My Old Friend | One Direction

Den 20-årige Rebekka Flower, og bor i London, men kommer rigtigt fra Doncaster. Rebekkas mor er død. Da Rebekka flyttede, mistede hun også kontakten til hendes bedsteven, Louis Tomlinson, de havde været u adskillige siden første dag i børnehaven. Rebekka ville ikke flytte væk fra alt, men det var hendes far der bestemte. Men nu bor hun som sagt i London, og har boet der i 5 år, men der går ikke en dag, hvor hun ikke tænker på Louis, hvad han laver nu, og om han har glemt hende. En dag kommer hendes far hjem, og fortæller han har fået en kæreste, hvis søn ikke er hvem som helst, det er nemlig Harry Styles, som jo er Louis bedsteven, men det ved Rebekka ikke, for hun kender ikke One Direction, hun har kun hørt navnet før, men ellers intet. Hun finder så hurtigt ud af, at Harry er med i Bandet, og Rebekka skal selvfølgelig møde de andre fra One Direction. Hvad sker der når Louis og Rebekka møder hinanden igen, vil alt bare blive som før Rebekka flyttede, eller vil de opbygge et indre had.

61Likes
28Kommentarer
16624Visninger
AA

2. Kapitel 1.


Rebekka's synsvinkel:

Lige nu sidder jeg, og venter på Selena. Den bedste veninde man overhoved kunne ønske sig. Vi har været bedstevenner siden, ja omkring lige, da jeg var flyttet her til London, eller faktisk et år efter.

Hvor jeg dog egentlig savner Louis, og ikke mindst Doncaster. Louis har sikkert glemt alt om mig. Jeg har da heller ikke fortalt noget til nogen, om min og Louis' fortid i Doncaster, eller at jeg i det hele taget har kendt ham. Hvis jeg havde fortalt det, så ville jeg bare komme til at tænke på ham. Selena ved ikke engang noget om, at jeg været bedstevenner med Louis Tomlinson.

Tilbage til virkeligheden. Her sidder jeg 5 år senere, og venter på min 'nye' bedsteveninde Selena. 

Selena skulle da have været her for 5 minutter siden. Det er også bare så typisk hende at komme forsendt. Det er også noget af det, som jeg elsker ved hende... noget af det eneste... Ej jeg lavet bare sjov, der er meget jeg elsker ved hende... men ikke fortæl hende det. Her er en af de ting, som jeg elsker ved Selena: Hvis man kommer forsent, så bliver hun ikke sur. Det ville meget dobbeltmoralsk af hende, hvis hun gjorde.

Jeg kan høre, at det ringer på døren. Hvis jeg ikke tager helt fejl er det Selena. Jeg kan ikke se hvem det skulle være, hvis det ikke var Selena. 

Jeg skynder mig ned af trappen. Jeg går hen og åbner døren, hvor Selena står, som jeg forventede.

"Kun 5 minutter forsendt denne gang. Jeg tror, at det er din nye rekord, du plejer at komme mindst 10 min forsendt, så tillykke med det, Lena" siger jeg drillende.

"Tak, jeg er skam også stolt af mig selv," svarer hun spydigt. Jeg begynder at grine, og det ser ud til, at hun heller ikke selv kan holde masken, for hun begynder også at grine.

"Nå, men vi må hellere af sted, for vi skulle jo nødigt komme forsent, vel" siger jeg drillende. hun kommer jo altid forsent, så hvorfor ikke lave en joke ud af det. Der er bare et problem ved at lave det til en joke, og det er, at det jo er rigtig, hun kommer altid forsent. Så man kan ikke joke med det, men man kan drille eller mobbe med det. Ej det var kun for sjov, eller var det, det ved man jo aldrig.

"Ja lad os smutte," svarer hun. Jeg tror ikke rigtigt at hun lagde mærke til, at jeg forsøgte at prikke lidt til, at hun jo altid kommer forsent, eller også lod hun bare som om, at hun var ligeglad.

