Kidnappet

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 dec. 2015
  • Opdateret: 14 dec. 2015
  • Status: Igang

Emilie er en glad og aktiv pige. Men en dag sker der noget, der vender op og ned på hendes liv. Hvad sker der? Og bliver hun nogensinde sit gamle jeg? Jeg fortælleren er Emilie selv.

0Likes
1Kommentarer
284Visninger
AA

1. 1

Det er en varm sommerdag midt i juni. Jeg er på vej hjem fra skole. Jeg går igennem den mørke skov. Jeg føler mig ikke tryg ved, at gå igennem skoven alene. Pludselig hører jeg skridt bag mig. Jeg vender mig rundt. Overfor mig står en høj mand. Han griber fat i mine skuldre, og lægger mig ned. Han sætter sig på mig, og presser mig ned mod jorden. Jeg mærker hans tunge krop mod min. Han river min taske af, så den lander på jorden med et brag. Han tager sin hånd frem, og viser, at han har plasticstrips i den. Jeg skriger i panik. 
”nu kommer du med mig”, ler han. Jeg løfter mine ben op, og sparker ud efter ham. Jeg rammer ham lige i ryggen. Han vender sig rundt, og griber fat i mine ben. Det skærer i huden, da han strammer 3 plastikstrips om mine ben, så de sidder sammen. Mens hans binder reb om mine ben, sætter jeg hænderne mod jorden, og skubbet min overkrop op. Manden drejer sig om igen, og opdager, at jeg har løftet mig op på hænderne. 
”Så stopper du”, siger han, og presser mig ned på maven igen. 
”Slip mig så fri”, skriger jeg. Manden ler, og hiver fast i min højre arm. Han trækker den om på min ryg, og låser den fast der. Han holder fast i mit håndled med en hånd. Imens griber han fat i min venstre arm, med hans ledige arm. Han skubber mine hænder sammen, og finder plasticstrips frem. Det føles som en kniv, da han strammer en plastikstrips ved mine håndled. Han strammer 4 mere længere oppe på armen. Jeg skriger i smerte. Manden rejser sig op, og trækker mig op, så jeg sidder på knæ. 
”Sid stille, så sker der ikke noget”, siger han, i det der skal forestille, at  være beroligende. Ham finder et reb frem, og binder det rundt om min overkrop. Bagefter lægger han mig ned igen. Han sætter sig ovenpå mig igen. Han vender mig rundt, så jeg ligger på ryggen. Jeg skriger kraftigt op, i skræk. 
”Dette burde lukke munden på dig. Bare lig stille, så sker der intet”, griner han, og finder noget frem. Det er en træklods pakket ind i noget. En såkaldt gage. 
”Åbn munden”, kommandere han. Som i trance åbner jeg munden i skræk. . Manden propper gagen ind. Jeg lukker munden i skræk. Manden finder en rulle gaffatape frem. Han bider et stort stykke af. Han sætter det over min mund. Det fylder fra det ene øre til det andet på mig. I desperathed, forsøger jeg, at skrige. 
”Så er det vidst godt”, siger han, og rejser sig. Jeg prøver at løfte mig, men kan ikke. Manden finder en stor sæk frem. Han løfter mig op, og stopper mig ned i sækken. Jeg pannikker, og rusker rundt i sækken. Manden finder et reb frem, og binder sækken i toppen. Luften bliver tynd i sækken, men jeg kan stadig få luft. 
”Så kommer du med mig”, griner manden. Jeg mærker, at han løfter sækken op. Han slæber sækken et stykke. Jeg bliver smidt ind i det, jeg gætter på er en bil. Der er mørkt i sækken. Jeg mærker at vi kører. Efter noget tid standser vi endelig. Jeg hører en bildør smække, og en ny åbner. Manden løfter mig ud. Han løfter mig et stykke, også bliver jeg sat ned, på noget beton. 
”Se denne lille møgunge her. Hende fandt jeg i skoven”, griner manden. Sækken bliver åbnet, og vendt på hovedet. Jeg falder ned på det hårde beton med et brag. Jeg vender mig rundt på ryggen. Over mig står 3 mænd. Den ene er ham, der fangede mig, og den anden må være boss. Den tredje er nok en ekstra hjælper. 
”Sikke en lille tøs, du har fanget der”, griner bossen. Pludselig tager hjælperen en kølle frem. Slabam så er jeg bevidstløs. 

Jeg vågner fortumlet. Jeg prøver at rejse mig, men mændene kommer mig i forekøbet
”Nårh så er du vågen”, ler bossen. Jeg er fri fra rebene og stripsne. Det eneste der er tilbage, er det for min mund. Jeg tager hænderne op til munden, men jeg kan ikke få tap'en af. Bossen vrisser af mig, og finder en metalplade frem. På pladen er der 4 halvcirkler. Det skal nok være ting der slås sammen 2 og 2 om noget. Først nu opdager jeg, at jeg sidder på et bord. Ham der fangede mig tager pladen, og en af mine hænder.
”Se her. Sid stille, så sker der intet”, ler han. Jeg stritter ikke i mod, da han tager mine hænder, og lægger dem på pladen. Det passer med, at  der er 1 jernklods på hver side af mine hænder. Manden holder pladen, mens bossen klikker klodserne sammen. Nu sidder de som buer over mine håndled. 
”Det burde holde på dine hænder”, vrænger manden. Mens jeg sidder der præsentere mændene sig på skift. 
”Jeg hedder Carlo”, siger bossen. Manden der fangede mig hedder Nick og den sidste hedder Mike. Carlo smider mig ned på gulvet. Han sætter sig ovenpå mig. 
”Slap nu af. Der sker ingenting”, siger ham, da jeg forsøger at komme fri. Jeg forsøger at trække vejret stille og roligt gennem næsen. Carlo vender mig om på ryggen. I panik gør jeg klar, til at sparke Carlo. Jeg sparker efter ham, men han når, at vende sig om, og parere mine ben. 
”Rolig lille tøs”, siger Mike. Carlo presser mine ben ned mod gulvet igen. 
”Gud fader i himlen. Hjælp mig”, tænker jeg. Jeg får tårer i øjnene, da Carlo strammer en strips rundt om mine ankler. Det skærer i huden, da Carlo strammer en strips under mine knæ. Mens Carlo sidder med ryggen til, løfter jeg mine arme. Jeg hamrer mine arme på pladen ind i hans side. Han vender sig vredt om. 
”Nu er det nok”, siger Carlo. Han finder en plastikpose frem. Han trækker den ned over mit hoved. I panik spjætter jeg med arme og ben. Jeg forsøger at skrige, men gagen, tap'en og  posen holder det inde. 
”Nej nej nej”’ tænker jeg. Ikke nu. Dette må ikke ske. Mike giver Carlo en bred og stor elastik. Carlo tager den, og trækker den ned over mit hoved. Han sætter den rundt om posen nede på min hals, så posen bliver siddende. Carlo rejser sig. Jeg løfter mine hænder mod hovedet, men pladen gør, at jeg ikke kan nå mit hoved. 
”Det burde være det”, ler Carlo. Jeg spjætter længe. Men til sidst bliver luften så tynd, og tilsidst ligger jeg stille. Bevidstheden forsvinder langsomt fra mig. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...