Hemmeligheder om livet

Dette er gribende historie når den rigtig tager fat. Jeg er nybegynder men jeg har skrevet mange historier før inde på Google Drev. Mange af mine venner/ veninder synes at jeg er meget god til at skrive historier.

1Likes
0Kommentarer
82Visninger
AA

1. Den nye dreng.

Jeg er sytten år gammel jeg hedder Sophie. Jeg bor med mine søskende og mine dejlige forældre. Jeg har en drøm om at arbejde i en børnehave/dagpleje. Jeg elsker børn i alle aldre desværre har jeg bare ingen søskende som er mindre end mig selv jeg har en storesøster som er 23 og en storebror der er 19. Jeg bor i Las Vegas men kommer rigtigt fra Canada. Det eneste der er galt med mig/min familie er at vi ikke er helt normale. I kan måske regne ud hvad der er anderledes med min familie senere i historien.
 (Gab) Godmorgen mor og far.  Godmorgen Sophie. (Gab) Hvad er der til morgenmad? Øh det sædvanelige. Okay. Behøver jeg virkelig at komme i skole i dag? Hvorfor dog det Sophie har du ondt nogle steder skal jeg ringe til lægen? Fortæl mig hvad der er galt! Mor der er ikke noget galt! Jeg orker bare ikke at komme i skole i dag. Sophie du har alt for mange fridage. Jeg synes du skal tage afsted i dag. Men mor jeg er blodtørstig. Men du var jage i går! Og dine lærer begynder at blive bekymrede. Kan du så ikke bare sige til mine lærer at jeg har fået influenza? Jeg er så blodtørstig og jeg er bange for at jeg kommer til at dræbe nogen. Okay Sophie men i morgen kommer du altså afsted basta. Ok mor skal jeg tage noget  med til dig? Ja tak. 
Jeg løb ud i skoven for at jage dyr. Da jeg endelig fandt et dyr var der en anden vampyr som også var på jagt jeg kendte ham ikke men han så spænende ud han lignede ikke en vampyr som var blevet født som vampyr han lignede mere en som var blevet bidt vi hilste ikke på hinanden han skyndte sig bare væk. Dagen efter håbede jeg meget på at jeg ville se ham igen men det gjorde jeg ikke. Der gik et par dage hvor jeg ikke tænkte på ham. Det var dejlige dage og jeg hyggede mig uden ham i tankerne. Men efter en måned fortalte vores lærer os at der startede en ny dreng i klassen jeg havde helt glemt ham der Vampyren så jeg kunne ikke regne noget ud. Han startede en uge efter læren havde fortalt os at han ville starte. Jeg fandt ud af at han skulle starte i min klasse. Jeg havde altid siddet alene men han fik besked på at sætte sig ved siden af mig. Jeg blev både glad og bange da han kom ned og satte sig ved siden af mig. Jeg synes virkelig at han så spænende ud så jeg ville prøve at finde ham og finde på en undskyldning for at komme til at snakke med ham. Jeg blev ved med at gå og sige til mig selv at jeg ikke var forelsket men jeg vidste godt at det ikke passede. Hver gang jeg så ham løb han bare væk.  Jeg besluttede mig for at spørger ham hvorfor han hele undgik mig. JEG SPURGTE HAM! Jeg gik bare hen til ham og sagde at jeg ikke forstod hvorfor det var nødvendigt at undgå mig på den måde bare fordi at vi havde mødtes i skoven 1 gang. Eller måske var det fordi at jeg fandt ud af hans hemmelighed. Men i hvert fald sagde han bare at han ikke ville have at det var sådan jeg skulle opfatte det men jeg sagde bare at jeg ikke kunne forstå andre måder at opfatte det på. Hvorfor hvorfor skulle jeg lige sige det? Næste time skulle jeg have Engelsk...... Nederen! Men noget der var  endnu mere nederen var at jeg blev makkere med ham den nye dreng.... Ja undskyld men jeg aner ikke hvad han hedder! Jeg synes at Engelsk timen gik meget hurtigere end normalt? Men efter Engelsk havde vi fri og det var der at den nye dreng kom over og spurgte mig om vi ikke kunne være sammen en dag for at lave vores Engelsk opgave færdig... Jeg sagde jo jeg kunne jo ikke sige nej det var jo vigtigt at vi fik lavet den opgave. Jeg skulle lige til at køre hjem på min pinlige lyserøde cykel med lilla hjul indtil han lige fik stoppet mig. Han spurgte mig om hvornår det kunne være at vi var sammen fordi at det jo skulle være i denne her uge da læren skulle have den på søndag sendt på computer. Jeg spurgte ham om det kunne blive på fredag han sagde ja sagtens. Jeg sagde fint og skyndte mig væk inden der var nogen der så min cykel! Da jeg kom skulle mine forældre selvfølgelig til at udspørge mig om hvordan dagen gik og om jeg havde husket på ikke at lave ballade og den slags! Jeg er virkelig træt af at mine forældre hele tiden udspørge mig om den slags! Jeg nikker bare og siger ja uden at høre efter. Jeg sætter mig ind på mit værelse og går straks igang med dansk-lektierne.

 

 

 

 

Hej....... Jeg håber virelig at du kunne lide at læse dette første kapitel af denne

Historie ;-)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...