The Feeling 2 | Justin Bieber | af Michelle Clausen

Et 1/2 år er gået siden vi var vidne til Isabellas kidnapning, men hun kom dog hjem til sin familie igen, men med helt andre følelser i kroppen.
nu er hun nogenlunde på toppen og er begyndt at gå i skole igen, hun prøver på at få en normal hverdag til at køre rundt imens hun stadig kæmper med at glemme hendes skrækkelige fortid, men det er svært for hende.
Justin derimod lever livet som et normalt menneske sammen med sine bedste venner, men da drengene pludselig vender tilbage til byen for at besøge en gammel ven, ser Justin pludselig Isabella...

(Fortsættelsen på The Feeling)
Jeg vil råde dig til at læse den først hvis du ikke har læst den :)

69Likes
58Kommentarer
36250Visninger
AA

6. "Fredag Aften"

Isabellas synsvinkel

Det var fredag aften, en aften hvor unge mennesker på min engen alder søgte efter en fed fest med masser af alkohol og nyde at weekenden endelig var begyndt. Amanda havde spurgt og jeg ville med til sådan en fest i aften, men jeg takkede nej. Hun havde dog sagt at jeg skulle ringe hvis jeg havde ombestemt mig, men festen startede for 2 timer siden så jeg tvivlede på at Amanda var i stand til at kunne tag sin telefon nu? Hun var personen der gik direkte til det hårde alkohol med det samme når hun festede. Nok var hun en pæn pige som gik meget op i sit udseende og sin tøjstil, men når det galt alkohol så drak hun som et mandfolk, og det faldt mange fyrer over. Men hun så bare ligegyldigt på dem, for der var kun en dreng hun ønskede. Jacob.

En banken på dør fik mine tanker vækkede væk fra Amanda. Min mor kom ind i rummet med et svagt smil på læben, "skat jeg tænkte om vi ikke skulle tag en tur i biografen? Klokken er kun 21" spurgte hun og sendte et svagt smil til mig, hun satte sig også stille ned i min seng imens vi havde fået øjenkontakt. Ærligt magtede jeg ikke en tur i biffen, men da jeg tænkte mig om havde min mor og jeg ikke brugt så meget tid sammen som vi havde før min kidnappelse, der hang vi nærmest sammen som bedste veninder selvom hun stadig var min mor. Jeg så på hende og sendte hende et svagt smil tilbage og derefter et nik som i et ja, min mor lyste helt op og smilte stort. "Så skynder jeg mig at bestille to billetter" svarede hun med en glad stemme og derefter forsvandt hun ud af mit værelse for at bestille billetterne over nettet. Jeg elskede at gøre min mor glad, selvom jeg ikke havde den største løst til at sidde i en biograf sammen med masse andre ukendte mennesker, men bare så længe de ikke rørte mig og min mor så var det vel okay?

Jeg skiftede min løse shorts om til nogle stramme jeans der klædte mig godt, det var faktisk mine ynglings bukser. Mit hår havde jeg lige redt en ekstra gang, da jeg havde ligget i min seng lige siden jeg kom hjem efter skole så det var pænt uglet. Men ellers var jeg klar og gik nedenunder til min mor, der smilede tilfreds mod sin computer som hun sad ved.

"Så er biletterne i hus, skal vi komme afsted skat?" Spurgte hun og rejste sig fra stolen og gik med hende ud ind entréen hvor hun fik sin jakke og sko på, "ja, lad os få en god aften sammen" sagde jeg og tog selv min jakke og sneakers på også var vi ellers dem der smuttede og kørte hen til biografen

~

Biografen var fyldt med en masse mennesker, men jeg holdte mig tæt til min mor så jeg ikke blev væk fra hende. De fleste unge ville nok tag i biffen uden deres forældre og søskende, men ikke jeg.

Jeg følte mig kun tryg når jeg var sammen med mine forældre og Amanda, eller kunne alle mulige andre rende mig da jeg ikke havde den mindste tillid til nogen som helst herinde. Vi stod i køen og ventede på at min mor kunne betale vores billetter så vi kunne komme videre hen til kiosken og købe os lidt lækkert til filmen. Filmen vi skulle se var Everest, som handlede om nogle mennesker der skulle bestige verdens største bjerg Mount Everest, men det ender galt på vej ned af bjerget. Ja jeg glædet mig mærkelig nok til at se den selvom min løst i starten til at tag biffen ikke var særlig stor, men det blev den da min mor fortalte hvilken film vi skulle se. Endelig fik vi vores billetter og stod nu valgte hvilket slik og Chips vi skulle have med ind, jeg valgte en mellem Cola en pose Haribo slik og en mellem popcorn, min mor betalt for det hele også fandt vi vores pladser inde i den kæmpe sal hvor der allerede var rigelig med folk, jeg knyttede mig nok lidt tættere på min mor indtil vi fandt det rigtige sted hvor vi skulle side...

