Vampyjægeren

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 dec. 2015
  • Opdateret: 26 dec. 2015
  • Status: Færdig
Jeg drejer mit hoved fra side til side, mens panikken stråler ud af mine øjne. Panikken, den langsomme kriblende følelse i maven, bliver endnu værre da jeg hører en kvist knække ved siden af mig. Panikken er der altid, selvom jeg har prøvet det flere gange, frygte for at dø kan ingen lærer at modstå, selv ikke mig.

Jeg har valgt valgmulighed 3 i konkurrencen om at give dig gåsehud! Så lad os bare komme igang med mit værste mareridt!

2Likes
4Kommentarer
275Visninger
AA

2. Nyfødt

Næste morgen sender mine ”cheffer” mig en ny opgave. Jeg tjekker sms´en. Kun sted, starts og sluttidspunkt og som det sidste skolenavn står i beskeden. Jeg skal selv finde ud af hvem vampyren er og derefter gøre det af med ham, som altid. Ikke tag det forkert, jeg har prøvet at flygte, men det eneste jeg får ud af det er tortur mod mig. Nu har jeg prøvet det et par gange, og det er det samme som altid. De sætter en vampyr ind i din celle, og han eller hun må drikke så meget de vil af dit blod. Pogrammet er ligeglade om du dør i de to timer vampyren må drikke.

Tro ikke, at bare fordi mit blod er den specielle type, at jeg så er immun for vampyrbid.  Vampyren mærker først smerten dagen efter. Så jeg kan godt dø, hvis en vampyr er smartere end mig på en mission. Men jeg er trænet til missionerne, siden jeg blev fanget som tolvårig, jeg er stærkere, klogere og smartere end normale teenagere. Smerten er ikke til at beskrive når vampyren sætter sine tænder fast i dit kød. Mine skrig fra træningssalen runger i mit hoved hele vejen i toget til Seattle på min nye mission.

Da jeg ankommer til min nye lejlighed, tager jeg mine dyrebareste ting ud af tasken. Træpæl, lommelygte, store plaster, pistol med trækugler i, og til sidst mit elskede billede af min familie, som jeg har taget med i smug. I bunden ligger der dog noget uventet, en seddel. Jeg folder den ud og læser

Hvis jeg ser dig idag dør du w+.
- V

Panikken tager igen sted i min mave. Jeg går rundt i den lille lejlighed, mens tankerne flyver rundt i mit hoved. Hvordan kender han til mit blodtype, det er tophemmeligt? Hvordan ved han jeg er her? Skal jeg flygte? Okay Kassie tag dig sammen! Du er trænet til sådan noget her! Jeg bliver og gør missionen færdig.

Klokken er halv 8 og jeg tager i skole, som en almindelig pige sikkert ville gøre. Vampyren finder jeg med det samme jeg træder ind i klasserummet. Han har brunt krøllet hår og er som alle vampyrer meget bleg. Der ligger dog noget ondskabsfuldt rundt om ham, noget der får en klump til at samle sig i min mave. Jeg smiler hånligt til ham da han ser mig, og uden videre skyder han sine hugtænder frem…

Jeg ser mig rundt og opdager det er en fælde, ingen er i klassen, for timen starter først halv ni. Jeg kan nå at gøre mig af med ham inden da. Stille tager jeg pistollen jeg har i min buksekant, godt gemt under min løse bluse. Hurtigt tager jeg pistollen og sigter på ham. Han tager et skridt frem mod mig og jeg skyder, men han er hurtigere end en normal vampyr. Uden at se det, når han sin vej bag mig, og flår min rygsæk af mig, hvor min træpæl også lå i.

Jeg vender mig om og sparker ud efter hans mave, men rammer kun den rene luft. Han tager fat i mit hår og river mig baglæns, så jeg rammer jorden med et knald. Jeg kan mærke blod strømme fra min hovedbund. Det er ovre. En følelse der letter, kommer ind over min krop. Ikke flere missioner, ikke flere vampyrer, ikke mere totur.

Jeg mærker stille hans tænder komme ind over mind bløde hud i halsen. Mærker smerten da han borer dem dybt ind i min åre. Blodet flyder let ned over min hals, mens han suger. Jeg kan mærke hans åndedrag få centimeter mod min hud, da han stopper, omkring 5 minutter efter. Han kigger på mig med øjne, der er helt røde.

”Jeg kunne godt bruge dig” siger han og bider sig selv i håndleddet, så der kommer glinsende rødt blod ud af såret. Han trækker armen hen til mig og jeg er så slap af blodmangel, at det eneste jeg kan gøre er at prøve at lukke munden. Jeg vil gerne dø, altså sådan rigtig dø, jeg vil ikke leve som vampyr. Han åbner med lethed min mund, og den metalliske bitre smag af blod ryger ned på min tunge. Blodet glider videre gennem min hals som strøm. Mit hjerte begynder at pumpe hurtigere, og jeg kan mærke hvordan smerten træder til, da mine åre udvider sig. Min hals er knastør og mine indvolde brænder.

Jeg ser rundt og alt er skarpere, så får jeg øje på ham. Vampyren der forvandlede mig. Jeg tager fat i hans krave, med en lynhurtig bevægelse, og sætter min hugtænder i halsen på ham. Jeg lukker øjnene af nydelse, da blodet fra vampyren glider ind i min mund. Den vidunderlige smag gør min krop hel, og lige nu på dette tidpunkt, er alle problemer væk. Der er kun mig og blodet. Det vidunderlige blod…

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...