The Feeling 2 | Justin Bieber | af Michelle Clausen

Et 1/2 år er gået siden vi var vidne til Isabellas kidnapning, men hun kom dog hjem til sin familie igen, men med helt andre følelser i kroppen.
nu er hun nogenlunde på toppen og er begyndt at gå i skole igen, hun prøver på at få en normal hverdag til at køre rundt imens hun stadig kæmper med at glemme hendes skrækkelige fortid, men det er svært for hende.
Justin derimod lever livet som et normalt menneske sammen med sine bedste venner, men da drengene pludselig vender tilbage til byen for at besøge en gammel ven, ser Justin pludselig Isabella...

(Fortsættelsen på The Feeling)
Jeg vil råde dig til at læse den først hvis du ikke har læst den :)

69Likes
58Kommentarer
36247Visninger
AA

19. "hemmelighed" (slutning)

Mange måneder senere.

Isabellas synsvinkel

"Så skat, lad os sidde ned og nyde naturen med en god frokost" forklarede min mor og satte den store madkurve på tæppet som hun havde foldet ud på græsset. Jeg sagde ikke noget til hende men satte mig på tæppet og lod min mor finde vores sandwicher frem fra madkurven, hun havde også saftevand, en lækker tærte og lidt slik med. Der var bestemt dømt hygge fra min mors side af også ude ved søen hvor mig og far altid kom herud når vi ville ud og fiske, her fangede man altid et eller andet. Minderne fløj igennem min hjerne og jeg kunne huske alle de gode minder jeg havde her sammen med min far, vi kaldte det vores sted da ingen andre befandt sig her når vi var her. Stilheden var rar, kun lyden fra søen som gik ned i en lille å kunne høres fra nogle meters afstand. Min mor havde ikke lytter til de rare lyde da hun var i færd med at pakke alt vores mad ud som hun havde smurt og pakket perfekt. Alt var perfekt lige nu, at være her igen gjorde mig i godt humør og fik mig til glemme det værste jeg havde gået igennem de seneste to år. Ja 2 år var der gået siden jeg mødte Justin for første gang. Måske havde han mishandlet, voldtaget og slået mig næsten til døde. Men han ændrede sig markant og nu var vi endelig blivet kærester. Jeg havde en stor nyhed at fortælle ham når han engang nåede frem, bare dog han huskede det. Vi havde været sammen lige fra den dag, han stod i min hoveddør og indrømmede hvor stor en idiot han havde været overfor mig. Jeg fik den bedste forklaringen på det hele og jeg var heller ikke i tvivl om at tilgive ham på bedst muligt vis, derefter gik det hele stærkt. Han flyttede ind hos mig og min mor indtil at han/vi kunne finde vores eget, men skolen kaldte på mig samentidig så planerne om at flytte sammen måtte udskydes. Nu var det sommerferie, skolen var overstået og nu ventede mit universitet i LA på mig så jeg kunne uddanne mig som en stor kendt skuespiller engang, det var ihvertfald mit mål. Og min mor havde fortalt mig at hun ville støtte op i det lige meget hvad, hun hjalp da også til med at finde en lækker lejlighed til mig og Justin da vi var ved at køre døde i at søge rundt på de sociale medier og aviser osv.

"Gad vide hvornår Justin dukker op" lød det tungt fra min mor og satte sig med et lille bump ned på tæppet, da hun var færdig med at pakke maden ud. I undre jeg nok lidt over hvorfor min mor ikke kalder Justin Ethan længere. Lad mig sige det sådan, at vi bildte hende ind at Justin havde lavede navneændring midt i det hele og dog åd hun den råt og kaldte Justin for Justin lige siden, navnet Justin var også pænere end Ethan syntes jeg selv.

"Du burde da kende ham og hans tidpunkter mor" fniste jeg og smilede til min mor som smilede igen, dog sukkede hun svagt og ventede tålmodigt. Justin var virkelig langsom, men jeg vidste han havde gang i arbejde som en livredder på stranden. Han havde haft det job i snart en måned og han var ikke blevet træt af det endnu, dog tog energien hårdt på ham men han havde altid været god til at skjule det.

"Ja det rigtig nok min skat, men klokken er kvart over nu" svarede min mor og fik sine sorte solbriller på øjne da solen skinnede kraftigt ned i vandet så man blev blindet af lyset.

"Han er her om lidt, jeg kan mærke det" svarede jeg selvsikkert og gjorde det samme som min mor, solen var virkelig kraftig. Godt vi havde holdt os i skyggen.

Og der gik heller ikke lang tid før jeg kunne høre Justins hvide Audi kom kørende imod os, bilen var blevet en anelse beskidt, men hvide biler var svære at holde rene og især hvis man hed Justin. Justin elskede fart og hans golf formede Audi var heller ikke helt så lovlig som man troede den var. Men det var Justin vi snakkede om her, selfølgelig var intet lovligt når det galte ham.

"Du kommer en smule forsent" var det første min mor sagde lige da Justin trådte ud af sin bil og smækkede bildøren godt i. Justin smilede undskyldende og fortsatte hen imod os.

"Sorry, men en lille pige var blevet væk fra sine forældre" svarede han og gik målrettet hen imod mig, et smil klædte sig fast til mine læber. At han havde hjulpet et barn gjorde mig virkelig selvsikker på vores fremtid sammen, jeg kunne dårligt vente.

