I'm just another nothing

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 dec. 2015
  • Opdateret: 2 aug. 2016
  • Status: Igang
Isabel er en 16 årig pige, som har levet sit liv hårdt. Hun har været udsat for lidt af hvert. Men hun har altid været stærk og ladet ingen bukke hende under, men selv for de stærkeste kan det blive for hårdt. Læs med, og hør hendes historie.

5Likes
3Kommentarer
1196Visninger
AA

6. Storebror Luke

"Isabel? Isabel? Isabel!?" Lød en stemme, ikke langt fra mit hoved. Jeg satte mig hurtigt op og kunne med det samme mærke smerten i mit hoved. " Forhelvede mit hoved " Råbte jeg og smed mig tilbage i sengen. Jeg tog automatisk fast i dynen og trak den over min krop. Jeg lukkede øjnene og begyndte at tænke over hvor jeg i alverden er henne. Her dufter så rent og det plejer der bestemt ikke at gøre hjemme hos mig. Stemme lød heller ikke som min fars. Hvem kan det mon være. Jeg åbnede øjnene svagt og prøvede så vidt muligt at få øje på en person, men et skarpt lys ramte mine øjne. " Hvem er du? " spurgte jeg svagt, og satte mig langsomt op uden at få hovedpine. " Det er mig Mike" svarede Mike og grinte svagt. Før jeg lod mærke til det, stod jeg op. Mike! Holy shit. Jeg er hjemme hos Mike tænkte jeg hurtigt, og tog mig til hovedet. Og nu husker jeg alting, min far, asfalten, Mike der køre mig hjem til ham, fiskene og pillen. 

" Øh.. Der er faktisk mad, og du er mere end velkommen til at spise med " Sagde Mike, og kiggede nervøst på mig. Hvorfor er han nervøs, af alle her burde det være mig der er nervøs. " Du er virkelig flink, men jeg tror at hjemme hos mig står der på køkkenbordet et helt fad med ingen ting til mig og venter, og det vil jeg helst ikke gå glip af " siger jeg sarkastisk, og griner en smule. Men efter lidt tid går det op for mig, hvad jeg lige har sagt. Jeg tager mig hurtigt til munden og kigger hen på ham, han står bare og griner. Omg! Hvorfor skal jeg også være så dum. " Ej, spis nu med. Jeg tror faktisk at du vil have godt af at spise noget andet end fad med ingen ting " griner han endnu engang og går ud af værelset.

Jeg vælger at følge med ham, og da vi når en flot dør, som nok føre ind til spisestuen, tager jeg hurtigt fat i hans hånd. Han kigger forskrækket på mig, men da han ser mit ansigts udtryk smiler han bare. " Hvad er der? " spørge han og smiler endnu engang. " Jeg.. øh.. Hvem.. Hvem spiser med " stammer jeg, og trækker stille min hånd til mig. " Min familie " griner han og åbner døren. Inde ved bordet sidder der en meget smuk dame og en mand som ligner Mike meget, bare lidt ældre selvfølgelig. De sidder ved sidden af hinanden, og da de får øje på os smiler de begge et flot, hvidt tandpastersmil. Jeg smiler genert tilbage og følger efter Mike. Han sætter sig overfor dem og jeg vælger bare at sætte mig ved sidden af ham. Pladsen overfor mig er tom og jeg regner med at det er hans storebrors.

Pludselig høre vi døren blive åbnet bagved os. "Når bror. Du har gået på din nye skole, i hvad? kun et par dage, og du har allerede scoret " lyder en kæk stemme bagved os, og vi vender os begge hurtigt. En flot høj fyr med platinblond hår og krystal blå øjne, står foran os og smiler slesk. Jeg vender mig hurtigt om og tager min gaffel i min vestre hånd, selvom jeg faktisk er højre håndet. " Det er min bror Luke " hvisker Mike og bunder sit glas med vand. Jeg nikker blot, og prøver at spise så godt jeg nu kan med min venstre hånd. Luke sætter sig på pladsen overfor mig, og jeg kan hurtigt mærke følelsen af at blive overbegloet.

