Essay - Universet

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 dec. 2015
  • Opdateret: 19 dec. 2015
  • Status: Færdig
Jeg har skrevet dette Essay, til en skole opgave. Det er mit første værk inden for Essay.

Det handler om mit syn på Universet, og hvordan jeg selv oplever det.
Jeg håber I kan li' det <3

1Likes
0Kommentarer
517Visninger
AA

1. Essay - Universet

Universet

Universet. Det er smukt. Man ser det, men man lægger ikke altid mærke til det. Det er langt væk, men vi kan se det. Stjerner, galakser, månen og solen – universet. Hvor langt fortsætter det? Stopper det bare, eller kan man bare fortsætte ud i ingenting?
Første gang jeg så den, stjernen med den lysende hale. Jeg stod på terrassen sammen med min far. ”Se et stjerneskud” Sagde jeg og pegede op på det.  Det svævede hurtigt over himlen som en løbende jaguar. Nogle plejer at ønske, men hvis man ønsker, går det så i opfyldelse? Jeg ønsker altid, men jeg har aldrig oplevet, at det sker. Men vil det ske om nogle år? Måske 5? Måske 10? Eller mere… Når mennesker dør, siger vi, at de bliver til den klareste stjerne på himlen og nu holder de øje med os. Er det for at fastholde dem i vores liv, så vi ikke behøver at give slip? Skabte gud jorden? Eller var det Big Bang-teorien? Hvad tror du? Jeg tror på Big Bang-teorien. Big Bang-teorien fortæller ikke om, hvordan og hvorfor universet blev skabt, men kun om hvad der skete efterfølgende. Ifølge teorien blev universet født for 13,7 millioner år siden. Men ingen ved hvorfor og hvordan? Finder vi nogensinde ud af, hvorfor og hvordan det hele startede? Der er så mange ubesvarede spørgsmål, jeg ikke kan få besvaret, for hvem kender svarerne? Universet vokser og det har det gjort hele tiden, men er det godt for os, at det vokser og er det godt for universet, at vi bliver klogere og klogere? Ødelægger vi noget, som er uopretteligt? Det kan jeg godt være bange for, at vi gør. Vi hører hele tiden om global opvarmning og vores forurening, hvor meget kan universet holde til. Universet er et farligt sted. Når folk bliver sendt op i raketter ved ingen, om de kommer tilbage. For hver gang nogle bliver sendt op, bliver vi klogere og klogere på universet. Den gang Andreas Mogensen – den første dansker i rummet- blev sendt op fandt vi ud af, hvordan vand reagerer, når der ikke er nogen tyndekræft. Jeg sad hjemme foran tv’et sammen med min mor og lillebror. Mine øjne var rettet mod tv’et og vi ventede kun på opsendelsen. Hans familie var bekymret for ham. Alle var spændte.
Da vi fik af vide, at det værste stykke af turen der op var overstået følte jeg en lettelse i kroppen. Men vil han være den sidste dansker i rummet? Er der økonomi til det? Det er dyrt, men Andreas fik en oplevelse for livet. Hvordan er det at blive sendt op i en raket? Hvilke tanker gør man sig, når man bliver sendt op? Gør det ondt, hvis der nu sker noget? Hvad nu hvis raketten forulykker? Gør det ondt, når man dør? Kan man føle smerte i få sekunder eller er man bare væk? Jeg kan ikke se for mig, hvordan det vil være. Død. Alt er sort eller er det? Der er mange fortællinger om lyset for enden af tunellen.  Tanken om at ikke være sammen med familien gør ondt, men hvor er min bevidsthed, når jeg dør? Ved jeg, at jeg dør? Døden, er det, som når man sover? Den gang jeg mistede min oldemor følte jeg en slags tomhed. Hvor kom hun hen? Blev hun den stjerne, man siger, at folk bliver til, når de dør? Sidder hun et sted og kigger ned på mig? Jeg elsker at kigge op på himlen og finde de forskellige stjernebilleder. Lillebjørnen, Storebjørnen, Orion, Cassiopeia og Løven. Stjernebilleder er som et puslespil. Men er der liv? Er der andre væsner end os mennesker?
Universet er stort og mørkt. Stjernernes lys glimter, som diamanter.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...