tror jeg er vild med Isabella og ikke tør at skaffe hendes telefonnummer selv, hvilket jeg "gav" ham ret i. Og så fik jeg ham endelig til at gøre det for mig" forklarede ham og så på os alle tre, jeg nikkede svagt og så ned på min bigmac som var halt spist, jeg havde ikke løst til mere. Jeg elskede en stor bigmac menu med det hele til, men lige nu ville jeg bare være alene og tænke alt det her godt og grundigt igennem. Jeg håbede virkelig at Isabella ville give mig endnu en chance, jeg vil virkelig bevise at jeg havde ændret mig og ikke ville røre hende igen, jeg ville give hende den undskyldning hun fortjener mest af alle. Jeg vil have hun skulle glemme mig og komme videre i sit liv, hun skulle være glad og lykkelig over at kunne føle sig fri som en normal teenager gjorde når man var sammen med vennerne.

"Er du vildt med Isabella" spurgte Ryan og brød mine tanker med hans spørgsmål, jeg så derefter på Eddy der bare smilede men rystede stille på hovedet, jeg følte mig en smule lettet?

"Hun er en smuk pige, men jeg er bare en computernørd og jeg ville ikke kunne give det hun vil have, jeg har da snakket meget med hende men det bliver aldrig os" svarede han og så på Ryan der nikkede stille til hans svar. Jeg følte mig lykkelig over hans svar? Men jeg forstod ikke hvorfor, jeg kunne da ikke allerede føle noget for hende igen, jeg havde lige mistet Alex, Alex som jeg næsten ikke har givet en eneste tanke siden vi kørte derhjemme fra. Påvirkede Isabellas mig virkelig så meget allerede.

"Justin er du okay" hørte jeg Eddys stemme, han så på mig med et bekymret blik, dog nikkede jeg og rejste mig fra stolen. Jeg skulle udenfor og have noget frisk luft, det var det mine tanker trængte til. Der skulle luftes ud derinde i blandt alle de forvirrede tanker jeg pludselig havde fået siden jeg havde trådt ind på MacDonalds.

"Jeg skal bare udenfor" svarede jeg og så på drengene der nikkede til mig, jeg vendte mig og fik hurtig min jakke på igen, det var jo snart ved at være aften og jeg vidste det ville blive en smule køligt. Jeg lukkede hoveddøren efter mig og gik ud af deres forhave, jeg gik ud fortovet og stoppede op. Jeg kunne vælge at gå mod højre eller venstre da Eddys hus ligger ud til en lille hovedvej. Jeg valgte at gå mod venstre da den førte ned mod stranden, jeg kunne vel sidde dernede og tænke alt det her igennem imens vandets bølger larmede skønt i baggrunden, bølgerne var den eneste grund til jeg stadig holdte jordforbindelsen og ikke forsvandt helt ind i mine forvirrede tanker....

Hey læsere <3

Undskyld ventetiden men har i weekenden udgivet en hel ny novelle som hedder Goodbye? Det er en Justin Bieber historie, og i må rigtig gerne tjekke den ud! Det vil gøre mig vildt glad<3

Men håber i kunne lide kapitlet :))

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...