Dear boy

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 dec. 2015
  • Opdateret: 26 dec. 2015
  • Status: Igang
Sidste år, var alting anderledes

2Likes
2Kommentarer
457Visninger
AA

5. 26 Dec ////

Dear Boy/Diary.

Jeg ved ikke hvad der undre mig mest:
At jeg stadig ikke kan få dig ud af mit hovede efter 4måneder
Eller at tiden går så hurtigt.
Det føles som om det var i går vi låste os inde i grupperummet på skolen hver dag vi fik fri,
At du prøvede at lære mig at danse, At jeg kunne høre din stemme,
At jeg kunne føle dine læber mod mine, At jeg var glad.

Kan du huske den dag der var en der ringede til mig med skjult nr?
Du tog den fordi jeg skulle feje klassen.
Jeg blev forskrækket fordi du begyndte at råbe ind i min mobil og sparke til alle stolene.
Til sidst lagde du på og smadrede min mobil ned i bordet, derefter spurtede du ud af klassen.
Jeg forstod ikke hvad der var sket, jeg så dig ikke i 3 dage.
Jeg blev bekymret, du svarede ikke når jeg ringede eller skrev.
Jeg kom til at tænke på at det var skjult nr da jeg lørdag aften lå i min seng.
Det var utroligt hvor hurtig jeg pludselig var med at komme på benene,
jeg fik min far til at køre mig ud til dig, han kørte 90km/t, men for mig tog det for lang tid.
Det var første gang jeg var hjemme ved dig.

Da min far satte mig af gik det bare endnu hurtigere, jeg var spurtede op til døren,
Da jeg bankede på føltes det som timer, men nok snare sekunder.
efter at have forklaret hvem jeg var, var jeg spurtet op på dit værelse.
Det var så pinligt da jeg stødte ind i din bror på trappen.
Han spurgte hvem jeg var og da jeg sagde " Din lillebrors kæreste" gloede han som havde han set et spøgelse.
Jeg var ligeglad og spurtede videre op af trappen og næsten brasede ind af din dør.
Der lagde du på din seng med din telefon og gloede på vores beskeder.
Du ikke så meget som smilede eller trak en mine da du så mig.
Var det virkelig så slemt den her gang? havde jeg tænkt.
Jeg var gået over og sat mig på din seng ved siden af dig.
Inden jeg fik et ord indført havde du rejst dig og var begyndt at råbe af mig.

Ting som: "Er der derfor du skære i dig selv?"
"Troede du aldrig jeg ville opdage folk ringer til dig for at svine dig til?"
"Hvordan tror du det er at få afvide du er kendt som byens største luder uden nogensinde at have knaldet med nogen?"

Jeg græd, gloede bare på dig i mens du næsten smadrede din ene stol.
Til sidst faldt du til ro og havde sat dig ved siden af mig.
Det var første gang du havde råbt af mig
Og vores første skænderi, men der kom flere efter dem.
Alt for mange.
Jeg tog altid skylden.
Selv efter du havde startet den ved at kalde mig luder, bare fordi jeg havde en gennemsigtig skjorte på med top indenunder.
Jeg græd og ignorerede dig 2dage.
Indtil du kom over og kyssede mig og sagde undskyld, så faldt jeg i og tog selv skylden.

Asta og Silke havde ret: Kærligheden havde gjordt mig blind.

G'nat, bye.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...