The Feeling 2 | Justin Bieber | af Michelle Clausen

Et 1/2 år er gået siden vi var vidne til Isabellas kidnapning, men hun kom dog hjem til sin familie igen, men med helt andre følelser i kroppen.
nu er hun nogenlunde på toppen og er begyndt at gå i skole igen, hun prøver på at få en normal hverdag til at køre rundt imens hun stadig kæmper med at glemme hendes skrækkelige fortid, men det er svært for hende.
Justin derimod lever livet som et normalt menneske sammen med sine bedste venner, men da drengene pludselig vender tilbage til byen for at besøge en gammel ven, ser Justin pludselig Isabella...

(Fortsættelsen på The Feeling)
Jeg vil råde dig til at læse den først hvis du ikke har læst den :)

69Likes
58Kommentarer
36262Visninger
AA

5. "Alex"

Justins synsvinkel

"Forhelved Justin, hun er sku heller ikke det vær" afbrød Chris stilheden som havde lagt sig i noget tid nu, jeg have fortalt det hele til ham da han var den eneste jeg ville snakke med lige nu. Jeg sukkede og tog endnu en tår af whiskyen som havde stået på bordet efter Chris og Jake havde haft gang i den i går, nu var det min tur. Alex havde skrevet at hun ville komme og hente sine ting, men jeg vidste ikke hvornår så jeg sad i sofaen inde i stuen og ventede på hun snart ville dukke op. Men uden held var hun ikke dukket op endnu. Chris tog pludselig flasken ud af hånden på mig og førte den op til sine læber hvor han slugte en stor tår, jeg kiggede ligegyldigt på ham imens han gav mig flasken igen. "Jeg kan kun snakke om følelser når jeg har fået noget indenbords, det ved du godt" lød det fra ham og derefter slog han en kæmpe bøvs som fik mig til at ryste svagt på hovedet. Chris fniste svagt og lænede sig tilbage i sofaen, den store slurk måtte vel have ramt ham bare lidt, for whiskyen var hjemmebrygget og havde dobbelt så mange vol procent end en normal Whisky flaske. "Kæft det smager af lort" hørte jeg han brokkede sig imens han sad og kiggede op i loftet, han ord fik mig til at grine svagt imens jeg også lænede mig tilbage i sofaen og kiggede op i loftet ligesom Chris. Stilheden lagde sig igen over os og hurtig røg mine tanker over på Alex igen, jeg fattede ikke hvorfor hun kunne lyve sådan overfor mig, jeg havde aldrig gjordt hende noget så jeg fattede ikke hvorfor det skulle gå ud over mig.

"Jeg har aldrig kunne foredrage Alex" mumlede Chris imens han blik stadig var oppe mod loftet, jeg sukkede lavt og vendte blikket mod whisky flasken som snart var tom, jeg tog den sidste tår og smed flasken på gulvet så den larmede kraftigt, men den gik ikke i stykker. "Det ved jeg" svarede jeg med en ligegyldig stemme, jeg var sku ligeglad med hans mening for den kunne intet hamle op imod mig. Min krop var følelsesløs og snart ved at være godt ramt af whiskyen der svømmede rundt i min døde krop. "Tror du ikke at hvis du tog med os til Toronto vil få dig på andre tanker" svarede han tilbage med en lige så ligegyldig stemme som jeg havde svaret ham med, jeg sukkede og valgte ikke at svarer ham på hans spørgsmål. Hans ord gjorde mig forvirret for jeg havde nok godt af at komme væk herfra og få Alex smidt ud af hovedet, men det var svært når alle vores minder vi havde sammen bankede min hjerne syndersammen.

Stilheden havde varet i et godt stykke tid nu, jeg havde løst til at sige noget men lyden af hoveddøren der gik op, vækkede mig helt op og pludselig så jeg Alex smukke ansigt som så ud til at have det fint og ikke den mindste triste mine på sig overhovedet, det ramte mig meget. Jeg rejste mig op fra sofaen imens vi havde øjenkontakt, jeg gik stille hen imod hende. Men da jeg kom ud i gangen fandt jeg ud af at hun ikke var alene, hendes "gammel kammerat" var med som hendes bodyguard. Han havde sort hår og brune øjne, hans krop var muskuløs og han skjulte da heller ikke de bøffer han havde på armene i den stramme t shirt han var iført i, jeg sukkede og vendte mit blik imod Alex der så nervøst på mig og ind på Chris der havde valgt at stille sig bag mig.

