The Feeling 2 | Justin Bieber | af Michelle Clausen

Et 1/2 år er gået siden vi var vidne til Isabellas kidnapning, men hun kom dog hjem til sin familie igen, men med helt andre følelser i kroppen.
nu er hun nogenlunde på toppen og er begyndt at gå i skole igen, hun prøver på at få en normal hverdag til at køre rundt imens hun stadig kæmper med at glemme hendes skrækkelige fortid, men det er svært for hende.
Justin derimod lever livet som et normalt menneske sammen med sine bedste venner, men da drengene pludselig vender tilbage til byen for at besøge en gammel ven, ser Justin pludselig Isabella...

(Fortsættelsen på The Feeling)
Jeg vil råde dig til at læse den først hvis du ikke har læst den :)

69Likes
59Kommentarer
36161Visninger
AA

12. "awake"

Isabellas synsvinkel

"Hun er herinde" hørte jeg min mors stemme imens døren stille åbnede, jeg hørte nogle skridt men kampen om at åbne mine øjne havde jeg opgivet. De ville bare ikke. Men mine fornemmelser fortalte mig at der var en person der kiggede på mig, hvilket gjorde mig en smule utilpas. Jeg mærkede pludselig en hånd der tog blidt fat i min, hånden var en smule kold men det gjorde ikke noget da jeg faktisk havde det varmt. Imens jeg kæmpede for at åbne mine øjne begyndte personen stille at nusse min håndryg sine fingrer. De kolde fingrer gav mig en svag koldsved da jeg blev en smule nervøs, jeg kendte ikke nogen der ville begynde at nusse min hånd med vilje, udover min mor. Men det var ikke hende, det var jeg helt sikker på. Hun havde altid bløde og varme hænder, ligesom mine egne.

Nussen på min hånd forsatte i lang tid, imens kæmpede jeg febrilsk med mine øjne som skulle åbne. Tankerne om det var der nussede min hånd så roligt, gjorde mig nervøs? Det kunne jo være en læge eller min far? Mine tanker om min far ramte mig pludselig, var han virkelig rejst den lange vej for at se mig, tanken fik mig til at glemme personen der nussede mig. Min far og jeg havde mange gode minder og oplevelser sammen, jeg kunne heller ikke vente med at komme hjem til ham og få en hel uge med forkælelse og far og datter tid, der var ikke noget bedre. Min far havde altid været der selvom han måtte rejse på grund af arbejde, jeg elskede ham stadig ligeså højt som min mor.

Imens mine tanker var på min far, bemærkede jeg pludselig følelsen af at mine øjne blev lettere, stille kunne jeg åbne dem og straks røg der en masse lys lige i fjæset på mig så jeg knep øjne sammen. Mine øjne vendte sig til lyset og endelig kunne se klart og tydligt, hurtig vendte jeg hovedet mod person som havde holdt min hånd imens jeg havde kæmpede en kamp for at åbne mine øjne.

"Du endelig vågen" lød det fra personen som smilede skævt men blev dog ved med at holde fast i min hånd. Jeg fik øjenkontakt med de nøddebrune øjne der var rettet lige imod mig, jeg sukkede tungt og tydligt så Justin kunne mærke at jeg ikke magtede nogen lige nu, og især ikke ham. Men noget undrede mig over hvorfor det lige netop var ham der sad hos mig? Jeg var alene da jeg faldt om på toilettet så at nogen havde fundet mig, var helt et stort held for personen. Hans brune øjne var stadig rettet imod mig, men der var ingen af os da sagde noget. Jeg tog min hånd til mig da jeg ikke ville have at han skulle røre mig længere, han skulle bare gå og forsvinde ud af mit værelse, mit hjem, mit liv. Han havde ødelagt alt for mig efter hans pludselige genopståelse i sidste weekend.

"Hør Bell.." Begyndte han.

"Du skal ikke kalde mig det" snerrede jeg og gav ham mit kolde blik, selvom han var min kidnapper, vidste jeg at jeg havde alt magten i dette hus over ham. Jeg var ikke alene, men det var han så han kunne bare begynde på det mindste, jeg havde et højt skrig, så han kunne bare komme an.

Justin sukkede og så hurtigt ned i gulvet på mit værelse, men hurtig vendte hans øjne tilbage hos mine.

"Jeg vil gerne have du går" tilføjede jeg og så snerpet på ham, overraskende nok nikkede han blidt og sukkede. Han rejste fra stolen som var blevet placeret ved siden af min seng, mine øjne fulgte ham hele vejen hen til dørkammen hvor han pludselig stoppede op og vendte sig rundt imod mig. Han havde noget at sige.

