What if Jack lived

Hvad hvis Jack Dawson på en eller anden måde overlevede Titanic? Hvad hvis han levede i vores tid?
Jeg laver den her historie, med inspiration af en fan-lavet video af Titanic nr. 2.
Men hvis du er ligesom jeg (Elsker at læse den længere historie mere, end at se en kort version af noget, der rent faktisk kunne være gået hen og blevet godt, men ikke gjorde) så tror jeg dette her er noget for dig.
Er der et par enkelte grammafejl eller noget så vær sød ikke at hate, da dett er min første fanfiction.
Jeg elsker filmen Titanic, og jeg elsker Jack, og dette er min historie om hvad der er sket med jack efter han sank ned i det mørke vand.

3Likes
1Kommentarer
519Visninger
AA

7. JACK

Selvom tunnelen var snæver våd og klam, kunne Jack lige snyge sig igennem. Allerede da han var kommet bare et par meter ind, var skjorten fuldstændig mudret til-

Han var træt, han var kold, og han var forvirret. Det eneste han vidste var at han skulle væk. Lige meget hvor hen, skulle han bare væk.

Efter godt en times kravlen, kunne han mærke den kolde luft mod hans ansigt. En tanke slog ham; hvade de opdaget hans manglende tilstædeværelse?

Langsomt så han en lysstråle skinne mod gulvet at tunnelen lidt længere henne.

Han var der snart. Han var der snart.

Hans tøj var vådt. Både af vand og sved. Og blod fra de gange hans arme var blevet flænget langs gulvet.

Da han endelig kom om hjørnet blændede lyset ham. Det var egentlig underligt, når nu det var aften tænkte han, i det samme med at, han opdagede at det slet ikke var solen, men en lommelygte der pegede direkte på ham.

 

’’Jack Dawson?’’ spurgte stemmen bag lommelygten.

Jack kunne ikke få et ord frem, af bare forskrækkelse. Hvem var det? Nu blev han smidt tilbage.

En stor hånd tog fat i hans overarm, og hev ham op at stå.

Jack genkendte ikke manden. Han var høj, og spinkel af bygning. Hans ansigt havde nærmest en oval form. Hans øjne var mørkebrune, og ar var skåret ind i huden omkring dem.

Under hans næse var et cykelstyr-overskæg.

Et eller andet var faktisk genkendende over manden. Han var klædt i mørke gevandter. En mørkegrå poloskjorte, med matchende bukser. Udenover havde han en lang frakke i en mørkere nuance. Han havde også en ægte bonderøv kasket på.

’’Mit navn er Owen Collier. Jeg er ven af Mr. Foster. Han sagde at du ville være her i aften, og jeg har lovet at finde dig et sted i nat.’’

Jack vidste ikke hvad han skulle sige, så han kiggede bare på manden.

Så kiggede han op, og havde forventet at se hans fængsel gennem så mange måneder, men han opdagede at han faktisk var kommet et ret godt stykke væk fra bygningen. Han kunne kun se taget, selvom det lagde langt væk.

Han stod i åbningen af en tunnelen, som endte ud i en skrænt.

Der var begroet med forskellige buske og træer, og fordi årstiden var som den var, så alt trist og forladt ud, uden blade og farver.

Hist og her stod der tjørnebuske, og der var huller rundt omkring i jorden. Han kunne ikke tro andet end at det ville være utrolig besværet at gå der.

En tanke slog ham, hvor han i tankerne takkede Tobias.

Owen tog igen taget i Jacks overarm og trak ham med.

Selvom terrænet var bulet og hullet, og han rev sig og sit tøj i stykker, kunne han ikke undlade at bemærke Owens hånd var kold og utrolig hård.

Jack og Owen løb med dukket ryg, indtil de nåede en samling træer.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...