My Old Friend | One Direction

Den 20-årige Rebekka Flower, og bor i London, men kommer rigtigt fra Doncaster. Rebekkas mor er død. Da Rebekka flyttede, mistede hun også kontakten til hendes bedsteven, Louis Tomlinson, de havde været u adskillige siden første dag i børnehaven. Rebekka ville ikke flytte væk fra alt, men det var hendes far der bestemte. Men nu bor hun som sagt i London, og har boet der i 5 år, men der går ikke en dag, hvor hun ikke tænker på Louis, hvad han laver nu, og om han har glemt hende. En dag kommer hendes far hjem, og fortæller han har fået en kæreste, hvis søn ikke er hvem som helst, det er nemlig Harry Styles, som jo er Louis bedsteven, men det ved Rebekka ikke, for hun kender ikke One Direction, hun har kun hørt navnet før, men ellers intet. Hun finder så hurtigt ud af, at Harry er med i Bandet, og Rebekka skal selvfølgelig møde de andre fra One Direction. Hvad sker der når Louis og Rebekka møder hinanden igen, vil alt bare blive som før Rebekka flyttede, eller vil de opbygge et indre had.

61Likes
28Kommentarer
16527Visninger
AA

12. Kapitel 11.

Louis’ synsvinkel

Ved den sidste sætning kan jeg mærke tårende presse sig på bag øjne. Jeg skal ikke græde foran Eleanor. Jeg skal ikke være svag,

Jeg elsker Rebekka så højt, derfor er det mega svært at tænke på, at hun måske aldrig vil vågne op igen. Det gør det ikke bedre at tænke på, at det er min skyld, hvis ikke hun vågner.Det er min skyld overhoved forsøgte at begå selvmord.

”Selvom jeg er mega sur over, at du bare brugte mig, så var jeg din veninde før vi blev kærester, og det vil jeg blive ved med at være, og det du fortalte fra dit liv om Rebekka, jeg har aldrig hørt noget så sødt, du elsker hende virkelig var? og derfor vil jeg hjælpe dig med, at få fat i hende for i er så søde sammen, I er som skabt til at være sammen,” mumler Eleanor.

Wow. Det var ikke lige, hvad jeg havde forventet, men jeg er glad for, at hun forstår mig. Hun er virkelig en god veninde, også selv om jeg dummer mig og bruger hende er hun der for mig, det er hvad jeg kalder en god veninde, en der hjælper en når man dummer sig.

”Ja, jeg elsker hende rigtig højt, højere end mine forældre, men det skal du ikke fortælle dem,” mumler jeg og rødmer, men griner over den sidste kommentar.

Jeg elsker hende mere end jeg har elsket nogle andre. Hun betyder endda mere end drengene, og de betyder verdens for mig. Jeg ved ikke, hvad jeg skulle stille op, hvis jeg ikke havde Rebekka. Hun er min klippe der altid støtter mig. Ikke kun når jeg har brug for det men også når jeg ikke har.

Siden jeg har mødt hende igen, kan jeg bare ikke forestille mig et liv uden hende igen. Hun er mit et og alt, som jeg sagde, hun er min klippe hun hælper mig op, hvis jeg er nede. Jeg elsker hende seriøst højere end mine forældre.

”Aw, du rødmer,” siger hun drillende og kigger på mig. Jeg er mega flov over at rødme, det er ikke mandigt. ”ikke kig på mig,” mumler jeg flovt og kigger ned i jorden. ”det er da meget sødt,” svarer hun drillende og fniser. Jeg synes seriøst, at det er flovt, at jeg rødmer foran hende, når jeg snakker om pigen, jeg prøvede at komme over, og det var derfor jeg brugte Eleanor. Hun tager det faktisk helt cool, når jeg snakker om hende. Hun syntes faktisk det er sødt, det forstår jeg så ikke.

Jeg synes det får mig til at fremstå, som en håbløst forelsket teenager, og jeg er ikke engang teenager, jeg er voksen.

Jeg er glad for, at Eleanor ikke er totalt sur på mig, men istedet stadig vil være min veninde og hjælpe mig med at få fat i Rebekka. Det betyder vildt meget for mig, at hun vil tilbyde mig hendes hjælp.