" Hvad er dit navn? " spørger den smukke dame, som jeg nok vil skyde på er Mike´s mor. " Isabel, men i kan bare kalde mig Isa " svare jeg nervøst, og tager en stor tår af mit vand. " Hej Isa. Jeg hedder Kristin og det her er min mand Michael " siger hun. " Og jeg hedder Luke, hvis Mike ikke allerede har fortalt dig det " siger Luke og tager en stor slurk af sin øl. " Det har han " siger jeg, og prøver at få øjenkontakt med ham så jeg kan smile til ham, men det lykkedes ikke.

 " Ja, mig og Bella arbejder sammen i projektugen " Indskyder Mike pludselig, og jeg kigger hurtigt på ham. Bella? Sagde han ikke lige Bella. Kun min mor kaldte mig for Bella og ingen andre skulle få lov til det. " Kald mig Isa og ikke Bella " siger jeg stille, og tager en bid af mit brød. " Okay, så mig og Isa arbejder sammen i projektugen " retter han og smiler til mig. Jeg smiler tilbage, og derefter køre deres familie samtale bare. De skændes lidt om hvem der skal rydde af bordet, hvem der skal være præsident i USA og meget mere, som jeg egentlig er fuldstændig ligeglad med. 

" Isa, hvad synes du? " siger Mike pludselig, og jeg kigger hurtigt op. Alle ved bordet kigger på mig, og jeg har ikke den fjerneste idet om, hvad de sidder og taler om. " Undskyld, synes om hvad? " spørge jeg og kigger undskyldene hen på Mike. " Ligemeget " siger han, og lægger bestikket op på hans tallerken. " Jeg tror Isa har nydt at være her i aften, men hun skal vist til at hjemad " siger Mike og tager både min og hans tallerken. Han går hurtigt ud i køkkenet, og jeg takker hurtigt for idag til hans familie, og skynder mig derefter efter ham.

I BILEN

" øhh... sagde jeg noget forkert " spurgte jeg og kiggede ned i mit skød. " Nej, nej. Jeg tror bare din familie er bekymrede for dig" svare han og spænder grebet om rettet. " Ja måske, eller i hvert fald det der er tilbage af den " griner jeg sarkastisk og kigger op på ham. Ligepludselig stopper han bilen og kigger trist hen på mig. " Bella, det må du undskylde " siger han og tager sig til hovedet. Nu kalder han mig fandme Bella igen, hvorfor? " Det gør ikke noget, og hvorfor kalder du mig Bella " spørger jeg. " Det ved jeg faktisk ikke.. Bella lyder bare bedre til sådan en smuk pige som dig, end Isa gør" siger han og køre begynder at køre videre. Der går lidt tid og vi når til et lys kryds, og han stopper bilen " Smuk? Nu må have taget fejl, jeg ligner ikke nogen smuk pige " griner jeg. Pludselig møder vores blikke, og helt automatisk kigger jeg ned i mit skød. " Hvad taler du om? Du er smukkere end nogen anden pige jeg har mødt " siger han og tager fat i min hage så vores blikke mødes endnu engang. " Hold kæft en flødedreng du er " ryger det ud af min mund. Arggh!... Hvorfor skal jeg altid ødelægge sådan nogle romantiske stunder. Heldigvis griner han bare, og køre videre. " Og hvad så hvis jeg er det " siger han og drejer til højre.

Vi holder foran mit hus, og jeg åbner stille bildøren. Da jeg skal til at træde ud af bilen er der en der tager fat i min arm, og det kan kun være Mike. Jeg kigger spørgene op på ham. " Jeg henter dig imorgen kl. 7:40 " siger han uden at spørge mig om tilladelse. Jeg nikke blot, og stiger ud af bilen. " Tak for i dag " siger jeg, og lukker stille bildøren i. Min far skal helst ikke vågne, ellers skal jeg bare høre på hans brok. Hans smiler og starter morteren. Jeg lister mig hen af forhaven, og da jeg når mit vindue lirker jeg stille låsen op med en hårnål jeg har i lommen. Jeg åbner vinduet og kravler ind. 

Dagen idag har været ud over alle forventninger. Han fik mig til at glemme alt om, hvor dårligt jeg lever og om den Isa jeg er blevet og er istedet fremkaldt den gamle Bella. Men tænk hvis han kun vil være venner, hvad skal jeg så gøre? OMG! Hvad er der sket.. Jeg er faldet for en richkid som jeg kun har kendt i en dag. Jeg føler allerede han kender mig bedre end min egen far og bror gør.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...