Kidnappet

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 dec. 2015
  • Opdateret: 14 dec. 2015
  • Status: Igang

Emilie er en glad og aktiv pige. Men en dag sker der noget, der vender op og ned på hendes liv. Hvad sker der? Og bliver hun nogensinde sit gamle jeg? Jeg fortælleren er Emilie selv.

0Likes
1Kommentarer
304Visninger
AA

2. flygtet eller ikke

Jeg vågner fortumlet. Jeg ser mig omkring. Er jeg død? Nej. Jeg ligger i et mørkt rum. Der er bare et problem. Jeg har stadig posen over hovedet. Og metalpladen er stadig om mine hænder. Pludselig går døren til rummet op, og der bliver tændt lys. Ind kommer Carlo, Mike og Nick. 
”Nårh, så det klarede du”, brummer Carlo, og kommer hen til mig. Han vender mig rundt på ryggen, og sætter sig på mig. Han fjerner elastikken, der er omkring plastikposen og min hals. Bagefter trækker han posen over hovedet på mig. Endelig kan jeg få det ordentlige ilt igen. 
”Vi må bare finde en anden måde”, mener Nick. Carlo fjerner metalpladen fra mine arme. Bagefter klipper han stripsne op om mine ben. Han fjerner også gagen og tap'en.  Jeg mærker lettelsen i kroppen. Men jeg mærker også blod, der løber ned af mine ben. Stripsne har siddet for stramt. Carlo vender sig om mod mit hoved. Han ler let. Han rejser sig. Og nu står de 3 kidnappere ved siden af mig. 
”endelig er det overstået”, tænker jeg, og ånder lettet ud. Men jeg ser det komme, da jeg forsøger at rejse mig. Mændene overfalder mig. Lidt efter ligger jeg på gulvet med Carlo ovenpå mig. Nick holder mine arme, og Mike holder mine ben. 
”Slip mig så”, skriger jeg. Carlo presser mit ansigt mod gulvet, så jeg ikke kan skrige. Jeg mærker et slag i nakken. Carlo er ved at voldtage mig. Jeg mærker angsten i mig. Mange flere slag rammer mig. Efter noget tid, er det overstået. Jeg ånder lettet ud. Mit hoved dunker. Alle mine muskler er blevet slappe. Min krop er stadig fastlåst under Carlos’ krop. Han sidder stadigvæk ovenpå mig, og holder mig nede. Jeg begynder at vride mig, for at komme fri. Til sidst kommer jeg fri. Jeg rejser mig, og løber ud af rummet. 
”Efter hende”, råber Carlo bag mig. Jeg løber ud af bygningen, og ud i skoven. Jeg hører mændene tale om, at de skal dele sig. Jeg kigger bag ud. Carlo er bag mig. Han har reb over skulderen, og er hurtigere end mig. Jeg mærker hans ånde i nakken, og får kuldegysninger. Pludselig bliver der lagt en hånd på min skulder. Carlo presser mig ned af, så jeg falder på knæ. 
”Nårh så du tror du kan flygte? Men bare glem det”, ler han, og skubber til mig, så jeg ligger på maven. Carlo sætter sig ovenpå mig. 
”Du skal i fængsel skal du”, råber jeg. Carlo griner bare, og sætter sig bedre på mig. Nu sidder han nærmest på min brystkasse. 
”Det kommer jeg så ikke. Og nu skal du stoppe, med at være sådan”, ler han, og griber fat om min hals med begge hænder. Han begynder at presse til. Jeg tager mine hænder op, for at få hans væk, men kan ikke få dem af. Jeg skriger af fuld kraft. Men ingen kan hjælpe. Lidt efter sortner alt for mine øjne

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...