Nu spørger i sikkert, hvor det er vi skal hen, og nu skal jeg nok være så venlig besvare Deres spørgsmål. Vi skal da til fodbold. Vi er faktisk de bedste på holdet, men selvfølgelig er jeg den bedste Jeg er overhovedet ikke lidt selvglad. Niks. Nå men vi er faktisk rigtig gode til fodbold, tro det eller ej. Hvis I ikke tror på det, så spørg bare vores træner. Han har faktisk sagt, at vi er rigtig gode og de bedste på holdet. Jeg regner da med, at han ikke lyver.

Da vi kommer hen til træning. Står vores træner og er i gang med at sige det, som han nu altid siger, inden vi går i gang med træningen.

Jeg keder mig!

BLINK.

Ej det gjorde jeg ikke. Vi lader lige, som om jeg ikke gjorde det. Så meget keder jeg mig da heller ikke, gør jeg?

Uh, fik jeg nævnt, at jeg har verdens bedste kæreste, han hedder Simon, og vi har snart været sammen i 3 år, og jeg elsker ham af hele mit hjerte, tror jeg da nok... sommetider går han mig bare på nerverne. Just it.

"Rebekka!" råber Selena og rusker i mig. Jeg kommer ud af min trance, mine tanker. Call it what you want. 

"Hvad!" råber jeg forvirret og kigger rundt. Jeg er helt forvirret. Hvad sker der, er der overhoved sket noget, eller hvad er der.

"Det er tiende gang, jeg råber dit navn," svarer hun og fniser lidt af mig. Hey, sagde hun lige tiende gang. Wow, jeg må have været langt væk i mine tanker.

"Sorry sad i min egen verden igen, men hvad ville du sige?" siger jeg. "Vi skal i gang" svarer Selena.

 

***

 

Selena og jeg valgte at følges hjem fra træning, og vi er så på vej hjem nu.

Mig og Selena har lige sagt farvel til hinanden, og jeg er nu på vej hjem. Pludselig ringer min mobil. Min ringetone er en ko, som siger. "Muuuuh.". Jeg tager min mobil op, og sætter den op til øret. Inden jeg sætter den op til øret, når jeg lige at skimte at der står 'Far' hen over skærmen.

"What's up, farmand," siger jeg og griner kort, fordi det lød sjovt. "Jeg har noget vigtig, som jeg fortæller dig, når jeg kommer hjem i aften," siger han glad. Det er noget tid siden, at jeg har hørt ham så glad, hvilket også kun gør jeg mere ivrig efter at vide, hvad det er.

"Det lyder som noget godt, jeg glæder mig," svarer jeg, og vi får sagt farvel til hinanden, og lægger på.

 

***

 

Awesome.

Jeg er awesome.

Fik jeg nævnt, at min far kan være her, hvornår det skal være? Nå ikke, men det kan han altså.

Jeg kan høre døren åbne og derefter lukke i igen. "Jeg er hjemme," råber min far igennem huset. Jeg nærmest, eller ikke nærmest, jeg løber ned af trapperne.

"Hvad var det, du ville fortælle mig?" spørger jeg utålmodigt, og kigger hen på min far, som bare smiler at smil til mig, der siger 'rolig nu'.

"Lad mig lige komme ind af døren, inden du overfalder mig. Hvis du går ind i stuen, kommer jeg om lidt," svarer han grinende. Han smiler til mig. Så artig som jeg nu engang er, gør selvfølgelig, som min far. Jeg går en i stuen, hvor jeg smider mig i sofaen. Der sidder jeg så og venter på, at kommer og fortæller grunden til, hvor han er så glad.

Efter lidt tid kommer min far gående ind i stuen, og sætter sig ned ved siden af mig i sofaen.

