Venteværelset


0Likes
0Kommentarer
146Visninger

1. Venteværelset

Venteværelset  

Velkommen til venteværelset. 

Her sidder os, der fordømmes som børn for vores fejl, men fejres for vores successer som voksne.    Os der, med begyndende bekymringsrynker i panden, ønsker os tilbage til grønne græspletter på knæene og glæden ved en vandpyt.    Vi, der lever i en mellemtid hvis eneste historie er, at være generationen efter generationer.  Vi har ingen stor krigstid at synge om, udover smerten vi bekriger hinanden med.  Vi flager ikke for en sand sejr i frihedens tegn, men tynges af de lænker der ligger om vore skuldre.    Det er os, der nævnes, når samtalen drejer sig ind på nemhed.  Vi er curlingbørnene, der susede grænseløst igennem den skrumpende verden, som lå for vore fødder.    Vi er også dem, der keder os i dette nådesløse land. Vi dør i flokkevis hver søndagaften.  Vi drukner mellem stammerne af meningsløshed og troløshed.  Vi græder i kor, dog er vi alle helt alene.    Vores værd vurderes af andre på en skala fra -3 til 12.  Vores inderste præsenteres udfra vores evner til at huske i pressende kaos.  Vi trues med ulykke, selvom vi allerede lever i fattigdom og løgnene drypper fra vores læber.    Vores værd vurderes af hinanden ud fra glansbillede filtre og sug-maven-ind-muskler.  Vores liv reduceres til profiler i et ocean af profiler. Vores egne opfattelser af vores værdi bliver skamfuldt bedømt via antallet af meningsløse og stratetiske kommentarer.    Velkommen til venteværelset.  Her finder du os; generationen med den døende klode og de syge sjæle.  Dette er mellemgangen, der forbinder livet i ansvarsløs glæde, med livet der indeholder håbløshed og stram-op strømpebukser. 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...