What if Jack lived

Hvad hvis Jack Dawson på en eller anden måde overlevede Titanic? Hvad hvis han levede i vores tid?
Jeg laver den her historie, med inspiration af en fan-lavet video af Titanic nr. 2.
Men hvis du er ligesom jeg (Elsker at læse den længere historie mere, end at se en kort version af noget, der rent faktisk kunne være gået hen og blevet godt, men ikke gjorde) så tror jeg dette her er noget for dig.
Er der et par enkelte grammafejl eller noget så vær sød ikke at hate, da dett er min første fanfiction.
Jeg elsker filmen Titanic, og jeg elsker Jack, og dette er min historie om hvad der er sket med jack efter han sank ned i det mørke vand.

3Likes
1Kommentarer
516Visninger
AA

8. 15. DECEMBER 2013

Træernes nåle stak i Jacks hals. Der var buske med pigge, som flåede det sidste af hans klæder i stykker. Det var ganske simpelt meget besværligt at løbe der.

Men så han noget inde i træerne.

Huset var af mørk træ, havde en lille skorsten, og så meget forfalden ud udefra. Flere steder var ruderne slået i stykker, og enkelte steder manglede der en hel væg.

’’Velkommen til mit ydmyge hus’’ sagde Owen. ’’hjem mener De vel.’’ Rettede Jack ham.

’’Nej. For at et hus skal være et hjem, skal man have en vis respekt over for det. Og ikke mindst kærlighed. Og det er noget jeg aldrig har fået her. Jeg overtog huset fra min far’’ svarede han.

Jack vidste ikke hvad han skulle sige så han holdt bare mund.

For at komme ind i huset skulle man over et par væltede træer, som spærrede indgangen, og da de endelig kom ind, blev Jack næsten overrasket over hvor beskidt, uhyggeligt og ødelagt huset var.

’’Bare rolig, vi bliver ikke længe.’’ Sagde Owen. ’’Skal bare lige hente denne her’’ sagde han og gik hen til en reol, og væltede den til side med et øredøvende brag. Bagved den lagde der en revolver, som han proppede i lommen.

’’Bare til beskyttelse’’ skyndte Owen at sige, da han så udtrykket i Jacks ansigt. Han havde aldrig været glad for våben. Owen gik også ind i et andet rum og kom tilbage med en bunke tøj. Det var ikke rent, men Jack var ligeglad, så længe han kunne komme af med det tøj der mindede ham om hans lille fængsel.

’’Vi må afsted. Nu’’ konstaterede Owen og så på sit ur. Jack nåede ikke at stille spørgsmål, før han var på vej ud gennem døren. Bag huset holdt der er en underlig bil. Det var ikke en automobil som Jack kendte dem. Den var større og havde nogle underlige former.

Owen satte sig ind, men da han så at Jack bare stod og kiggede på den, blev han nødt til at gå ud og åbne døren for ham.

Da de endelig sad i bilen, og den blev startet med en stolt lille knurren, sagde Owen; ’’Flot ikke?, det er en Masedes’’ og så kørte de.

 

Da de endelig kom ud af skoven, kom de på en vej. Jack undrede sig over hvor lige den var. Og han kunne heller ikke mærke bummene fra huller. Han undrede sig også over hvad de to streger på vejen betød.

Efter omkring en time i den bil, som Jack mente kørte alt for hurtigt, kom de til en lille by. Der kunne umuligt være mere end højest hundredeoghalvtreds indbyggere.

De kørte ad vejen, der så ud til at være den længste i byen, så alle andre veje snoede sig væk fra den.

På et blåt, højt vejskilt stod der Herensvej, og omkring hundrede meter henne ad den, drejede Owen af ned af en lille bakke, hvor der også lå et kæmpe to-etagers hus lavet i et fantastisk træ-look. Ved siden af den var en et mindre hus, so havde en port i, hvorinde der holdte en flot, lav mørk bil.

Lige bag huset var begyndelsen på en større skov. Skoven var dog ikke ligesom den so de lige havde forladt. Den her var lysere og pænere. Det var lige før træerne stod mere lige.

Owen førte Jack ind i huset. Da man lige kom ind, var entreen trang, med en dør ind til badeværelset i den ene ende, og en dør ind til køkkenet i den anden. I samme rum var der også en trappe til ovenpå. I køkkenet gik der en dør ind til en lille stue og spisekammer.

’’Velkommen til dit nye liv Jack’’ hørte han Owen sige.

 

Næste dag var Jack simpelt hen udmattet. Han havde lånt en seng, og selvom den var umådelig blød og dejlig kunne han ikke finde ro.

Hans tanker blev ved med at kredse om at hvad den næste dag ville bringe, og hvad han skulle lave.

Han kunne ikke finde Owen nogen steder, så han besluttede sig for at han ville gå over i skoven og fælde noget pindebrænde til fyret. Det gik hele dagen med, og han stoppede først da han mærkede sulten trænge sig på.

