Øjnene, sjælens spejl

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 dec. 2015
  • Opdateret: 14 dec. 2015
  • Status: Færdig
Øjnene, sjælens spejl handler om en pige, der har det svært med at leve. Hun ser på sig selv fra to forskellige sæt øjne, de perfekte, hvor alt er godt og de uperfekte.
Historien er et oneshot i forbindelse med realisme konkurencen.

1Likes
0Kommentarer
210Visninger
AA

1. Øjnene, sjælens spejl

Det var en ganske almindelig fredag aften. Jeg sad i sofaen i stuen, filmen jeg havde set var lige sluttet. Det var blevet sent, men det var også på grund af alle de dumme reklamepauser i filmen. De andre var gået i seng for længst, så jeg var den eneste oppe. Så da jeg skulle i seng, måtte jeg være stille for ikke at vække dem. Klokken nærmede sig så småt 2, det var på tide at komme i seng. Der var alligevel aldrig noget at lave om natten, selvom jeg alt for ofte endte sent oppe, som en natteravn. Jeg listede ud mod badeværelset for at børste tænder, så jeg kunne komme i seng. På badeværelset tog jeg tandbørsten fra kruset på bordet og fandt tandpastaen i skabet over spejlet. Jeg trykkede en stribe tandpasta ud på min tandbørste og satte mig op på det store badeværelses bord under spejlet, ved siden af vasken, hvor jeg begyndte at børste mine tænder.

 

Der gik ikke lang tid inden, jeg begyndte at studere pigen i spejlet. Hendes lange blonde hår indrammede hendes ovale ansigt, som fuldstændigt havde mistet den smule kulør, det havde efter solen i sommers. Det var vinter nu, mørkets tid. Det store smil var der stadig, smilet der kunne smelte de koldeste hjerter på et øjeblik. Jeg fik øjenkontakt med pigen, hendes store grønne øjne kiggede tilbage på mine. Smilet kunne kun svagt fornemmes i øjnene, sjælens spejl. Jeg kiggede lidt dybere ind i de grønne øjne, så ind bag facaden, der var ikke længere noget smil at fornemme. Det alt for store smil under den lidt for skæve næse falmede. Nu var der kun et kedeligt og neutralt udtryk over pigens ansigt. Hun så kedelig og slidt ud, som hendes hår, der var begyndt at spalte i spidserne.

 

Jeg kiggede igen på hendes øjne, de var blevet mørkere nu, eller var det bare mig der var træt? Nej, de var bestemt blevet mørkere. I øjnene kunne der ikke længere ses noget der bare mindede om et smil. Alt hvad jeg så i hendes øjne var en usikker sjæl der var blevet knust, men stadig prøvede at være perfekt, selvom hun langt fra var perfekt. Som jeg sad der og kiggede hende i øjnene, og så alt det hun ellers gjorde alt for at skjule for andre, forlod en tåre forsigtigt hendes højre øje og trillede stille ned af hendes kind, min kind. Jeg tørrede vredt tåren væk, jeg var ikke en af dem der bare sådan græd. Jeg kiggede forsigtigt på pigen i spejlet igen, hendes øjne udstrålede ikke andet en usikkerhed og skuffelse. Ikke nok med at jeg ikke kunne leve op til alle andres forventninger, så var hun også skuffet på mig, jeg kunne ikke se noget der kunne være en værre følelse end det. Bare det at se de grønne øjne udstråle så meget skuffelse var nok, jeg måtte væk.

 

Jeg børstede det sidste af mine tænder, skyllede tandbørsten og stillede den på plads. Jeg kiggede en sidste gang på pigen i spejlet før jeg gik, skuffelsen stod som malet i hendes ansigt, så i stedet for at blive og studere hende, vendte jeg mig og gik. Jeg kunne ikke klare  det mere, mobningen, følelserne, cuttingen, skammen, de alt for høje krav fra andre, de høje krav fra pigen i spejlet, fra mig selv, det alt for lave selvværd, tankerne, stemmerne, det hele, det var blevet for meget.


Jeg gik ud i køkkenet, fandt en kniv, satte den kolde skarpe knivsæg på mit håndled og pressede let. Tårerne strømmede ned over mine kinder, jeg græd. Jeg så de grønne skuffede øjne for mig, og kunne fornemme hvordan de borede sig ind i min sjæl. Jeg kunne ikke. Jeg fjernede kniven fra min arm og kiggede på den tynde stribe blod der nu var. Jeg kunne ikke. Jeg kunne ikke få mig selv til at tage mit eget liv. De andre ville jo bare se endnu mere ned på mig hvis jeg gjorde det. Jeg kunne ikke. Jeg vaskede kniven og gik i seng. Jeg kunne ikke, uanset hvor meget jeg ønskede at det her ville slutte så kunne jeg ikke. Jeg lukkede mine øjne og faldt hurtigt i søvn. Jeg kunne ikke.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...