Fjernet

Den 12 årig pige Dilly .
Er lige blevet fjernet fra sin storebror, og sendt på kostskolen/børnehjemmet. Og skal forholde sig til strenge regler, nye mennesker, prøve at styre sit temperament og måske en ny familie.
Det her er min første movellas.

3Likes
6Kommentarer
2651Visninger
AA

16. Det er mit

Dilly synsvinkel: Jeg kigger op og ser Nick, han kigger vredt på mig og siger:" Dilly, giv mig min telefon tilbage nu." Jeg sukker, han har sikkert hørt alt hvad jeg sagde, jeg giver mobilen til ham. Jeg prøver at få mit håndled fri fra hans greb, men han holder for stramt til jeg kan. Jeg siger:" Slip mig, og har du hørt hvad jeg sagde derinde?" "Ja, noget af det, og det jeg kunne hører du sagde, er jeg kommet frem til, at det var din storebror du snakket med, og nu går vi to ned til Mathias, og snakker om det her." Han trækker mig nedenunder i køkkenet, hvor Liam og Mathias står og laver mad. "Mathias kan Liam ikke lige holde øje med maden, og kan du så ikke komme med mig og Dilly ud i stuen," siger han. Han nikker og kigger underligt på Nick, der holder mig i mit håndled. Han sætter mig ned i en sofa, og slipper mig. Mathias sætter sig ved siden af mig, og Nick sætter sig i en stol overfor. Jeg kigger ned i min hænder, og kan mærke Nicks øjne på mig. Nick siger:" Jeg fandt Dilly med min telefon, hvor hun lige havde været ude og snakke med sin storebror. Nu arbejder jeg jo selv for politiet, og hvad jeg ved af, må man ikke have telefoner i fængsel." Jeg tier bare helt stille, ved ikke hvad jeg skal sige, og har enlig bare lyst til at komme væk. Jeg kan nu mærke, at Mathias også kigger på mig. " Snakket med din storebror, men hvordan har han overhovedet fået fat i en telefon? og hvordan ved du nummeret til den er? og han må slet ikke kontakte dig uden min eller sagsbehandlerens godkendelse," siger han. Jeg kigger stadig på min hænder, mens jeg svarer lavt:" Jeg fik det her brev fra min storebror, hvor der stod, at han gerne ville i kontakt med mig, og han havde fået smuglede en telefon ind, og han måtte heller ikke få af vide, hvor jeg bor henne, men havde fået det af vide af en af hans venner. Jeg havde også brug for at snakke med ham, fordi jeg savner ham utrolig meget."          "Dilly, jeg vil gerne se det brev," siger Mathias. Jeg kigger vredt, på ham og siger:" Nej du må ikke, det er et personligt brev, og du ved heller ikke, hvor det er." " Nick, vil du ikke lige gå op, på mit værelse, hvor Dilly rygsæk er, og tage den med her ned," siger Mathias. Nick nikker, og rejser sig. " Han skal ikke gå op og rører mine ting, det min rygsælmit personlige eje," siger jeg ophidset, og rejser mig op, men når ikke langt. Jeg bliver revet ned i sofaen. Jeg kigger surt på Mathias, og slår ham hårdt på brystet med min frie hånd. Han tager hårdt fat om mit andet håndled, og siger alvorligt:" Så stopper du Dilly!" Nick kommer ned med tasken, og giver den til Mathias. Mathias kigger på mig og siger med et lidt mere rolig stemme:" Du har to muligheder enden finder du selv det brev i din rygsæk ellers finder jeg det brev i din rygsæk," " Fint, så giv mig MIN rygsæk, og slip mine håndled." Så når han har sluppet løber jeg med min rygsæk. Han giver mig min rygsæk, og slipper mig. Jeg rejser mig hurtigt op og løber ud til hoveddøren. Jeg åbner den og løber ud og når ikke at få sko eller jakke på. Jeg løber bare, jeg kan mærke jeg har Nick og Mathias bag mig. Mathias råber:" STOP SÅ DILLY." Jeg kigger mig hurtigt tilbage, og kan se Mathias er meget langt tilbage, men Nick er meget tæt på mig, jeg løber hen af fortovet, men ser ikke den forhøjet kantsten. Så før jeg kan nå, at reagerer falder jeg voldsomt hen af fortovet. Jeg skriger af forskrækkelse og smerte, ved ikke hvor smerten kommer fra det gør bare ondt. Nick kommer hurtig hen til mig og siger:" Dilly, er du okay?" Jeg kan se, Mathias når hen til os. Jeg kommer tilbage til Nicks spørgsmål, og tænker det ved jeg ikke, så jeg svarer ikke jeg kigger bare ud i luften. Mathias siger:" Lad os få hende tilbage til huset, og så må vi finde ud af, hvad der er sket når vi kommer tilbage. Dilly, kan du rejse dig?" Jeg sætter min hånd mod asfalten får at kunne rejse mig, men der skyder en smerte igennem mit håndled, så kommer tilbage i samme position. Jeg prøve igen, men det samme sker jeg prøver igen og igen, men kan ikke jeg føler mig svag.  

