Du kommer for sent

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 dec. 2015
  • Opdateret: 13 dec. 2015
  • Status: Igang
det handler om hvordan en handling kan risikere og ødelægge hele ens liv

0Likes
0Kommentarer
160Visninger

1. kapitel 1

Han vidste ikke, hvad han skulle gøre med sig selv. Han var begyndt på noget, som han ikke rigtig vidste, om han ville være med i. At lave et røveri, var jo slemt nok i sig selv. Men lige frem at dræbe nogen, var vel en anden følelse. Han havde, sammen med en gruppe unge mennesker, været med til at begå et røveri i den lokale bank. De havde alle sammen skyldt penge til bande lederen, og skulle have en nem måde at betale det tilbage på. Der var bare sket det, at der ikke var så mange erfarende, så der nåede at komme politi frem. De andre skulle holde personalet som gidsler, imens han og Mette gik ned for at tømme bankboksen, men lige pluslig kunne de høre udrykning. John og Mette nåede og flygte ud af en bagudgang, men mange af de andre var blevet fanget. John og Mette havde aftalt, de skulle udfører drabet sammen, for at vise deres værd i gruppen. De var begge to sidst ankommende til banden. Men var det forkert, det han var gået ind i. Det havde været en dag, hvor han havde manglet penge. John havde taget hen på et kasino, hvor han havde tabt en masse penge. Ikke kun hans egne, men også dem han havde lånt. Han havde senere opdaget, at det var et bandemedlem, som havde stået for disse lån. John havde lavet en aftale om, at han kunne afbetale ved at hjælpe til med et røveri. Det havde bare ikke været nok, han havde ellers håbet, han kunne vende tilbage til sit normale liv bagefter. Det kunne han bare ikke, de andre så ham nu som en del af gruppen. Det betød, han skulle bevise sit værd i gruppen. Han havde tænkt meget over, om det var klogt at være med i en bande, han kunne jo risikere og komme i fængsel, så ville han miste hans venner og arbejde. Han ville ikke kunne leve det liv, som han havde levet. Et godt liv, med en masse venner. Hvis han kommer i fængsel, vil hans venner ikke se ham som den samme person bagefter. Han ville blive en helt anden person. På den anden side skulle han nok finde nogle nye bekendte. Han havde i går haft besøg af lederen, som havde givet ham våben til drabet. Han havde altid førhen været god til at glemme de ting, han ikke kunne lide, men det var som om, at det var kommet for tæt på ham nu, han drømte hele tiden om røveriet om og om igen, det var som om, det slet ikke ville slippe. Men John kunne heller ikke slippe for de dårlige tanker, når han var vågen, han tænkte meget over, at det ville få store konsekvenser at komme i fængsel. Han var sluppet heldigt fra det første gang, men det var nok mere held end forstand. Det var især når han sad i sine egne tanker, han kunne nogle gange sidde i flere timer og bare tænke over det han havde rodet sig ud i og om hvad det næste måske blev. Han var nu endt i sådan en situation igen. John sad stille. Han kunne høre sit eget snøftende åndedræt over blæsten, der spillede en lille melodi i Grise-Olsens gamle piletræ. Han holdt om pistolen, men lagde den så fra sig. Det var, som om den brændte. Han så en rød bil køre op ad markvejen. Den stoppede så pludseligt, at den skred ud og gled ned i grøften med forhjulene. En midaldrende kvinde steg ud og stod med hænderne for ansigtet og øjnene spilet op. Du kommer for sent, sagde John og lukkede øjnene, men han troede nu ikke, at hun hørte ham 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...