My Old Friend | One Direction

Den 20-årige Rebekka Flower, og bor i London, men kommer rigtigt fra Doncaster. Rebekkas mor er død. Da Rebekka flyttede, mistede hun også kontakten til hendes bedsteven, Louis Tomlinson, de havde været u adskillige siden første dag i børnehaven. Rebekka ville ikke flytte væk fra alt, men det var hendes far der bestemte. Men nu bor hun som sagt i London, og har boet der i 5 år, men der går ikke en dag, hvor hun ikke tænker på Louis, hvad han laver nu, og om han har glemt hende. En dag kommer hendes far hjem, og fortæller han har fået en kæreste, hvis søn ikke er hvem som helst, det er nemlig Harry Styles, som jo er Louis bedsteven, men det ved Rebekka ikke, for hun kender ikke One Direction, hun har kun hørt navnet før, men ellers intet. Hun finder så hurtigt ud af, at Harry er med i Bandet, og Rebekka skal selvfølgelig møde de andre fra One Direction. Hvad sker der når Louis og Rebekka møder hinanden igen, vil alt bare blive som før Rebekka flyttede, eller vil de opbygge et indre had.

61Likes
28Kommentarer
16529Visninger
AA

11. Kapitel 10.

Louis’ synsvinkel

”Hey skat,” siger Eleanor og smiler til mig, og jeg prøver at smile igen men det mislykkes, og desværre så Eleanor det også godt. ”Er der noget galt, Lou?” spørger hun bekymret. ”Kan vi ikke godt snakke sammen og jeg fortjener ikke, at du bekymrer dig om mig,” svarer jeg. Eleanor ser helt lost ud, hun aner ikke, hvad jeg mener med at jeg ikke fortjener at hun bekymrer sig om mig, men det finder hun ud af. ”Hvad mener du?” spørger hun forvirret. ”Ikke noget men kunne vi snakke sammen?” spørger jeg. ”Ja selvfølgelig kom bare ind,” svarer hun.

Hun fjerner sig fra døren, så jeg kan komme ind. ”Skal du have noget at drikke te eller noget?” spørger hun og smiler forsigtigt. ”Nej ellers tak, men tag du bare selv noget,” svarer jeg hende. Hun går ud i køkkenet for at lave noget te til sig selv.

Hvordan skal jeg dog fortælle hende, at jeg bare brugte hende til at komme over Rebekka, uden hun bliver vred, ked af det eller begge dele.

Hvorfor blev jeg dog også kærester med hende, det var og er dumt. Jeg havde aldrig troet sådan noget om mig selv, altså at jeg kunne finde på det. Jeg har altid hadet folk, der har gjort sådan noget med piger og selvfølgelig også drenge, og så gør jeg det forhelvede da også selv hvor er jeg dum. Jeg hader mig selv for at have gjort det. Hvis mine forældre bare vidste det, ville de være mega skuffet. Jeg er skuffet over mig.

Selvfølgelig tænker jeg ikke bare på mig selv, men jeg tænker også på Eleanor. Hun fortjener meget bedre end mig, som bare udnytter hende. Jeg har det dårligt med at jeg har gjort det, men gjort er gjort og sket er sket, men hvis jeg kunne spole tiden tilbage så jeg aldrig var blevet kærester med hende havde jeg gjort det på længst, tro mig det havde jeg. Det er synd for Eleanor at jeg trækker hende igennem alt det her hun fortjener bedre hun fortjener en, der elsker hende.

men heldigvis er der ikke nogle, der har opdaget mig og Eleanor er sammen i nu. Så jeg kan slå op med hende uden hun får alt den hate, for det er det hun mindst fortjener af alt at få hate på grund af mig bare fordi jeg har dummet mig på det groveste.

Da jeg gjorde det tænkte jeg ikke på andre end mig selv og det var så dumt, så dumt at det ikke kan beskrives hvor dårligt jeg har det med det, derfor skal Eleanor have sandheden af vide det fortjener hun. Hvis jeg aldrig havde gjort det var det ikke nødvendigt at sige det. Jeg er så bange for hendes reaktion, når jeg fortæller hende det, altså hun bliver klart såret over at jeg bare brugte hende, hvem ville ikke det? ingen!

Mine tanker bliver afbrudt af Eleanor, der kommer ind i stuen igen med en varm kop te til sig selv. Endelig siger Eleanor noget efter lidt stilhed som jeg syntes var lidt akavet stilhed. ”Nåå, hvad ville du snakke om?” spørger hun forsigtigt om. Hvordan skal jeg dog få det sagt det til hende, som jeg sagde før har jeg ingen idé om, hvordan jeg får det sagt til hende.Jeg kan vel ikke undgå at hun ikke bliver såret.

