Invisible

Denne historie er en novelle jeg skrev om mig og min kæreste. Jeg plejer ikke bare at skrive fordi jeg har lyst men det gjorde jeg denne gang.
Historien er 110% based on a true story..

Jeg er ved at skrive en op-følger på den.. Jeg havde lovet mig selv da jeg skrev den at jeg ikke ville publicere den.. Men efter to af mine klassekammerater havde læst den var de så begejstrede for den, og synes at alle andre skulle have mulighed for at læse den..

Historien beskriver mig, mine følelser og mine fornemmelser efter et skænderi mellem mig og min kæreste Frederik..

Håber i vil tage godt imod den :))

1Likes
0Kommentarer
296Visninger
AA

4. The right words

"I've been so caught up in my job, didn't see whats going on.
But now I know, I'm better sleeping on my own.
Cause if you like the way you look that much.
Oh baby, you should go and love yourself.
And if you think, that I'm, still holdin' on to something.
Darling, you should go and love yourself"

Justin Biebers sang rammer mig anderledes end den plejer idag.
Jeg plejer at elske den her sang. Dels fordi jeg bare lytter til hans stemme og melodien..
Men idag har jeg overskud til at analysere teksten i mit hoved.  


Det sekundt jeg skulle til at sige, at jeg synes at vi skulle skifte sang, rejser Frederik sig.
Han går over til computeren, ryster musen et par gange så skærmen lyser det mørke rum op endnu en gang.
Få sekunder efter brøler Page Four ud af højtalerne.. 

Frederik kommer tilbage og sætter sig i sengen overfor mig.
Han sætter sig i samme stilling som jeg. Men han sætter hans arme op på knæerne og gemmer sit ansigt endnu en gang. 

...
Igen. Stilhed....  


Minutterne går. Musikken spiller.  
Jeg beslutter mig endnu en gang at bryde stilheden.. Samler ordene til mig og siger: 


”Frederik”.... 
”Hvad?” lyder en rusten stemme fra skjorten.. 
”Kig på mig”,  siger jeg og lyder en smule halvkommanderende.  


Denne gang kom der ikke nogen modsigelse. I stedet bliver jeg mødt af hans øjne. 
Men de ligner ikke stjernerne som de plejer..

De skønne øjne som ellers plejer at overstråle glæde, kærlighed og energi.. De var overrendt af den rødlige farve og... Og...  

Og tårer... 


Aldrig har jeg set ham være så nedtrykt. Derfor udbryder jeg med det samme: 
”Frederik, hvad er der galt?!” 
”Ikke noget”, siger hans rustne stemme. 


Langsomt mærker jeg mine egne tåre presser sig på. 
Jeg er bare ikke god til at se folk som jeg holder af, være kede af det.
Jeg spørger ham derfor igen... Denne gang svarer han.. 

”Jeg synes bare at du burde finde en anden, som kan gøre dig glad. Lige så glad som jeg plejer at gøre dig.. En som er meget pænere end mig..”

 
Tårene maser sig imod mine øjne, og endnu en gang kigger jeg op i loftet.. Men der denne gang hjælper det ikke.
Jeg mærker tårene løbe langsomt ned af mine kinder. Jeg holder gråden tilbage men giver tårene frit spil.
Hans syn er stadig svækket, så han ser det heldigvis ikke. Jeg troede at jeg kan holde det lidt skjult for ham i lidt tid. 


Ja... Troede...

 

Jeg kigger så ned igen for at undgå at få hold i nakken.. Men selvfølgelig løber min øjne totalt i vand og min næse begynder at løbe.. Men jeg siger ikke noget..

Jeg hulker ikke..

Hvis jeg hulker vil han jo opdage det..  

  
Men så klog som jeg nu lige troede jeg var. Da jeg tænkt jeg var færdig kigger jeg ned på madrassen..
I samme øjeblik fælder jeg endnu en tåre. Den lander tungt på madrassen og efterlader en lille grå plet.  


Frederik hører det. Han reagere med det samme, sætter sig op og spørger mig.. 
”Hvad er der galt??”, Spørger han uroligt. 
Ingenting”, svarer jeg. 


Jeg tænker straks over alle de ting jeg kan sige til ham. Inde i mit hoved, udspiller scenen sig.
Scenen som skal foregå inden for få minutter.. Jeg øver mig i hvad jeg skal sige..
Men i alle mine små forsøg inde i mit hoved, ender jeg ud i gråd.. Det er nok et tegn.
Et tegn på at uanset hvad jeg siger, så vil jeg bliver grådkvalt før jeg får færdiggjort mine ord.
Jeg ser scenen igen, igen og igen.. Det er nu.. Det er virkelig nu jeg skal overbevise ham..
Men spørgsmålene bobler inde i mit hoved... 


Hvilke ord skal jeg bruge?
Hvad skal jeg sige?
Hvilket tonefald?
Skal jeg holde mine tåre tilbage, eller skal jeg give dem fri bane? 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...