Justins synsvinkel

"Velkommen til Toronto Boys" lød det fra Ryan som kørte bilen efter mig og Chris som stadig var en smule påvirket, dog havde vi sovet lidt af vejen hertil men mit blod var stadig blandet sammen med alkohol så jeg skulle overhovedet ikke sætte mig bag rattet. Jeg sukkede og kiggede ud af ruden og straks faldt mit blik på skiltet hvor der stod "Toronto" som vi hurtig kørte forbi. Jake sad på forsædet sammen med Ryan hele vejen hertil, han havde ikke sagt meget for han var lige så nervøs som vi andre nok også var, udover Chris som bare lå og trak torsk i land på min skulder. Jeg vækkede ham ikke da jeg vidste han havde brug for søvn, for hans tilstand havde været meget værger end mig.

Ryan bremsede pludselig bilen stille, men hvorfor han bremsede var fordi vi holdte ude foran huset vi have boet i for et halvandet år siden, straks røg alle minderne tilbage i hovedet og jeg skammede mig endnu lidt over dem. "Der er nogen der er flyttet ind var" lød det fra Ryan der sad og betragtede huset, jeg sukkede lydløst og vendte blikket væk fra huset. Mine minder med Isabella blev pludselig forstærket, og jeg indrømmer at jeg slet ikke havde været god ved hende. Jeg havde klippet hendes smukke hår af, jeg havde voldtaget hende og slået og tortureret hende til bevidstløs. Mine minder med hende var ikke ligefrem gode, men der var dog et godt minde med hende hvor vi lå sammen i min seng og stirrede ind i hinandens øjne, jeg havde stadig hendes smukke brune øjne printet til min nethinde, for dem kunne jeg sku nok aldrig komme til at glemme, for de var smukke og de beroligede mig.

"Lad os komme hjem til Eddy" lød det pludselig fra Jake der havde valgt at åbne munden så vi kunne komme videre, Ryan protesterede ikke men gjorde som han sagde og kørte væk fra vores gamle hus hvor der var flyttet en familie ind på 3, de havde ingen anelse om hvad der var sket i det hus for et halvandet år siden.

~

"Drenge! endelig er i her, jeg har en masse information til jer" lød det fra Eddy da han stod i døren og hilste på os alle. Eddy var brun i huden og kom fra Hawaii, han havde dog boet her 16 år sammen med sine forældre og søster på 24. Han var en typisk klog skoledreng som elskede at arbejde med fysik og computere, han var en rigtig nørd for at sige det rent ud, men han havde sku en fed tøj stil også lavede han også damer som en sindsyg. Ja så hans liv som nørd var slet ikke trist, nogen gange kunne han dog blive lidt for nørdet i sin snak, men vi var van til det efterhånden. Måden vi havde lært ham at kende på var i skoletiden, hvor Ryan arbejde sammen med ham i en opgave også var de blevet venner derefter, og nu var han ligesom en del af gruppen selvom. Han fortalte os om alt muligt sladder og lavede falske id kort så vi kunne kom ind til de fedeste klubber, ja en smule hacker var der også i ham. Men han var sku god nok og løftede altid humøret på os når vi kom forbi med en nedtrykt mine.

"Det også fedt at se dig" lød det fra Ryan som stod foran os alle, mig og Chris stod bagerst da vi helst ikke ville blande os i deres snak, for både mig og Chris var ikke ædru nok til at høre på deres klogheds snak og vi ville helt sikkert bare sinke dem. Så vi holdte os pænt i baggrunden.

Nåede jeg havde savnet ved Eddy var deres fantastiske gode mad, vi alle sad og spiste en slags fisk jeg ikke kunne huske navnet på, men den var vanvittig god.

"Så Eddy Mikes mænd, Ved du hvor de befinder sig i byen?" Spurgte Ryan og så seriøst på Eddy som nikkede tilbage, selfølgelig vidste han det. "De opholder sig ved den gamle mejerifabrik, jeg har været ude og tag billeder" svarede Eddy og smilede lumsk, ja de dreng var sku lumsk og skide klog, men det var virkelig også fordel han havde i denne her situtation vi var i.

"Fedt, efter vi har spist så viser du os alt hvad du har, okay" lød det fra Ryan der var helt klar på at høre på Eddys lange tale om hvad, hvornår og hvordan vi skulle slå til. Eddy nikkede også ivrigt med et svagt smil, vi skulle nok lægge Mikes mænd ned selvom det nok blev hårdt...

Hej læsere! <3

Jeg ved godt det er kort og kedeligt, men jeg har ikke haft så meget tid her imellem jul og nytår! Men idag er det nytår! Så jeg håber i får en fantastisk nytårs aften med jeres familie og venner :))

Håber stadig i kunne lide kapitlet <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...