Men altså jeg har fx aldrig sagt til hende, at jeg elsker hende, for jeg har lært hjemme fra, at det er ikke bare noget man siger man skal også mene det, når man siger og ikke bare sige det til højre og venstre. Jeg mener det, når jeg siger jeg elsker Rebekka og jeg elsker også drengene, men ikke på den måde, men som venner, jeg er ikke bøsse, ikke fordi jeg har noget mod bøsser de er jo også mennesker.

”Louis, spurgte om noget!?” mumler Eleanor, så jeg vågner fra mine tanker, igen. ”Hvad?” spørger jeg forvirret og kigger på hende. ”Jeg spurgte, hvad det var du ville snakke om, for du kom jo for at snakke med mig om noget, sagde du?” svarer hun og smiler sit Eleanor smil til mig. ”Jeg ved ikke, hvordan skal jeg få sagt det her til dig,” mumler jeg nok mest for mig selv, men højt nok til at hun hører det. ”Bare sig det,” svarer hun mig. ”Så nemt er det ikke,” siger jeg til hende.

Det er jo ikke så nemt bare at sige, det er jo ikke bare noget man siger hver dag. Jeg aner ikke, hvordan jeg skal sige det, hvilke ord jeg skal bruge, men jeg må forsøge. ”Bare sig det, jeg kan tag det,” siger hun og prøver at få mig til at sige det. ”Er du sikker?” spørger jeg hende, hun nikker, men alligevel ved jeg, at hun ikke kan tage det, som jeg vil sige, men det er nok heller ikke lige det, som hun regner med jeg vil sige.

”Jeg slår op,” siger jeg og kigger ned i jorden. Jeg har ikke lyst til at se hende i øjne eller se hendes reaktion. fordi jeg er sikker på den er alt andet end glad og det får jeg bekræftet da hun endelig siger noget til det. ”Hvor….hvorfor?” stammer hun skrøbeligt. Jeg har aldrig hørt nogle så skrøbelige. Hun lyder, som en det er på randen til at falde grædende sammen på gulvet.

”Jeg brugte dig bare til at komme over en anden pige, og jeg er så ked af det, jeg fortryder det så meget,” svarer jeg og har dårlig samvittighed over det jeg har gjort. ”Hve…hvem?” stammer hun ligeså skrøbeligt som før. Nu hvor han har fået sandheden, kan hun lige så godt få hele sandheden fortalt. ”Lover du ikke at afbryde mig, når jeg fortæller hele historien?” spørger jeg hende, og hun nikker som svar.

”Jo altså, historien starter tilbage i Doncaster. Ser du der havde jeg en bedsteveninde Rebekka, jeg var helt forelsket i hende, men jeg turde ikke sige det til hende, jeg var bange for at ødelægge vores venskab, men så blev jeg til sidst enig med mig selv om at fortælle hende det, men jeg nåede det aldrig, for hun skulle flytte her til London, fordi hendes far fik arbejde her, jeg var knust over det, den gang var jeg kun 15 år og det samme med hende, men så her for omkring en måned siden kom Harry og sagde at hans mor havde fået en kæreste og han havde en datter altså hans papsøster som han syntes vi skulle møde og han havde aftalt med hende at han hentede hende dagen efter så hun kunne møde os,bog så dagen efter hvor hun kommer viser det sig at være Rebekka min gamle bedsteveninde der kom som så var hans papsøster også efter ca. 2 uger blev jeg forelsket i hende igen og jeg troede ikke hun havde det på samme måde med mig så jeg prøvede at komme mig over hende, og det er så her du kommer ind i billedet, jeg fandt ud af, at jeg ikke bare kunne komme mig over hende så let, så jeg blev kæreste med dig for at prøve at glemme mine følelser for Rebekka, men den dag jeg præsentere dig for drenge havde Harry åbenbart lige snakket med Rebekka hvor hun fortalt ham om hvor forelsket hun var i mig og Harry var den eneste jeg havde fortalt mine følelser for Rebekka til og dem fortalte han så til Rebekka og hun sagde at hvis det var løgn at jeg elskede hende ville hun begå selvmord, og så kommer jeg og præsentere dig for drengene og Rebekka og så troede Rebekka ikke jeg elskede hende så hun prøvede at drukkende sig selv ved at hoppe i et sted hvor man hoppet lige ned i dybt vand og hun kan ikke svømme og de eneste hun nogensinde har fortalt det til var mig og hendes far, så jeg sprang i vandet for at prøve at redde hende men da jeg havde fået hende op af vandet var hun bevist løs så kom der en ambulance og hentede hende og hun er ikke vågnet endnu” siger jeg og ved den sidste sætning kan jeg mærke tårende presse på bag øjne…………….

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...