Billedet

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 dec. 2015
  • Opdateret: 13 dec. 2015
  • Status: Færdig
Mine kinder er helt våde af at græde og hulke da jeg beslutter mig for at åbne min computer igen. Jeg ved det ikke vil løse noget bare at slukke min computer. Det vil ikke få nøgenbilledet på Facebook af mig til at gå væk. Det vil bare være der længere. Da jeg logger ind på Facebook igen er der en masse beskeder som kalder mig en smatso, luder, klam, og massere andet.

1Likes
3Kommentarer
327Visninger

1. Kapitel 1

”Glæder du dig til at starte på din nye skole skattemus? ” spørger min mor forsigtigt. Ja, efter det der skete på den gamle skole, står jeg ligefrem ikke og hopper af glæde. Jeg svarer bare med at sukke svagt, og gå ud af døren, da minderne rammer mig med et sug…

 

Mine kinder er helt våde af at græde og hulke, da jeg beslutter mig for at åbne min computer igen. Jeg ved det ikke, vil løse noget bare at slukke min computer. Det vil ikke få nøgenbilledet på Facebook af mig til at gå væk. Det vil bare være der længere tid. Da jeg logger ind på Facebook igen, er der en masse beskeder, som kalder mig en smatso, luder, klam, og massere andet.

Jeg begynder at hulke højt igen. Billedet fandt jeg på min eks Facebook. Hvorfor gøre sådan noget mod mig. Det værste af det hele er, at jeg ikke engang ved hvor billedet er fra! Jeg går ind og anmelder billedet på Facebook. En gang. Anden gang. Tredje gang. Fjerde gang. Jeg bliver ved, til jeg ikke kan tælle mere. Selvom jeg ved, at det er en dårlig ide, går jeg ind på beskeder, og beder ham om at slette billedet.

Han svarer ikke, men kort efter er billedet slettet. Af ham eller Facebook ved jeg ikke. En lille del af den store klump i maven letter, men der er stadig mange fra min skole, der har set billedet. Jeg begynder at græde, for måske tiende gang i dag og er bare glad for at mine forældre, er på rejse en uge til Tunesien, så jeg bare kan komme ud med alle mine frustrationer. 

På en eller anden måde falder jeg grædende i søvn, og bliver vækket af nogen der kaster sten på mit vindue. Jeg går hen til vinduet i min lidt nedringet natkjole og nogle råber smatso. Ignorer det Katrine! Det er bare nogle, der keder sig. Jeg ser på uret og til min overraskelse er klokken kvart i 8! Holly shit! Jeg skynder mig at tage et par stramme jeans på, og så en T-shirt med en V-hals. Ja, som i nok har bemærket elsker jeg V-halse. Jeg spiser hurtigt morgenmad og beslutter at makeup behøver jeg ikke i dag.

Jeg løber mod skole og da jeg kommer derhen, ser folk på mig, som var jeg er et misfoster. Nogle råber endda luder. Jeg løber hen mod toilettet og låser døren, mens jeg sætter mig til at græde. Da klokken ringer til time tager jeg mig sammen og går ind. Efter læren har sat os i gang med nogle opgaver, går han ud, nok for at gå på toilettet eller hente sin daglige kaffe. Jeg mærker et kraftigt ryk bagfra min stol, og falder med rumpen ned i gulvet. Jeg ser mig tilbage, og bemærker det er en af drengene, der råbte luder efter mig, der rykkede til stolen.

Jeg skynder mig at rejse mig op, ”hvad er der? ” spørger jeg irriteret, og prøver at tage min stol. Nu er der flere af drengene der begynder at rejse sig op, og kigge med et blik der kan dræbe på mig.  De smiler fjoget og en af dem råber så ”smatso kan jeg også få lidt af den krop”. Han træder frem og begynder at tage fat i mine bryster. Jeg prøver at trække hans hænder væk, men de andre drenge lægger mig ned på gulvet, og holder både mine hænder og ben. Alle andre råber ”kom så luder tag til dig” selv pigerne, undtagen en, Ellen. Hun prøver desperat at komme til, men en af drengene holder fast i hende. ”Slip hende forhelvede” kan jeg høre Ellen råbe igennem støjen.

Jeg lukker øjnene og giver tårrene frit løb. Endelig slipper Tobias mine bryster og idet jeg tror, det er overstået kommer en anden dreng hen, og prøver at trække, min trøje af mig. Jeg åbner øjnene med et sæt, og spræller så det gjaldt mig liv, men en pige mod 5 drenge er en unfair kamp, og man ved allerede hvem der taber. Drengen som jeg ser er Martin får trøjen af mig. Jeg ryster over hele kroppen af modbydelighed. De griner alle sammen og drengene slipper mig. Jeg tager hurtigt min bluse på og løber ud af klassen.

Hurtigere end jeg vidste, jeg kunne komme hjem, er jeg der. Jeg løber op på mit værelse og tænker at mit liv er ovre. Jeg kan ikke klarer mere! Tårerne løber ud af øjnene på mig, jeg skriger og river mig selv i håret af frustrationer.
Jeg løber ind på vores toilet, finder panodilerne frem. Den eneste løsning på det her, er aldrig længere at se dem i øjnene. Jeg tager en håndfuld panodiler og et glas vand. Jeg kaster alle panodilerne i munden, og sluger dem ved hjælp af vandet. Et par minutter efter bliver mit syn slørret og til sidst bliver alt sort.


Jeg åbner øjnene stille og kan hører en bibende lød efterfølgende af mine forældres snak….


Jeg tager mig sammen og går videre hen til skole. Det kapitel er ovre i mit liv, nu skal et nyt starte. Jeg kommer til at tænke på Ellen. Hvordan mon det var for hende at finde mig døende på gulvet i køkkenet? Jeg ryster tankerne af mig, og går stille over mod den nye skole med håb om, at det der skete på den gamle aldrig vil ske igen.

Vil gerne lige skrive at tage sit eget  liv aldrig er løsningen. Man skal kæmpe og være stærk, der er altid en anden løsning end at tage sit liv!
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...