Med Livet i Hænderne

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 dec. 2015
  • Opdateret: 18 dec. 2015
  • Status: Færdig

0Likes
0Kommentarer
155Visninger
AA

1. Skæbnen

Det hele gik så hurtigt. Jeg har svært ved at acceptere det. Hvad var det, der skete? Smerten. Ikke en fysisk smerte, men psykisk. Kunne jeg have gjort noget om? Kunne jeg, have reddet dem. Det hele kører inde i mit hoved. Jeg ender med at blive sindssyg.  Hvis du stod i en situation, hvor du skulle vælge imellem personer, du havde kært og lade de andre dø. Hvem ville du vælge? Den er svær, ikke. Det er noget, der sker. Bare ikke for mange. Når så skæbnen vælger din fortid, nutid og fremtid er der ikke så meget, du kan gøre. Du kan prøve at ændre den, men man taber altid til skæbnen. Den er hård.

Jeg var på ferie. Det skulle have været den sidste ferie, inden jeg rejste. Hele min familie var samlet. Vi havde fundet os et hyggeligt sommerhus i udkanten af Løkken. Det tårnede op ligesom en borg på et højdedrag. Væggene var malet hvide, og der groede planter op langs siden. Døren var rød og smal. Vi kunne lige nøjagtigt komme igennem med vores kufferter. Huset set indefra var lyst, der var et kæmpe vindue ud til vandet. Det lignede noget, man havde set på film. Når hovedpersonen kommer ind af døren, og der er det her lys, der bare byder en velkommen. Det var smukt. Hvis ikke det havde været for den tunge luft. Der var fyldt med støv og edderkoppespind i alle hjørner. Vi tænkte ikke så meget over det. Vi fandt vores værelser, jeg skulle dele med min søster og kusine. Vi var ikke til at skille ad. Det var som om vi havde et særligt bånd. Vi var som en trekløver.

En middag skulle vi ud og finde et sted at få frokost. Solen bagte ned på os, og vi var glade. Vi fandt den skønneste restaurant. Den var ikke sønderligt stor. Den havde hvide vægge med fakler placeret med et x antal mellemrum. Den var flot. Ilden i faklerne blafrede i takt med vinden. Folk sad udenfor og snakkede og hyggede sig. I det øjeblik var jeg lykkelig. Det hele var, som det skulle være. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...