"Jo nu skal du høre, min skat… Jeg har fået en kæreste," siger han glad. Da hans ord rammer mine ører, springer jeg i armene på ham. Jeg troede aldrig, at han ville forelske sig igen efter min mor døde den gang. Jeg er så glad på min fars vegne.

"Har du fået en kæreste? Ej hvor godt, hvornår kan jeg møde hende?" spørger jeg, og er glad på min far's vejne.

"Jeg var så bange for, at du ville blive sur over det, men det er du tydeligvis ikke. Hun kommer i morgen, hun har også børn, og hun har også fortalt det til sine børn i dag, så hvis de kan, kommer de også i morgen," siger han. Skal jeg allerede møde hende i morgen. Jeg glæder mig egentlig til at møde hende.

"Jeg glæder mig," siger jeg. Min far's mobil ringer, da han ser hvem det er, lyser han op i et smil, det er sten sikkert hende, han går ud i køkkenet for at snakke.

Efter lidt tid kommer han igen. "Hun har en søn på din alder, som også kommer med i morgen," siger han. Fedt en søn på min alder, jeg håber han kan lide at spille fodbold. For det ville være fedt, for så har jeg endnu en at spille med.

"Okay," siger jeg. Spændende, så er jeg da ikke det eneste barn, eller barn og barn. Unge.

 

***

 

Senere ringer jeg til Selena for at fortælle det. "Er det rigtig? Hvad hedder hun?" spørger Selena.

"Godt spørgsmål," svarer jeg. Hov, jeg glemte at spørge min far, hvad hans kæreste hedder. Ups. "Forhelvede Rebekka, ved du ikke engang, hvad hun hedder?" spørger hun. Ups.

"Ikke rigtigt," svarer jeg. Ups. "Nå, men er nød til at smutte, min mor skal snakke med mig. Hils din far og sig tillykke fra mig," svarer hun. "Okay," siger jeg. Jeg vælger at skrive til Simon.

 

Mig: I miss you<3 xX

Simon: I miss you too<3:-* Hvordan går det i London?<3 xX

Mig: Godt, min far har fået en kæreste, og jeg skal møde hende i morgen:-*<3 xX

Simon: Godt for ham:-*<3 Glæder du dig? xX

Mig: Ja, jeg glæder mig meget, men er også mega nervøs:-*<3 xX

Simon: Ikke vær nervøs, hun vil elske dig:-*<3 xX

Mig: Tak skat<3 xX

 

Jeg ligger min mobil på natbordet og ligger mig i sengen. Jeg ligger og tænker på Simon, da jeg kan mærke mine øjenlåg blive tungere, og til sidst falder jeg i søvn.

 

***

 

Jeg vågner ved, at min far vækker mig kl. 10.30, og siger, at de kommer kl. 12.00, så jeg skal til at gøre mig klar. "Okay" siger jeg træt, og min far går ud af mit værelse. Jeg går hen til klædeskabet for at finde noget tøj til i dag. Jeg finder nogle sorte jeans, en lakse farvet t-shirt og til sidst en sort beanie, og går ud i bad.

Da jeg er færdig i badet, går jeg ud, og tager tøjet på, hvorefter jeg lægger en let makeup, og lader mit hår hænge løst.

Da jeg går ud af badeværelset, kan jeg høre stemmer inde fra stuen, så enten er min far begyndt at snakke med sig selv, eller også er de kommet.

Jeg går ind i stuen, for at undersøge det, men med det samme jeg kommer derind, kommer en dreng på min alder hen til mig, og præsenterer sig som....

 

_________________________________

Inden der er nogen, som spørger. Den her historie er på en måde ny. sagen er, at jeg kom til at slette den på Movellas, men så tænkte jeg på, at det var en god grund til at lave den om, som jeg hele tiden har ønsket at gør, fordi jeg ikke var helt tilfreds med den, som den var før. Dog er starten stadig den samme.

Næste kapitel kommer, når historie har fået 15 likes.

Michelle

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...