Den sidste juleaften

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 dec. 2015
  • Opdateret: 20 dec. 2015
  • Status: Færdig
Dedikeret til min mormor <3

0Likes
0Kommentarer
49Visninger
AA

1. Den Sidste Juleaften

 

Når den sidste hvide snefnug er faldet d. 24 december

Frygter jeg at denne aften bliver den sidste

Den sidste juleaften med mine fingre flettet sammen med hendes spinkle fingre

En blanding af varme og kulde

Den tynde hud, kold og skrøbelig, dækker knap de fremtrædende knogler

Et varsel om livets sidste fase

Den sorte cardigan med broderet guldkant skjuler ikke den krummende ryg

Usikker og rystende på benene

Hendes små skridt i tøflerne rundt om juletræet

Langsomt, et ad gangen

 

Når den sidste strofe er sunget

Ved jeg at hånden i min snart forsvinder

Hendes sprukne læber bløder når smilet vinder frem

Røde dråber på den kridhvide hud

Kærligheden i hendes blik flyder sammen med genskæret fra julelysene

De brænder endnu stærkt selvom hendes snart går ud

Den sidste flamme, det sidste kys

Og efter sidste ord i Juletræet med sin pynt

Træder stilheden ind ad døren og håner mig med dens kyniske latter

 

Når sidste skridt er taget

Forstår jeg at dette var den sidste dans

Næste år har bamser overtaget hendes plads i kredsen

Den lille hånd bliver til en pote

Juletræet er for stort, mens vi er for få

Vi mangler, vi savner

Men i år er vi fuldendt, en familie i julens ånd

Og endnu står hun ved min side indhyllet i en roses duft

 

Når sidste gave er åbnet

Lukker jeg øjnene mens ingen det ser

Blot et sekund eller to

Og når jeg åbner dem igen ser jeg den tid som var

Hun smiler tilbage med rosenrøde kinder og gyldne slangekrøller

Den samme pige, der flygtede gennem gaderne i Helsingør

Med tyskerne i hælene

Tegnede portrætter af folket i gaderne

Fra sin vante plads i vindueskammen

Forelskede sig for blot at miste

Levede hver dag for blot at gå døden i møde

 

Når kalenderlyset er brændt ned og den bløde stearin græder

Vender jeg blikket mod den stjernklare december himmel

Hvisker min bøn, mit ønske

Lad aldrig denne juleaften ende

Lad bornholmeruret gå i stå, lad aldrig lysets flamme brænde ud

Ingen dans med spøgelser, ingen kolde kys fra et lig

En evig aften, et evigt minde

Denne juleaften med Mormors hånd i min

Når den sidste hvide snefnug er faldet d. 24 december

Frygter jeg at denne aften bliver den sidste

Den sidste juleaften med mine fingre flettet sammen med hendes spinkle fingre

En blanding af varme og kulde

Den tynde hud, kold og skrøbelig, dækker knap de fremtrædende knogler

Et varsel om livets sidste fase

Den sorte cardigan med broderet guldkant skjuler ikke den krummende ryg

Usikker og rystende på benene

Hendes små skridt i tøflerne rundt om juletræet

Langsomt, et ad gangen

 

Når den sidste strofe er sunget

Ved jeg at hånden i min snart forsvinder

Hendes sprukne læber bløder når smilet vinder frem

Røde dråber på den kridhvide hud

Kærligheden i hendes blik flyder sammen med genskæret fra julelysene

De brænder endnu stærkt selvom hendes snart går ud

Den sidste flamme, det sidste kys

Og efter sidste ord i Juletræet med sin pynt

Træder stilheden ind ad døren og håner mig med dens kyniske latter

 

Når sidste skridt er taget

Forstår jeg at dette var den sidste dans

Næste år har bamser overtaget hendes plads i kredsen

Den lille hånd bliver til en pote

Juletræet er for stort, mens vi er for få

Vi mangler, vi savner

Men i år er vi fuldendt, en familie i julens ånd

Og endnu står hun ved min side indhyllet i en roses duft

Når sidste gave er åbnet

Lukker jeg øjnene mens ingen det ser

Blot et sekund eller to

Og når jeg åbner dem igen ser jeg den tid som var

Hun smiler tilbage med rosenrøde kinder og gyldne slangekrøller

Den samme pige, der flygtede gennem gaderne i Helsingør

Med tyskerne i hælene

Tegnede portrætter af folket i gaderne

Fra sin vante plads i vindueskammen

Forelskede sig for blot at miste

Levede hver dag for blot at gå døden i møde

 

Når kalenderlyset er brændt ned og den bløde stearin græder

Vender jeg blikket mod den stjernklare december himmel

Hvisker min bøn, mit ønske

Lad aldrig denne juleaften ende

Lad bornholmeruret gå i stå, lad aldrig lysets flamme brænde ud

Ingen dans med spøgelser, ingen kolde kys fra et lig

En evig aften, et evigt minde

Denne juleaften med Mormors hånd i min

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...