The Feeling 2 | Justin Bieber | af Michelle Clausen

Et 1/2 år er gået siden vi var vidne til Isabellas kidnapning, men hun kom dog hjem til sin familie igen, men med helt andre følelser i kroppen.
nu er hun nogenlunde på toppen og er begyndt at gå i skole igen, hun prøver på at få en normal hverdag til at køre rundt imens hun stadig kæmper med at glemme hendes skrækkelige fortid, men det er svært for hende.
Justin derimod lever livet som et normalt menneske sammen med sine bedste venner, men da drengene pludselig vender tilbage til byen for at besøge en gammel ven, ser Justin pludselig Isabella...

(Fortsættelsen på The Feeling)
Jeg vil råde dig til at læse den først hvis du ikke har læst den :)

69Likes
58Kommentarer
36246Visninger
AA

9. "halv 7"

Isabellas synsvinkel

Jeg havde overlevet skolen selvom Justin stadig var kradset ind i hjernen på mig, ja han vil nok blive til ar som jeg aldrig ville kunne komme af med. De vil altid minde mig om hans tortur. Men selvom jeg tænkte på ham konstant så var jeg virkelig nysgerrig over hvad han lavede her i Toronto. Jeg tænkte lidt over om han havde en familie selvom han virker som typen der ikke sætter sin familie i første række, han havde heller aldrig snakket om sin familie i den tid jeg var 'fanget' hos ham. Men hvad skulle han også bruge det til? Hans familie havde sikkert smidt ham ud i en tidlig alder?

Imens mine tanker var på Justin lød der pludselig en besked fra min telefon, jeg blev nysgerrig og tog min telefon der lå ved siden af mig på bordet ved min seng. Det var fra et ukendt nummer? Måske var det Eddy.

"Hey Isabella ;) - Eddy"

Og jeg havde ret, jeg undrede mig lidt over hvorfor han ikke spurgt efter mit nummer selv? Men mere tænkte jeg ikke over det da jeg ville svarer ham tilbage.

"Hey Eddy, hvad så? :) - Bella"

Jeg sendte beskeden og kiggede ned på min historie bog som jeg var igang med at læse, jeg var pænt bagud i den, så jeg var igang med at studere lidt selvom det slet ikke er mig. Jeg ville heller dyrke en god film med min lækre dyne og en masse chokolade. Jeg havde fået mit lort og havde en stor lyst til chokolade og andre usunde sager, jeg døjede også med humørsvingninger men jeg var ikke ramt af dem denne her gang. Det lyder mærkeligt men det passede.

Min telefon larmede igen og hurtig låste jeg den op og læste beskeden for Eddy.

"Jeg laver bare nogle lektier, men kunne du tænke dig at mødes efter spisetid ved skolen? :) - Eddy"

Jeg undrede mig meget da Eddy ikke virkede som typen der var udenfor efter aftensmaden. Han var så en venlig og god dreng, han var en nørd til computer og andre it ting. Helt sikkert at han skulle være noget i den retning. Men stadig undrede det mig at han pludselig inviterede mig ud på skolen? Og hvad ville han i det hele taget der? Jeg var nysgerrig men og en smule bange for at han havde gang i et eller andet farligt.

"Skolen? Hvad vil du der? - Bella"

Jeg var virkelig nysgerrig og inden jeg ville give mit svar til hans spørgsmål, ville jeg sikre mig at jeg ikke begav mig ud på noget dumt eller vildt farligt. For jeg ville da gerne være sammen med Eddy, han var den eneste fyr på skolen jeg stolede på og ville arbejde sammen med i fysiktimerne.

Mine tanker kørte omkring Eddy og skolen, men lyden fra min telefon gjorde mig ivrig og hurtig læste jeg hans besked.

"Jeg vil vise dig noget sejt jeg har arbejdet på i noget tid :) - Eddy"

Jeg slappede mere af nu hvor han fortalte mig at vi skulle noget som ikke var farligt, for Eddy kunne godt være lidt af en vovehals nogle gange. Han kunne godt lige at lave noget der sagde bang med stor lufttryk. Ja han elskede at forstærke sine forsøg så det kunne blive direkte farligt. Jeg var stadig lidt i tvivl men også vildt nysgerrig så jeg blev nød til at sige ja, for min nysgerrighed kunne ikke slappe af før jeg havde set hvad det var han ville vise mig.

"Okay så, halv 7 foran skolen så? :) - Bella"

Jeg sendte beskeden og rejste mig fra min seng, jeg tog historiebogen ned i min skulder taske, jeg havde kun læst 4 sider i den og jeg vidste jeg ikke ville komme videre. Så hvorfor prøve? Da jeg havde fået bogen ned i tasken kiggede på min mobil og endelig lyste den op da der tikkede en besked ind på den.

