Hemmeligheder om livet

Dette er gribende historie når den rigtig tager fat. Jeg er nybegynder men jeg har skrevet mange historier før inde på Google Drev. Mange af mine venner/ veninder synes at jeg er meget god til at skrive historier.

1Likes
0Kommentarer
84Visninger
AA

2. En god skoledag.

Idag har været verdens bedste skoledag! Jeg indså at jeg virkelig var forelsket i den nye dreng. Jeg indså det da jeg gik ind i ham ude på gangen. Jeg væltede og han tog min hånd og hjalp mig op. Han sagde at han havde ledt efter mig i lang tid. Jeg spurgte hvorfor og hvad han ville? Han sagde at det helst skulle være i et alene rum. Jeg sagde efter skole? Han nikkede. Han sagde at han nok hellere måtte til at gå ind til time. Vi havde Dansk. Dagen gik meget hurtigere end normalt. Jeg fandt ham endelig efter at have ledt efter ham over hele skolen! Jeg spurgte ham om han kunne skynde sig lidt da jeg skulle være sammen med Laura (min bedste veninde). Han sagde at vores møde ude i skoven helst skulle blive glemt. Jeg spurgte ham hvorfor. Han sagde at han bare ikke ville have at et normalt menneske kendte hans hemmelighed. Jeg sagde til ham at jeg ligesom heller ikke var et helt normalt menneske. Han sagde du er da ikke et overnaturligt væsen. Jeg sagde jo jeg er ligesom en vampyr ligesom dig. Han troede ikke engang på mig! Han sagde til mig at han ville have beviser! Jeg spurgte ham om han ville have at jeg skulle suge menneskeblod for at bevise det. Han sagde nej men at han bare gerne ville have et eller andet bevis. Jeg sagde okay så lad os da tage ud og jage sammen på et tidspunkt! Han sagde ja god ide. Hvornår sagde jeg? Han sagde i morgen? Jeg sagde ja ja. Jeg forstod ikke hvorfor han ville have beviser? Men på en måde blev jeg helt vildt sur og på den anden side blev jeg helt vildt glad fordi at vi jo ligesom aftalte at vi skulle ud og jage sammen i morgen. Dagen efter var jeg både ked af det og glad grunden til at jeg var glad var fordi at jeg havde en aftale med ham drengen (som jeg stadig ikke ved hvad hedder) men grunden til at jeg var ked af det var fordi at min mor vil skilles med min far jeg forstod ikke rigtigt hvorfor hun ville skilles med ham men hun sagde bare at hun ikke ville være i nærheden af ham mere. Jeg er så trist jeg overvejede om jeg skulle lade vær med at tage afsted på grund af det med min mor og far men det endte med at jeg tog med af ligevel og det er jeg meget glad for at jeg gjorde nu! Jeg har endelig fundet ud af hvad han hedder! Han hedder Alexander det var da også på tide at jeg fandt ud af hvad han hed! Da jeg kom hjem sad min mor i den ene sofa og min far i den anden sofa. De sagde at de ville tale med mig! Jeg vidste jo godt hvad de ville. De sagde at de havde tænk over tingene og at de synes at det ville være bedst at flytte fra hinanden de sagde også at de ikke skulle skilles men at de bare skændes for meget  til at  kunne bo sammen. Jeg begyndte at græde foran dem og sagde at jeg ville have at far stadig boede hos. Min mor sagde at  det ikke kunne lade sig gøre og at  de ikke vil bo sammen mere. Jeg sagde okay hvis det er det i vil og løb op på mit værelse og græd igen. Jeg kom i tanke om Alexander og prøvede at holde op med at græde. Jeg faldt i søvn da jeg vågnede var klokken 8:30 "Shit jeg kommer for sent!" kom det ud af min mund. Jeg skyndte mig at tage noget helt normalt tøj på og ud og tage et æble børste tænder rede hår og så afsted. Jeg løb ned af trappen og var ved at falde to gange. Jeg låste min cykel op og cyklede afsted. Mit hår blaffede i vinden. Jeg gik ind i skolen og løb ind i Alexander og vi faldt i snak. Har vi stadig en aftale senere spurgte han? Ja men hvad tid sagde jeg. Klokken........ 3? Sagde han. Ja ja vi ses der. Vi havde matematikprøve men jeg kunne slet ikke koncentrere mig. Jeg tænkte hele tiden på aftalen. Da klokken var 14:30 kunne det ikke gå stærkt nok med at komme ned til biologi lokalet hvor vi havde aftalt. Han kom og vi hentede en smoothie og drak den i biologi lokalet. Der var en akavet stemning og ingen ville bryde isen ved at sige noget. Så jeg brød isen.
"Skal vi komme afsted?" Sagde jeg.
"Ja men hvilken skov skal vi tage?"
"Det ved jeg ikke men jeg forstår stadig ikke hvorfor du ikke bare kan tro på mig?"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...