"Justin jeg er virkelig ked af det hele, men jeg vil bare hurtig hente mine ting også ses vi aldrig igen" lød det fra Alex som var modig nok til at åbne munden og få startet diskussionen op, jeg sukkede tungt og lod hende passere forbi mig og ind i soveværelset hvor hun hurtig fik pakket sit tøj. Hendes kammerat stod sammen med mig og var stille, jeg så på ham med et koldt blik "Chris hold ham der" beordrede jeg Chris med en kold stemme inden jeg vendte mig og gik imod soveværelset hvor Alex var. Jeg trådte ind i værelset og fik hurtig øje på Alex der havde fundet sin rejsetaske frem og var i fuld gang med at pakke sit tøj, jeg var vred og knust over hende så hurtig fik jeg hårdt fat i hende og skubbede hende hårdt op af betonvæggen.

"Justin slip mig" skreg hun og prøvede at komme fra mit greb på hende, men jeg havde godt fat i hende så hun kunne umuligt slippe fri. Hun begyndte at hive efter vejret da hun tydeligvis var bange, men jeg sked på hendes følelser for det var det samme hun havde gjort ved mig. "Justin stop" sagde hun igen med en skrøbelig stemme og stille rendte der tårer ned af hendes ene kind, men det sked jeg på. Jeg maste hende op af væggen så en smertelig lyd kom fra hende. "Stop Justin, det gør ondt" blev hun ved og inden jeg nåede at give et svar rev hun mig på kinden så jeg helt sikkert begyndte st bløde, vreden tiltog og til sidst gav jeg hende den ledeste lussing. Hun faldt sammen på gulvet hvor jeg lod hende ligge, det var første gang jeg havde slået hende så jeg var også selv overrasket over min handling at svare igen på. "Hvorfor Alex, hvad har han som jeg ikke har, jeg gav dig mit hjerte? Var det ikke nok" lød det fra mig efter hendes hulk der havde fyldt rummet, jeg så ligegyldigt ned på hende imens hun stadig tog sig til sin kind. Men igen fik min vrede magten over mig og jeg rev hende i håret så hun kunne rejse sig fra gulvet og svarer mig på mit spørgsmål da jeg længtes efter et svar. "Svar mig!" Råbte jeg i hovedet på hende, hun græd voldsomt og rystede svagt.

"Vi passer bare så godt sammen, vi har en masse til fælles og han er mere forstående end du nogensinde bliver" vrissede hun og så vredt på mig efter hun tog sig samme til at svarer mig, jeg sukkede og så ned i gulvet inden jeg igen lod mit blik falde på hende, jeg hadet hende mere end noget andet lige nu, de ord hun sagde om ham var kun med til at lade min vrede få magten over mig igen, men jeg prøvede st beherske mig. "Hvad så med os? Det betød intet for dig" svarede jeg vredt men inderst inde var jeg såret og knust, hun havde revet mit hjerte ud af kroppen på mig og trampet på det, hun sukkede og fik øjenkontakt med mig.

"Jo det betød også meget for mig Justin, men Derek har bare så meget mere at tilbyde mig" svarede hun og fjernede sit blik fra mig og kiggede til sin venstre side istedet, jeg sukkede hårdt og så vredt ned i gulvet, "skrid ud af min lejlighed, jeg vil aldrig se så billig en so som dig" sagde jeg til hende med en rolig stemme, men bag min rolig stemme var min vrede kogt over, jeg var rasende men prøvede virkelig at kontroller min vrede imod hende.

"Jamen jeg mangler-" "SKRID" afbrød jeg hende med et højt råb og derefter rev jeg hende i armen og gik ud fra soveværelset.

Chris var den første jeg mødte og derefter ham Derek som kiggede overasket på mig da jeg bogstavelig talt smed Alex ud af hoveddøren, jeg vendte blikket mod Derek der hurtig forsvandt ud af hoveddøren også. Aldrig mere skulle jeg se Alex, hun havde ødelagt mig og behandlet mig som lort.

Efter jeg fik smækket hoveddøren i blev der stille, kun lydene fra Alex der gik grædende ned af trapperne hvor hendes gråd forstummede, jeg sukkede endnu engang men for at få kontrol over mig selv igen. Chris satte sig ned i sofaen igen imens han havde blinket på mig som stod midt i stuen og kiggede ud mod hoveddøren, men efter noget tid tog jeg mig sammen til at kigge på Chris der stadig havde blikket på mig. "Det klarede du jo meget godt" lød det flabet fra Chris der udemærket godt vidste hvad der var forgået inde i soveværelset, jeg valgte bare at ignorer ham og sætte mig ved siden af ham. "Hvad så nu Justin" spurgte han ydeligere og vendte stadig sit blik imod mig, jeg sukkede lavt og vendte mit hovede imod ham. "Vi tager med til Toronto og smadre Mikes bøsse venner en gang for alle" svarede jeg blot og derefter blev der helt stille i rummet...

Hej læsere! <3

min dag har ikke været særlig god så det skyldtes nok dette dårlige kapitel, men jeg håber stadig i kunne lide det og følger med i historien :))

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...