Det var heldigvis på samme tid, med at Owen besluttede sig at dukke op igen. Han ville dog ikke svare på hvor han havde været, men at han havde mad med hjem.

 

Dagene gik, og blev til måneder. Det begyndte at blive varmt igen, vinterkulden fortrak sig. Jack tog en dag en snak med Owen om at han kedede sig, og ikke følte at han udrettede noget, men bare gik i cirkler og forspildte sit liv.

Han ville i gang med noget. Han vidste bare ikke hvad.

Owen havde forslået at han kunne plante en have nu det var ved at blive sommer, men Jack mente bestemt at det var et job for kvinder…

Når Owen nogle gange kom hjem efter endnu en dag, hvor han forsvandt, kunne han se at Jack tit havde fundet papir og blyant og havde skabt umådelige kunstværker. Der var både tegninger af fuglene i haven, bornholmeruret i stuen og ikke mindst var der en kvinde der blev ved med at gå igen og igen i hans tegninger.

Hun stod altid i baggrunden af teginge, hun var aldrig motivet, men alligevel var hun detaljeret.

Hun var fin. Havde skarpe kindben. Han tænkte tit på om kvinden var en Jack havde kendt, eller om det var bare var tilfældigt, og han havde faktisk ærlig talt ikke lyst til at spørge.

Han fik det så dårligt hver gang de kom ind på det emne. At han ikke kom herfra.

Så Owen gjorde sit bedste for at lade som ingenting, og det lykkedes faktisk for det meste.

Jack begyndte at gå i Owens aflagte tøj og kunne nu mestrer en kaffemaskine.

Han havde en aften introduceret Jack for internettet. Mange ting havde han vænnet sig til. Såsom kaffemaskine, Tv og mange andre ting, men lige præcis internettet havde hans interesse. Efter de mange måneder havde han fået langt skæg, men Owen mente det klædte ham.

 

Jack sad bøjet over en af hans tegninger. Det var en af de første han havde lavet efter han kom til Herrensvej.  

Det forestillede en lille dreng spille fodbold med sine venner, som han havde set gennem vinduet. Han var træt af det. Han manglede en ny hobby.

Så kom det til ham. En ide, som han ikke havde tænkt på før.

Han gik hen til pc’en og trykkede på Google.

>titanic overlevne< skrev han.

Der kom en masse links op om hvem der ikke havde overlevet, og om hvem der gjorde. Han kunne se at på de fleste sider var de optalt efter klasse.

Det skar lidt i hans hjerte, når han så at de fleste overlevne var af første klasse, men det gav ham stadig håb. Så måske havde hun overlevet.

Han trykkede på et link, og hans øjne spærrede med det samme op.

’’Rose Dawson (f. dewitt bukater) var en af de få overlevne, der blev trukket op af det iskolde hav, da redningsbådene, besluttede sig at vende tilbage, for at undersøge om der var levende i vandet. Derefter flyttede hun til New York for at få en ny tilværelse og starte på en ny. Hun giftede sig derefter og fik to børn. En dreng og en pige.’’ Stod der.

Rose overlevede. Det var det vigt5igste. Hun overlevede. På de andre sider han havde besøgt, stod der tit hvis den overlevne døde af miltbrand eller lungebetændelse efter, men her stod det ikke.

Han måtte afsted og han måtte afsted nu. Han snuppede nøglerne til bilen, som hang på dens normale plads, på en krog ved døren.

Det tog flere forsøg og få bilen til at starte, men han havde flere gange set Owen gøre det så  til sidst lykkedes det.

Han kørte godt nok ind i væggen på vej ud af carporten, men tænkte at Owen ville forstå.

 

Han kom ud af byen og fik nærmest et chok, da en kvindestemme sagde ’’indtast din ønskede destination her’’.

Det var sådan en GPS, som han havde læst om på nettet. Og før han kunne se sig om, så han blå blink bag sig. Han holdte ind og en politimand, kom ud og snakkede med ham. Han fik en bøde for at køre uden førerbevis, og politimanden sagde at ejeren af bilen, kunne melde ham for tyveri hvis han ville. Han blev ført hjem igen. Næste dag betalte Owen bøden og fik redt det hele ud, efter at have snakket med en af hans gamle venner, der skulle arbejde inden for politiet.

Da Jack forklarede ham hvad han havde fundet ud af, kunne Owen godt forstå ham, men mente dog at det var bedst at han tog med.

 

De kørte til middag, og Owen havde ikke brug for GPS’en, for han havde tit været i new York og kendte turen. Turen var lang, og de kom både ud for at Jack måtte gemme sig på bagsædet fordi han ikke kunne fremvise noget der hed ’pas’, og de skulle også ud og sejle på en færge, men da de endelig var der var det turen værd.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...