Frit fald

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 dec. 2015
  • Opdateret: 26 dec. 2015
  • Status: Færdig
Så hørte jeg Louises skingre skrig… Skriget rungede i mit hoved, mens jeg løb så hurtigt som jeg kunne tilbage over til Louise. Hvorfor efterlod jeg hende dog! Da jeg næsten var fremme, skreg Louise ikke længere. Jeg luntede det sidste og så Louise hænge slapt ned ad en eller andens ryg og…og så personen kaste hende ned fra den 30 meter dybe kløft.

1Likes
5Kommentarer
237Visninger

1. Festen

"Destiny” var der en blid stemme der sagde og skubbede mig blidt et par gange på siden. ”mmmmm.. slip mig” svarede jeg dovent og hæst. ”Vi skal op nu” blev stemmen ved ”bare 5 minutter me... ” sagde jeg søvnigt og faldt faktisk igen i søvn ved det sidste ord. ”Okay, men hvis ikke du er der nede om 5 minutter kyler jeg en spand vand i hovedet på dig” smågrinte min bedsteveninde Liv til mig.

Jeg havde overnattet hos Liv og vi havde haft det smadder hyggeligt. Da jeg hørte døren smække, rejste jeg mig stille op og tog mit tøj på. ”Hvad skal vi så lave til morgenmad? ” spurgte jeg hende lidt morgensur, da hun jo trods alt havde vækket mig. Hun reagerede dog slet ikke på det og smilte bare tilbage ”Pandekager og jeg har lavet dem”. Liv kunne finde ud af at lave alt muligt slags mad. Hendes far døde da hun var 6 og moren drak sig konstant fuld, så hun måtte tage af sig selv til hun blev 18, hvor hun flyttede hjemmefra og jeg tit besøgte, hende da jeg ikke kunne lide hun var alene i dette store hus.

Da vi var færdige med at spise i tavshed spurgte hun om noget der virkeligt forbavsede mig. ”Vil du med ovre ved skrænten og feste med nogle venner? ” jeg sank en klump, skrænten var et sted vi selv havde fundet et navn til, da ingen turde gå derop siden mordet! Stedet lå lige op af en kløft og man skulle gå gennem en skov, man skulle ikke gå langt, men jeg troede folk sagde stien var forsvundet et par år efter mordet skete. Da var jeg blot 13 år og ja jeg må ikke glemme at sige at jeg så det hele og at offeret var min bedsteveninde… Jeg husker dagen som var det i går, selvom det nu er godt og vel hvad? 5 år siden…


”Kom nu det bliver sjovt” sagde Louise med bedene tone, ”mmm..” tøvede jeg ”okay” sukkede jeg opgivende. Louise var min eneste bedsteveninde og hun var også den der altid fik mig til at springe ud i ting, som sikkert ville skræmme mig væk, når folk bare nævnte dem. Louise var en meget eventyrlystig pige og hun var bare mega sød og dejlig, hun var også den eneste der sagde noget til  at jeg blev mobbet og slået i skolen. Hun var en veninde der støttede en hundrede procent i alt og det gode var at vi blev bedsteveninder for en måned siden, men jeg vidste allerede nu ikke hvad jeg skulle gøre uden hende.

”YAAAY” råbte hun glad og krammede mig hårdt og hurtigt at jeg fik hendes krøllede blonde hår i munden. Jeg tog en dyb indånding efter hendes hårde kram, der gjorde jeg havde mistet pusten. ”Hvad skal vi så lave deroppe? ” spurgte jeg hende da det faktisk var noget jeg havde tænkt på lige siden hun havde spurgt mig. ”Har du ikke hørt efter det jeg hele vejen har talt om? ” sagde hun med et grin i stemmen, som hun tydeligvis prøvede at skjule.

”Vi skal holde den fedeste fest! ” sagde hun begejstret og klappede i hænderne, mens vi satte os over på vores sædvanelige sted efter skole der lå lige ved en kløft der skilte den ”rigtige skov” fra denne. Hvorfor denne ikke var den ”rigtige skov” var fordi skoven først begyndte når man var på vej over til kløften. Det var her vi skulle holde fest og jeg havde bare ikke lyst til at feste om aftenen inde i ”en skov”.  Jeg har heller aldrig været hundrede procent tryg ved vores mødested, men igen Louise overtalte mig til at dette skulle være der vi altid gik hen efter skole. Lige siden mig og Louise havde mødtes var vi hele tiden sammen her.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...