 

Mathias synsvinkel: Jeg kan se Dilly kæmper med at komme op, men hun faldt tilbage i samme position. Jeg var vred på hende, men hun havde ikke fortjent at falde, og det linde hun havde slået sig ret meget. Jeg hjælper hende op, og Nick tager hendes rygsæk, og jeg støtter Dilly. Hun går meget forsigtigt hen af fortovet, der ingen tvivl om hun har rigtig ondt. Jeg kan se hun er på kanten til at græde. Vi når til huset, og går ind. Jeg for slæbt Dilly ind i sofaen, og for placeret hende der, jeg kan se hun har nogle hudafskrabninger i ansigtet, armene og benene. Jeg siger:" Dilly, hvor har du ondt?"  Hun stirrer bare tomt ud i luften, jeg kan se der er en tårer der kommer til syne. Jeg tager fat i hendes hånd, men kan se at, det gør ondt på hende så slipper den igen og siger:" Nu henter jeg Liam, han er lige blevet færdig uddannet som læge, og kan nok bedre vurdere hvad der er sket end mig. Du bliver siddende her imens."

 

Dilly synsvinkel: Jeg stirrer ud i luften. Liam kommer ind, jeg kigger på ham. Han sætter sig ved mig og siger:" Dilly, jeg skal lige tjekke om der er sket noget med dig, og så skal vi hvis os  lige have renset dine hudafskrabninger. Mathias sagde noget om, du havde ondt i din hånd, så jeg tjekker den lige." Han tager fat i min hånd, og kigger på den. Han trykker lidt på den, og det gør ondt, så jeg lukker øjne og holder smerten inde. Han slipper den igen, og siger:" Jeg vil mene, at det er en forstuvning, da den ikke er særlig hævet, men gør ondt. Så jeg tænker vi finder et støttebind, og forbinder den i det er det okay?" " Det er det vel." " Så lad os gå ud i køkkenet, og få ordnet det." Jeg nikker, og rejser mig, men bliver lidt svimmel. Så tager fat til sofakanten. Liam kommer og tager sin ene arm rund om mig, og hjælper mig ud i køkkenet, hvor Mathias og Nick, står og snakke, men de stopper deres samtale da vi kommer ind, og retter deres øjne mod mig og Liam. Jeg sætter mig over ved spisebordet, de glor stadig på mig, jeg bliver irriteret og siger:" Hvad glor i på?" Mathias går hen til mig, og siger:" Dilly, jeg har lige set brevet. Du bliver altså nød til at forstå, du ikke bare kan kontakte ham, hvis du vil i kontakt med ham så skal du snakke med mig først, og så må du altså ikke bare løbe på den måde igen." Jeg kigger på ham, jeg prøver at holde min tårer inde, og siger:" Jeg savner ham bare så meget, og du ved ikke, hvordan det er at blev revet væk fra nogle som du elsker rigtig højt, bare fra den ene dag til den anden, og bare blevet taget væk til et helt nyt sted." Liam kommer ind igen, med en førstehjælpskasse. Mathias kigger på mig og siger:" Jeg ved godt det er rigtig hårdt, og jeg er ikke i tvivl om du elsker ham rigtig højt, og han os elsker dig, men jeg ved os du godt kan komme til at trives her. Du skal bare have noget tid, til at vænne dig til det." Jeg giver ham et lille smil. Liam kommer hen til mig, med nogle ting, og siger:" Jeg vil lige rense dine hudafskrabninger, det kommer til at svie lidt, og jeg eller en af de andre forbinder din hånd i morgen. Da man ikke skal sove med støttebindet." Jeg nikker, Liam renser sårene, og putter plaster på dem der er værst. Mathias siger:" Maden er færdig, så lad os spise." Vi sætter os rundt om bordet, vi skal have spaghetti bolognese. "Jeg vil gerne i seng, når vi har spist færdigt, har lidt ondt i hovedet og er rigtig træt," siger jeg. Mathias smiler til mig, og siger:" Okay, du kommer til at sove, op hos mig igen, så for vi sat din seng op i morgen, så du kan sove på de eget værelse." Jeg nikker, og begynder at spise. Jeg bliver færdig med at spise, og siger:" Jeg går i seng nu, så tak for mad og godnat." Liam kigger lidt bekymrede på mig, og siger:" Du må lige sige til, hvis du for kvalme, føler dig svimmel eller for mere hovedpine," " Ja ja, det skal jeg nok," siger jeg. Jeg skal til at tage min tallerken. " Bare lad den stå Dilly, vi skal nok tage den, og jeg skal nok komme op lige om lidt." Jeg nikker, og går op på Mathias værelset. Jeg kan se, at nogle af shopping poserne ligger der inde. Jeg kigger i dem, og finder noget nattøj. Jeg tager det på og går ud på badeværelset og klarer det jeg nu skal klarer. Jeg går ind på værelset igen, og ligger mig under dynen. Mit håndled gør ondt, men prøver at ignorer smerten. Mine øjenlåg bliver tunger og jeg falder i søvn. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...