Brown Eyes

>Jeg gik ind på soveværelset og vækkede mor. "Moar, hvor er alle mine ting henne?" "Ja, Alex nu skal du høre. Jeg har altså ikke nok penge til at sørge for os begge. Så du bliver altså nød til at bo på gaden".
Alex blev smidt på gaden som 16 årig. Hvordan vil det gå hende. Og hvem er drengen med de brune øjne?



Det her er min første bog. Så i må meget gerne skrive hvad jeg kan gøre bedre.
Håber at i vil læse med. Og husk det er min første bog<
Og hvis der er nogen der vil lave et cover til bogen, må i meget gerne skrive det.

0Likes
2Kommentarer
310Visninger
AA

1. Prolog

 

Jeg sidder det samme sædvandlige sted. Med alle de mange mennesker der suser stresset forbi i deres jagt på deres sidste julegaver. Jeg hader julen.  Det er ved at være et stykke tid siden det skete.

 

”Moarrr…” kaldte jeg. Hun svarede ikke, hun sov sikkert som hun plejede at gøre. Ja, efter far er død, er hun gået helt ned. Hun drikker sig fuld vær dag og går på diskotek. Du tænker sikkert at hun er for gammel til det. Men hun føler sig som 18 år, selv om hun er 34. Ja hun fik børn som 18 årig. Det vil sige at jeg er 16 år. Jeg hedder forresten Alexandra, men bliver kaldt Alex. Nå men videre. ”Moar…” kaldte jeg igen. Jeg kunne høre snorke lyde inde fra soveværelset. Hvad sagde jeg. Jeg gik ind på mit værelse. WTF. Alle mine ting var væk. Selv min seng. Hvad sker der lige.

Jeg gik ind på soveværelset og vækkede mor. ”Moar, hvor er alle mine ting henne?” ”Ja, Alex nu skal du høre. Jeg har altså ikke nok penge til at sørge for os begge. Så du bliver altså nød til at bo på gaden”. Hvaaaadddd…. Det sker bare ikke det her. Med skælvende stemme svarede jeg ”Hvornår, bliver jeg smidt ud af huset?” ”Nu”. Hvad hvordan kan hun gøre det. Og så bare tage det så roligt. 

Altså jeg havde aldrig haft det tætteste bånd til min mor. Jeg så hende ikke så tit da hun var meget på forretningsrejser og arbejde. Jeg har altid følt at det kun var mig og min far, og så en dame der kom på besøg en gang imellem. Der var engang hvor min far ikke var hjemme og det var min mor der skulle passe mig. Jeg var 6 tror jeg. Min mor havde afleveret mig i skole, jeg var startet der lige efter sommerferien. Hun bad mig om at være i SFO så lang tid jeg overhovedet kunne. Den gang vidste jeg jo ikke hvad der forgik. Klokken var blevet mange, og pædergoerne havde bedt mig om at ringe efter min mor. Så jeg lånte SFO`ens mobil. Min mor tog ikke telefonen selv om jeg blev ved med at ringe, så en af pædegoerne kørte mig hjem. Da jeg så kom hjem havde min mor besøg af en mand jeg aldrig havde mødt før. Jeg spurgte hvem det var, men min mor sagde bare det ikke vedkom mig, og så smed hun ham ud.

 Det var samme dag min far døde.

 Jeg sad inde i stuen og min mor var på hendes værelse. Det bankede på døren og jeg gik ud og åbnede. Da jeg åbnede døren stod der 2 politimænd og spurgte efter min mor. Min mor kom så ud og jeg blev bedt om at gå ind på mit værelse. Jeg kunne høre min mor komme ind til mig. Hun så ikke speciel ked ud af det. Uden nogen form for sørgmodighed i stemmen sagde hun ”Din far er død”. Og så gik hun. Jeg var helt knust, jeg var kun 6 år. Jeg følte mig helt alene i verden med en fremmed kvinde der behandlede mig som skrald. Da jeg så var 7 mistede min mor sit job. Og så gik det ellers bare ned af bakke.  Jeg blev bedt om at gå ned i kiosken og hente øl. Og da jeg så ikke var gammel nok til at jeg måtte købe dem, gik jeg jo bare hjem igen. Men min mor blev skide sur over at jeg ikke kom hjem med noget, så hun slo mig. Hun tog flere forskelige mænd med hjem, og jeg kendte ikke en af dem. Da jeg blev lidt ældre spurgte jeg hvordan min far var død. Jeg fik afvide at han var kørt galdt, og at der ikke var noget at gøre, min far var væk og jeg så ham aldrig igen. Jeg var ikke engang med til hans begravelse.

 

Jeg blev smidt på gaden af min egen mor d. 24 December 2014. Og i dag er det så den 22 December 2015. Det er derfor at jeg hader julen så meget. 

 

 

 

 

 

 

// Hej folkens.

Håber at i kan lide min historie indtil videre

Det er en dansk opgave så i må meget gerne give ris og ros.

Jeg udgiver det hele idag.

Knus mig//

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...