"Hey" sagde han lavt da han nåede hen til mig, han bukkede sig ned og kort efter ramte hans læber mine. Hans læber var fantastiske og han vidste lige hvordan de skulle placeres, at han var så ekspert i at kysse overraskede mig gang på gang. Hans stoppede dog vores kys og satte sig ned på tæppet ved siden af mig, straks komplimenterede han min mors sandwich og opdækningen som hun havde arbejdet med. Og min mor kunne heller ikke lade være med at smile stolt over sit gode arbejde, det var lang tid siden jeg havde set hende smile så oprigtig som hun gjorde lige der.

"Tusinde tak Justin, bare tag for jer så henter jeg saftevanden i bilen" lød det fra min mor og kort efter rejste hun sig, min mor sendte mig et blik inden hun gik og jeg vidste udmærket godt hvad det betød, jeg skulle fortælle Justin min hemmlighed.

"Øhm min mor har kigget på en vildt sød lejlighed der ligger tæt på stranden og byen" sagde jeg midt ud i den blå luft og kiggede på Justin igennem mine solbriller, men han reagerede ikke rigtig.

"Det er en tre værelses med en lækker stue til" svarede jeg og holdte stadig mit blik på Justin som endelig gav mig det undrende blik, det havde jeg ventet på.

"Hvad skal vi med en 3 værelses lejlighed når det kun er os to" svarede han og holdte stadig sit undrende blik imod mig, jeg begyndte at fnise og kiggede hurtigt ned på mine nervøse hænder som holdte godt fast i hinanden.

"Vi er nok en mere end os to" svarede jeg og kiggede op på Justin der så undrende ud, men kort tid efter gik det op for ham hvad jeg lige havde sagt. Jeg smilede svagt til Justin som lige skulle synke det hele.

"Du..du er altså gravid?" Spurgte han nervøst og så ind i mine øjne efter jeg havde fået mine solbriller af, jeg ville gerne have han kunne kigge mig i øjne når vi snakkede om det emne her. Stille nikkede jeg smilede forsigtigt til Justin som nikkede langsomt med, det undrede mig lidt at han ikke kom med nogen reaktion, han sad bare helt stille og kiggede på mig, var det ikke en så god ide alligevel at sige?

"Hvad så med dit universitet LA" spurgte han undrende og tænkte virkelig det hele igennem inden han sikkert ville lade sin glæde svømme ud af kroppen på ham, han var glad inderst inde, men han var nervøs over hvordan vi begge skulle klarer os med en baby på vores skuldre.

"Der er 9 måneder endnu Justin, jeg skal nok få en ordentlig start og når tiden er inde så går jeg på barsel og sætter mit skole på pause, jeg har tænkt på det hele Justin" svarede jeg så selvsikkert som jeg kunne, men Justins blik ændrede sig stadig ikke, der var noget der nagede ham.

"Jamen hvad så med mig, hvad skal jeg gøre" spurgte han lettere alvorligt og forsatte vores øjenkontakt med en del undren og spænding omkring os.

"Du skal bare finde din måde at leve på, husk vi hjælper hinanden ik" svarede jeg og lagede min hånd på hans behårede arm, stille nussede jeg ham. Han sukkede svagt og skulle lige tænke det her igennem, bare han ikke fortrød så ville det knuse mig.

"Okay så"

Jeg kiggede hurtig op på ham da mit blik var faldt ned på mine fingre der nussede hans arm, hurtig fik vi øjenkontakt og et skævt smil kom frem på Justin læber. Jeg var lykkelig, han havde accepteret at blive en forældre og jeg vidste at han nok skulle klarer sig godt. Alle børne på stranden elskede at lege med ham og han kunne også selv lide det, det kunne jeg ihvertfald mærke på hans humør efter en hel dag renden rundt med en masse børn på 5 til 10 års alderen, han skulle nok blive den bedste far til vores kommende barn. Jeg tvivlede ikke en eneste gang på ham, godt nok var vi begge unge, men hurtig lærte vi begge hvad det var at voksenlivet bød på, nu skulle vi være en tæt kernen familie med to hårdt arbejdende jobs og tjene til føden, det hele skulle nok gå og min mor havde allerede hjulpet en stor del.

Med en hurtig bevægelse kyssede jeg Justins skønne læber, hurtig mærkede jeg også Justins arme omkring mig og lod ham presse mig ind til sig. Følelsen jeg sad med nu var lykkeligt, endelig skete der noget positivt i begge vores liv, vi havde fundet hinanden og nu skulle vi leve sammen for altid som en lykkelig familie...

Hej læsere! <3

Så nåede vi desværre slutningen af The Feeling 2 og denne gang endte det heldigvis godt! Justin og Isabella skal være forældre, hvor lykkeligt er det ikke lige?!!?

Men som sagt har min veninde lavet en cover til The Feeling 3 men hvis der virkelig skal være en 3'er så mangler jeg en kommentar for dig/jer

Vil i gå inde for en 3'er eller skal den ende her?

For hvis i ikke vil følge med i 3'eren så er det spild af tid at begynde at skrive på den, da jeg har andre historier som jeg også skal være færdige med engang :) så valget er helt op til jer!

Så skriv en kommentar med jeres mening lige nu! :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...