"Aftale, husk at tag lidt varmt tøj på. Det er koldt her til aften ;) - Eddy"

Jeg fniste svagt og rystede skørt på hovedet af ham, Eddy var altid så bekymret for andre. Ja han var ihvertfald ikke selvoptaget ligesom alle de andre drenge fra skolen. Eddy var venlig, åben og god til at arbejde, både alene og med andre.

"Haha tak for meldingen, ses snart så :) - Bella"

Jeg låste min telefon og smed den i min seng, jeg gik hen til mit store spejl der hang på væggen, jeg havde et par stramme jeans og en læs langærmet trøje, jeg magtede ikke st skifte tøj men mit hår kunne godt trænge til st blive redt igennem. Jeg havde jo ligget i min lige siden jeg kom hjem fra skole, så det var blevet en smule uglet.

Istedet for at det hang løst, så satte jeg det op i en høj hestehale, jeg skulle jo udenfor så hvis vinden var kraftig så var det en kæmpe fordel at have håret sat op. Jeg elskede også at have mit hår oppe i en heste hale, det hang stadig og dinglede på ryggen af mig uden det irriterede mig det mindste. Men alligevel havde jeg det altid løst, jeg var måske lidt mærkelig på det punkt?

Klokken var kun ved at være halv 6 så jeg havde god tid endnu, om en halv time skulle vi sikkert spise så jeg satte mig hen på mit skrivebord hvor min MacBook stod. Jeg kunne tydelig huske da jeg lige havde fået den, jeg begyndte at tude for jeg havde ønsket mig den i så lang tid og nu var skatten her endelig min. Eddy havde også lusket lidt med den så den havde alle de programmer jeg skulle bruge til timerne på skolen. Han havde også fået et program ind på den så jeg kunne se de nyeste film gratis, ja Eddy kunne trylle når han havde en telefon eller computer foran sig, og lige der elskede jeg ham for hans nørdede hobby, faktisk var der mange der var vildt glade for at kende ham så han kunne hjælpe dem igennem deres problemer.

Jeg tilbragte tiden på Facebook da jeg ikke rigtig brugte nogle andre sociale medier, jo Twitter. Men jeg var aldrig inde på den, nok fordi jeg ikke havde nogle følgere. Så gad man jo ikke at skrive noget hvis der var ingen der så den, det er jo lidt dødt.

Jeg var stort set venner med de fleste på skolen, Amanda have endelig fået opdateret sin status fra single til i et forhold. Der stod ikke med hvem, men jeg vidste at det var Jacob. Det havde hun fortalt tidligere midt i skoletiden. Lige nu sad jeg bare og scrollede ned af min side for at bruge tiden på et eller andet, men et bestemt billed der pludselig kom frem stoppede min scrollen. Eddy havde liket Justin Drew Biebers nye profilbillede. Jeg trykkede på billedet, det var et selfie han havde taget får 4 timer siden. Han lå i en seng og lignede en der lige var stået op. Men han havde fået ca 800 likes på hans profilbillede, det var sygt. Jeg var bare glad for de 90 likes jeg havde. Jeg grinede en smule og kiggede hans billeder igennem. Jeg måtte indrømme på billeder lignede han en fotomodel. Men jeg vidste sandheden omkring ham og bag det flotte udseende lå der en bombe der ventede på ville springe, den havde sprunget for et halvandet år siden hvor det hele gik ud over mig, han var voldig, farlig og jeg håbede snart han blev nuppet af politiet snart. Selfølgelig havde jeg meldt ham, men lige meget hvad jeg sagde, så passede navnet ikke på personen. Ud fra hans pas hed han Jason McCann og havde en helt ren straffeattest, så politiet kunne ikke anholde ham de så ham som en god dreng i deres øjne, jeg kunne brække mig over dem. Jeg stolede ikke en skid på politiet længere efter dengang...

~

Klokken var halv lidt over halv 7 faktisk var den 19.36 for at være præcis men jeg vidste Eddy ikke gik så meget op i tidspunkter, han sagde altid. "Bedre sent end aldrig" det sagde han altid når man vidste at man kom nogle minutter forsent. Jeg stod foran indgangen til skolen, den var ret uhyggelig, faktisk vidste ikke hvor Eddy har kunne overtale mig til at mødes her, jeg vidste Justin var i byen og...

Mine tanker stoppede brat op da jeg så en bil kom kørerne imod mig, jeg rystede af skræk, Eddy kendte Justin? Han havde jo liket Justin profilbillede og jeg vidste at Eddy ikke havde kørekort endnu. Det hele var Justins plan!

Jeg begyndte at løbe ind i skolegården, jeg vidste jeg havde bilen bag mig så jeg måtte løbe hurtigt og komme derhen hvor bilen ikke kunne komme igennem....