Jeg håber bare, at hun vågner ellers vil jeg gå helt ned psykisk. Jeg kan simpelthen bare ikke klare at miste Rebekka igen, det var hård nok første gang, jeg vil ikke kunne klare at gå igennem det samme en gang til. Sidste gang var jeg ikke i skole i to uger, fordi jeg ikke kunne klare at komme uden for en dør. Jeg kunne ikke klare at skulle være social i skolen, så jeg fik lov til at blive hjemme af min mor, fordi hun godt kunne se, hvor hårdt det tog på mig ikke at have Rebekka hos mig, men til sidst tvang hun mig i skole, for jeg kunne jo ikke der hjemme resten af mit liv.

Det var for Rebekka skyld jeg stilte op i X Factor. Hun havde altid fortalt mig at jeg sang godt, derfor lovede jeg hende at jeg ville stille op i X Factor, når jeg blev gammel nok. Hun havde altid støttet mig, og jeg havde altid støttet hende. Jeg fortrød aldrig, at jeg stilte op i X Factor, for se mig nu, jeg er med i et verdenskendt boyband.

 

***

                                                                                                    

Efter at have snakket med Eleanor i en time eller noget, begynder jeg at overveje at tage hjem, hjem og sige undskyld, for det jeg sagde tidligere og siger hvad jeg egentlig skulle hos Eleanor. Det kan være at det hjælper en smule, men det laver jo ikke om på, at jeg løj for ham. Jeg plejer aldrig lyve for Harry. Jeg håber bare ikke, han er for sur over det der skete tidligere.

 

”Eleanor jeg bliver nød til at smutte nu, jeg skal lige hjem og snakke med Harry,” mumler jeg til hende. ”Det er helt fint Louis, vi ses,” svarer hun og smiler til mig. ”Ja, vi ses og igen undskyld for alt,” mumler jeg og smiler skævt igen og går ud i gangen for at tage mit overtøj på.

Heldigvis er der ikke så lang hjem til mig og Harry fra Eleanor af, for jeg magter ikke gå særlig langt.

Jeg forstår ikke, at jeg måske aldrig kommer til at se Rebekka igen. Jeg kan mærke, hvor hård det er bare at tænke på det. Jeg kan huske, hvor glad jeg blev, da jeg så hende igen, da Harry kom og præsenterede hende for os.

Hun er et fantastisk menneske, hun fortjener ikke at dø, hun fortjener at leve, hvorfor var jeg så dum? Det er min skyld hvis hun dør, jeg vil hade mig selv for evigt, hvis hun dør. Jeg ville give mit liv for hende. Jeg ved godt det lyder som om jeg overdriver lidt, men nej det gør jeg ikke, der er så mange mennesker der vil savne hende, hun er så ung der er så meget hun ikke har oplevet.

Nå Jeg tror lige at jeg skriver til Harry at jeg kommer hjem så ham ved det:

 

Mig: Hey.

Jeg håber ikke du stadig er sur, for det var ikke min mening at gøre dig sur nok om det jeg har noget jeg skal snakke med dig om når jeg kommer hjem, jeg er på vej hjem nu så jeg er hjemme om lidt men det er vigtigt det jeg skal snakke med dig om.

-Louis.

 

Der går lidt tid før han svarer, men han svare i det mindste det er jeg glad for, for jeg vidste ikke om han var så sur at han ikke ville snakke med mig overhoved, det er jeg glad for, for jeg ved ikke hvad jeg havde forventet så det er godt at han svare.

 

Harry: Hey.

Og ja jeg er stadig sur på dig jeg kan ikke fatte det at du vælger det valg du gjorde jeg fatter dig ikke.

Ps. Jeg har fortalt drenge alt jeg ved om dig og Eleanor og om dig og Rebekka, det vil sige hvorfor Rebekka prøvede at begå selvmord og hvorfor du er sammen Eleanor og det der skete tidligere, jeg syntes de skulle vide hvad der sker.

-Harry.

 

Af hvad har han gjort.

 

Mig: hvad hvorfor har du fortalt det til de andre det der skal vi lige snakke om når jeg kommer hjem.

-Louis.

 

Man kan da heller ikke fortælle Harry noget uden at han fortæller det videre. Nå jeg kan begynde se det lejlighed kompleks mig og Harry bor i, jeg går mål rettet der hen, hvordan forklare jeg egentlig det der er sket og at jeg løj om alt det jeg sagde om Eleanor og Rebekka,

jeg har jo aldrig elsket Eleanor kun Rebekka og hende elsker jeg højere end alle og alt, det kan ikke beskrives hvor højt jeg elsket hende, højere end fra Jorden til Pluto og tilbage igen 5 gange, og det er højt kan jeg fortælle jer…

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...