"Bare så du ved det, så var det mig der fandt dig" lød det fra ham imens vi havde en kort øjenkontakt, han vendte sig derefter rundt og forsvandt ud af mit værelse. Min facade om at spille modig stoppede og hurtig trak jeg været ustyrligt, kort efter begyndte tårerne at vælte ned at kinderne på mig. Pludselig kom min mor herind med et bekymret ansigt, hurtig lagede hun sine arme om mig og begyndte at trøste mig, stillede tysede hun på mig og vuggede mig lidt i sin favn. Hendes hænder kærtegnede min ryg med rolige bevægelser, hvordan hun gjorde vidste jeg ikke. Men roligt fik jeg trukket vejret roligt og kontrol over mig selv igen, efter Justins pludselig forsvinden rablede det hele sammen for mig, mon også det var sket hvis han hade været her i 2 minutter mere?

"Så så skat, du er helt okay" hviskede min mor og kyssede mig på panden, jeg snøftede og fik øjenkontakt med hende, hun smilede roligt men hendes bekymrende øjne var stadig til at se, selvom hun skjulte sin nervøsitet, så gjorde hun det virkelig godt. Min mor havde altid hadet når jeg var trist eller ked af det, hun havde selv begyndt at græde, men det var i min fars arme, ikke mine.

"Jeg tørstig mor" mumlede jeg og lod mit blik falde over på det gennemsigtige glas som var fyldt med vand, der havde sikkert stået der i noget tid, men jeg var ligeglad. Min mund og læber var virkelig tørre og min krop råbte også på vand.

Min mor lænede sig imod glasset og gav det så derefter til mig, hurtig tog jeg en tår som blev temmelig stor, men det var hvad min krop havde brug for og det hjalp også rigtig meget.

"Det var ham Ethan der havde opdaget dig liggende nede ved de gamle toiletter, han har været meget bekymret for dig skat" lød det fra min mor imens hun kløede sig panden. Jeg tvivlede lidt da hun sagde navnet Ethan, men hurtig huskede jeg at det var Justin falske navn. Han rigtige navn var Justin Drew Bieber og det var min kidnapper. Mit blik forholdte sig stadig roligt imens de var rettet imod min mor, hun smilede svagt og jeg kendte det smil. Hun fandt ham interessant og sikkert vildt lækker, godt nok var min mor 39 og stadig ung i sindet, men en som Justin skulle slet ikke i nærheden af vores familie, han skulle bures inde i en cement kasse hvor han aldrig ville kunne komme ud. Derefter kunne jeg kaste ham i havet og grine ondskabsfuldt imens han sank til bunden. Jeg smilede svagt, men kun på grund af de tanker jeg pludselig fik.

"Han er da en flot fyr, lige noget for en smuk pige som dig skat" tilføjede hun og grinte svagt. Mit blik blev hurtigt alvorligt og hurtig vendte jeg hovedet mod hende, havde hun ikke været min mor havde jeg dræbt hende, men fair nok hun vidste ikke hvem Justin var. Og det skulle hun heller aldrig komme til.

"Nej, det tror jeg ikke mor, han er meget den der sports freak der går op i sin mad og tøjstil osv, han er slet ikke noget for mig" forsikrede jeg mig roligt imens jeg helt sikkert stak en hvis løgn op i hovedet på hende, sandheden var jeg kendte slet ikke til Justins livstil, men jeg var også pænt ligeglad. Han skulle aldrig ind af vores hoveddør igen, så mere skulle jeg ikke bekymrer mig om det.

"Han lignede da ellers ikke sådan en" svarede hun forbavset og så undrende på mig.

"Jamen det er han mor, han er ligesom Sara fra fysik holdet" svarede jeg og håbede virkelig på at denne samtale snart sluttede, jeg gad ikke at vågne op til at kunne glo på Justin og oven i købet snakke om ham, han var en arrogant nar og sådan var det bare.

"Når, men så skal vi have grønsags suppe på torsdag, der spiser han nemlig med som tak for hans hjælp omkring dig" efter hendes ord rejste hun sig fra min seng og smilede en sidste gang inden hun forlod mig alene på værelset. Jeg var i chok og virkelig irriteret. Skulle Justin Bieber spise hjemme hos mig?...

~

Justins synsvinkel

Skolen var virkelig kedelig uden Isabella, efter jeg fandt hende bevidstløs på gulvet i mandags, havde dagene gået langsomt frem. Det var onsdag og jeg sad i engelsktimen som sluttede om 5 minutter, de fleste af eleverne havde allerede pakkede deres computere og bøger sammen, men det var også kun læren der holdte foredrag om hvad vi skulle lave imorgen. Men da klokken ringede rejste vi alle os fra vores stole og forsvandt ud af lokalet, jeg havde aftalt at mødes med Eddy i pausen. Han havde fortalt at han havde nyt omkring Mike og hans slavere, de var kommet til byen og snart ville de slå til, så jeg måtte virkelig kæmpe mig til at få Isabella til at tilgive mig. Jeg havde allerede min plan i hovedet om hvad jeg skulle gøre, imorgen skulle jeg jo spise ved dem og min plan var at spille den søde og hjælpsomme dreng så jeg kunne få Isabella og hendes mor til at tro på mig så jeg kunne få mere kontakt til Isabella, jeg skulle bare have hende til at tilgive mig snart, tiden var snart ved at løbe ud.