Justins synsvinkel

"Hun har regnede den ud man, hun løber" lød det fra Ryan der kørte bilen, jeg sukkede og spændte mig fri fra selen, jeg måtte være klar på at komme ud af bilen og løbe efter hende, lige meget hvor bange hun var så måtte jeg tale med hende.

"Hun løber igennem cykelstien" lød det panisk fra Ryan fer kørte lige bag hende "vi kan ikke komme igennem med bilen" tilføjede han og så på mig og Eddy der sad ved siden ham, vi kørte i vores kasse bil da det var den der havde plads til os alle, heldigvis sad jeg lige ved døren og kunne hoppe ud.

Jeg betragtede Isabellas kravle over et hegn og løbe alt hvad hun kunne over vejen og igennem en park, bilen kunne ikke komme igennem så hurtig sprang jeg ud af bilen så jeg rullede rundt på jorden, men hurtig rejste jeg mig og nærmest sprang over hegnet da jeg havde god fart på. Jeg kunne stadig ane Isabella i mørket, så jeg havde ikke i det mindste tænkt mig at give op nu.

"Isabella" kaldte jeg da hun havde mistet en masse fart, hun havde også løbet stærkt i starten og det fortrød hun sikkert nu at hun havde, jeg var ca 40 meter bag hende.

"Lad mig være" skreg hun og stoppede op og vendte sig imod mig med et skræmt ansigt, hun græd. Jeg stoppede op da jeg stod 10 meter fra hende. Jeg fangede hendes øjenkontakt som skreg efter at komme væk, men hendes krop kunne ikke mere.

"Slap helt af Bell, jeg røre dig ikke" forklarede jeg stille.

"Gå med dig" skreg hun og faldt på numsen ned på jorden, men hendes blik var stadig på mig.

"Bell giv mig en chance, bare lyt til hvad jeg har at sige"

"Aldrig om jeg skal lytte til dig Jason" snerrede hun vredt. Jeg sukkede og så ned i jorden i nogle sekunder inden jeg lod mine øjne fange isabellas, hun græd stadig men var modig nok til at kunne svarer mig igen.

"Jeg hedder Justin, Jason er mit dække navn" svarede jeg for at få det på det rene, Jason var en opdigtet person som jeg skulle spille efter nogle perioder med røverier og overfald, men jeg ovre det nu og ville enlig bare starte forfra med Isabella.

"What ever, du er stadig en voldtægtsforbryder" svarede hun igen og så vred og skræmt ud på samme tid, jeg ville aldrig røre hende på sådan en måde igen, jeg ville bevise at jeg var en anden nu.

"Ja for et halvandet år siden" svarede jeg blot og så hvordan hun stille faldt sammen, jeg gik nogle skridt tættere på hende men hurtig rejste hun sig fra jorden, hun måtte ikke gå nu, jeg havde så meget at forklarer hende.

"Jeg vil bare gerne tale med dig Bell, jeg vil give dig en undskyldning og en forklaring på hvorfor jeg er her" sagde jeg stille til hende, igen fangede jeg hendes øjenkontakt. Hun var stoppet med at græde, men hun stolede stadig ikke på mig, ikke nok til at kunne lade mig forklarer min grund til at være her.

"Jeg vil ikke have din undskyldning, jeg have dig bare tremmer, det er der du høre til" snerrede hun igen og så vredt ind i mine øjne, jeg sukkede.

"Du har ret, hvis du giver mig en chance til, så melder jeg mig selv når alt det her er overstået, og det lover jeg" svarede jeg og stod nu 3 meter fra hende, hun så på mig og sukkede så, hun så derefter kort ned af sig selv inden hun gav mig sit blik igen.

"Hvordan ved jeg du taler sandt" spurgte hun lavt, jeg sukkede og gik tættere på hende, overraskende nok blev hun stående og stirrede ind i mine øjne.

Jeg stoppede vores øjenkontakt og roede mig i lommen efter mit pas, jeg fandt det frem og viste hende det.

"Passet her en mit eneste våben til at kunne stå her lige nu" svarede jeg blot og rev så siderne ud af passet så det gik itu til sidst, Isabella så med store øjne på min handling og stolede endelig nok på mig til at kunne forklarer mig selv. Nu var jeg bare nået til det punkt, hvor skulle jeg begynde?....

Wow var? Justin rev sit Jason McCann pas i stykker for at få Isabella til tro på ham, nu har han ingen vej tilbage når politiet søger efter ham. Men hvad tror i Isabella tænker og gør efter Justins overbevisning? Giver hun ham den sidste chance?

Skriv gerne jeres mening om hvad i tror der sker nu!? :D

Håber i kunne lide kapitlet :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...