What if Jack lived

Hvad hvis Jack Dawson på en eller anden måde overlevede Titanic? Hvad hvis han levede i vores tid?
Jeg laver den her historie, med inspiration af en fan-lavet video af Titanic nr. 2.
Men hvis du er ligesom jeg (Elsker at læse den længere historie mere, end at se en kort version af noget, der rent faktisk kunne være gået hen og blevet godt, men ikke gjorde) så tror jeg dette her er noget for dig.
Er der et par enkelte grammafejl eller noget så vær sød ikke at hate, da dett er min første fanfiction.
Jeg elsker filmen Titanic, og jeg elsker Jack, og dette er min historie om hvad der er sket med jack efter han sank ned i det mørke vand.

3Likes
1Kommentarer
545Visninger
AA

6. JACK

Hævelserne var begyndt at blive mindre, og han var ikke lige så øm, der hvor knytnæverne havde ramt, som han havde været i starten.

Han havde intet spejl så kan kunne ikke se om han stadig var gul og blå som Tobias havde kaldt det.

Han havde ikke været i bad, så blodet sad stadig på spændetrøjen og bukserne, og han kunne smage blodet når han slikkede sig om munden.

Tobias kom den aften, men det var jo intet særsyn, for Jack mindedes ikke en aften Tobias ikke havde været der.

Han fortalte om sin dag, om mødet med præsidenten, om telefonopkaldene, som stadig var mange af om Jack.

Men en ting skilte dette besøg ud fra de andre. Lige inden Tobias gik, fortalte han om et sted i murstensvæggen der var bygget op, efter at det var gået i stykker bare et år tilbage.

Han fortalte at der nok ville være blød mørtel der. Eller i hvert fald mere medgørlig mørtel.  

Så tog han en lommekniv frem og skar en revne i spændetrøjen, og lagde en ske, som Jack genkendte fra morgenmadsbakkerne, ved siden af ham.

 

Jack begyndte at holde styr på hvor lang tid der cirka gik mellem tjekkene af lægerne, og om hvor lang tid han havde for sig selv alene i rummet.

En dag havde han regnet ud at der ville gå omkring tre timer for han igen ville blive tjekket op på, så han skyndte sig at rive flængen i spændetrøjen lidt større så så han kunne få en arm fri, men så det alligevel ikke ville se ud til at han ville kunne slippe fri.

Han brugte næsten tre timer på at få lavet et lille hul, eller en begyndelse til en tunnel i væggen. Så da lægen kom sad han foran hullet, så det ikke ville blive opdaget.

Næste dag lavede han videre på det. Og dagen efter det, og dagen efter det.

Lige indtil den dag Tobias kom til at nævne at det var gået hen og blevet december.

I al hemmelighed havde Tobias hjulpet til med at grave tunnelen fra den anden ende. Så den dag kom han også og sagde at nu var tunnelen god nok.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...