"Der var du.." Lød det fra Eddy da han stod alene ude på gangen og kiggede på mig.

"to af Mikes drenge er her på skolen, så vi må holde godt øje med Isabella når hun kommer imorgen" tilføjede han kort efter og så alvorligt på mig. Jeg nikkede svagt og så lidt omkring mig, der var heldigvis ingen lærer eller elever tæt på os.

"Jeg skal spise hos Isabella imorgen aften, i må holde øje ude foran hendes hus om aften" svarede jeg og så på Eddy der nikkede bekræftende, kort efter vendte hans læber op i et lille smil.

"Har hun tilgivet dig" spurgte han og så nysgerrigt på mig, dog rystede jeg på hovedet og sukkede tungt. Selvom hun ikke havde tilgivet mig, så måtte jeg redde hende selvom hun ikke vidste en skid om hvad der var ved at ske, jeg kunne ikke bruge hendes tilgivelse til en skid hvis det allerede var forsent.

"Nej, men fuck den tilgivelse, hun skal være i sikkerhed om hun hader mig eller ej, jeg kan ikke bare vende ryggen til hende nu" svarede jeg og lænede mig om at væggen som jeg stod tæt op af, Eddy nikkede dog svagt og blev en smule tavs. Kun lyden af elever der gik forbi os og hviskede hemmeligt til hinanden var i vores tilstedeværelse. Jeg sukkede tungt og så en smule irriteret ud på eleverne som gik forbi, jeg ville så gerne have isabellas tilgivelse nu, jeg savnede hende selvom vores forhold havde varet i lidt over 4-5 dage for et halvandet år siden. Jeg havde aldrig følt mig så meget velkommen hos nogen som jeg havde gjort ved hende dengang og det vidste jeg at jeg nok skulle få igen, jeg kunne ikke undværer hende og det samme kunne hun ikke med mig, jeg skulle bare have hende til at åbne ordenligt op og lade mig komme ind til hende, så skulle vores forhold nok komme til være ligesom den gang, jeg ville dog aldrig kunne finde på at voldtage eller slå hende igen, det havde jeg lagt på hylden ligesiden Alex havde trådte ind i mit liv.

"Er du lun på hende" lød det fra Eddy som så undrende ud. Dog sukkede jeg tungt og ignorerede hans spørgsmål, jeg ville kommentere på det da han ikke var ligeså tæt som Ryan og Chris var. Eddy var en virkelig god ven, men vi havde jo kontakt til ham når vi havde brug for hjælp med vores id kort eller computer tricks, så var det Eddy vi havde fat i, han kunne hacke sig ind i hvad som helst, bare han havde en usb nøgle og en computer, så kunne han lukke alle skolens computere eller alarmer ned. Selvom han var en nørd, så var han sku en slem en af slagsen, han var ligesom mig og drengene, bare bag en computerskærm.

"Når men jeg går ind i kantinen får lidt mad, vil du med?" Spurgte han og fik igen min opmærksomhed. Dog rystede jeg på hovedet og lod mit blik glide hen på to mænd der gik målrettet ud mod hoveddøren, det så besynderligt ud så jeg måtte lige tjekke efter hvad de var for nogle typer, de lignede ihvertfald ikke elever eller rengøringsfolk.

"Nej gå du bare, vi ses senere" svarede jeg en smule koldt imens jeg stadig havde blikket på de to mænd der var kommet ud af hovedindgangen, Eddy lod dog mærke i min undring men valgte ikke at kommentere på det, dog nikkede han blot og forsvandt så derefter imod kantinen. Jeg listede mig dog videre over mod hoveddøren som jeg gik ud af, derefter gik jeg ned mod parkeringspladsen som var den retning de to mænd var gået imod. Dog fandt jeg dem ikke, men jeg huskede deres udseende og når jeg så dem igen, så skulle jeg nok følge efter....

Håber i kunne lige kapitlet læsere! Undskyld ventetiden, men er gået godt igang med min anden novelle "Pressure" så jeg har holdt en lille "pause" fra denne her :) men jeg skal nok snart opdatere noget mere på denne her da jeg savner noget drama :)

OGSÅ..

tager jeg snart til Prag med min skole, jeg er væk i en uges tid, jeg smutter søndag aften den 6 marts og er hjemme igen den 11 marts, så i de dage ville jeg ikke kunne skrive eller være på Movellas da internettet kun er i lobbyen på det hotel vi skal bo ved..men der var bare en lille oplysningen :) håber i hygger <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...