Invisible

Denne historie er en novelle jeg skrev om mig og min kæreste. Jeg plejer ikke bare at skrive fordi jeg har lyst men det gjorde jeg denne gang.
Historien er 110% based on a true story..

Jeg er ved at skrive en op-følger på den.. Jeg havde lovet mig selv da jeg skrev den at jeg ikke ville publicere den.. Men efter to af mine klassekammerater havde læst den var de så begejstrede for den, og synes at alle andre skulle have mulighed for at læse den..

Historien beskriver mig, mine følelser og mine fornemmelser efter et skænderi mellem mig og min kæreste Frederik..

Håber i vil tage godt imod den :))

1Likes
0Kommentarer
285Visninger
AA

1. Somewhere in Denmark

Bussens døre lukker sammen bag ved mig, jeg hører lyden af luftpumpen der trykker bussen op igen og bussen forlader stoppestedet. Jeg går. Langsomt begiver jeg mig hen imod gågaden. Gågaden er fyldt op med mennesker.
Lige fra børn der har fået fri fra skole, til voksne mennesker der køber julegaver, til de hjemløse med deres indkøbsvogn.  
Automatdørene til Photocare, åbner sig med en raslende lyd. Gulvet knaser da jeg går over imod kassen.
”Jeg har bestilt nogle billeder i navnet, Anne Kathrine Carlsen” 
Ekspedienten sætter sig i håndværkerstilling og roder kassen med bestillinger igennem.. Mon der kunne passe en hel 20’er ned imellem hans behårede bagparti? Sikkert.. Endelig kommer mine billeder op. De sort/hvide kvadrate billeder kommer til syne. Emmas fantastiske ansigt ser så smukt ud i sort/hvid. Hendes helt igennem fantastiske smil, får mig til at smile.. Jeg takker og går ud af butikken igen.  


På vej op til Nørreportcenteret kigger jeg alle billederne igennem. Billederne fra København får mig til at fælde en lille tåre. Jeg savner den tur. Det var nogle fantastiske dage. Langsomt nærmer jeg mig centeret. 
Jeg tjekker min mobil. Jeg fumler lidt med at læse beskeden, skærmen er helt smadret. Alligevel får jeg tydet teksten:  


- Besked fra: Frederik <3 kl. 15.32 ”Min mor skriver fra min mobil, jeg kommer ikke til at kunne se så godt resten af dagen, vi er snart færdige ved øjenlægen” 


Jeg slukker min mobil igen. Jeg går ind i Nørreport. Herinde skal det siges, at folkemængden ikke er blevet mindre. Jeg går derfor straks ud igen.  
- Besked fra: Sascha Jakobsen kl. 15.38 ”Vend dig om smukke” 


Jeg vender mig om med det samme, og der står Sascha og Caroline, smiler og hele hovedet. Sascha kommer småløbende hen og giver mig et kram. Vi snakker kort om sidste fest. Inden pigerne smutter videre får Sascha flettet ind, at de skal ned og have pizza. 
Øjeblikkeligt mærker jeg sulten i min mave.. Jeg fik ikke spist frokost. Jeg havde ikke lyst til at spise.. Jeg var bare gået ud på toilettet, havde taget mit smertestillende og var gået tilbage i klassen igen. 
Klokken er 15.40.. Jeg husker tilbage på min gode gamle ven Ibbi. Han plejer at skulle med toget til Ulfborg kl 15.45.. 


-Besked til: Frederik Ibsen(Ibbi) kl 15.41 ” Hej Ibbi, er du på stationen nu? Så vil jeg lige kommer over og sige hej” 


Han plejer at være forholdsvis hurtig til at svare, jeg bevæger mig derfor langsomt over imod banegården.. Men da jeg når lyskrydset har han stadig ikke svaret på min besked. Jeg drejer derfor om på hælen og går tilbage imod Nørreport.. 

  
Jeg spotter Mikkel Pagh i folkemængden, han går med sit ansigt dybt begravet ned i sin IPhone.. Normalt ville jeg undgå ham, akkurat ligesom jeg plejer at gøre i skolen. Han er i den seje klikke.. Jeg hører slet ikke til i den gruppe.. Derfor undgår jeg dem så godt jeg kan.. Derfor går jeg også iskoldt forbi uden at sige hej..  


Jeg stopper op udenfor Nørreport. Jeg vil ikke gå derind igen.. Der var så mange mennesker. Jeg tjekker min mobil endnu engang i håb om at nogen ville skrive til mig og holde mig med selskab, imens jeg venter på Frederik bliver færdig ved øjenlæge.   
Et pludseligt vindpust fører en smule regn med sig og jeg søger imod min egen vilje alligevel ind i centeret. Jeg beslutter mig for at gå over til Matas.. Der plejer at være tomme bænke derovre. Da jeg når rundt om hjørnet ser jeg ham endnu engang. Mikkel Pagh. Denne gang skider jeg på skolens rangorden og går over til ham. 


”Hej Mikkel”, får jeg fremstammet. 

Jeg havde entlig forventet ”hvad-fanden-vil-du-mig-duer-ikke-sej-nok-til-at-snakke-med-migblikket”.. 

Men nej.. Jeg blev mødt med et høflig: ”Hej AK” 


Herefter tager snakken sit afsæt. Vi snakker, snakker og snakker. Jeg havde aldrig set mig selv snakke med Mikkel. Men ja.. Snakken gik i 20 minutter.. Da kommer Frederiks mor gående.. Hun blaffer over til mig da hun genkender mig, og siger at Frederik er gået den anden vej rundt i Nørreport.. 
Jeg pauser mig og Mikkels snak, men jeg når knap nok at ringe ham op, før han ringer til mig.  

”Hej, hvor er du?”, lyder der iskoldt fra røret. 

”Inde i Nørreport, jeg står ved Matas”, svarer jeg..  

Herefter bliver forbindelsen afbrudt.. 

Jeg kunne høre bare på hans stemme, at intet havde ændret sig fra vores sidste skænderi..
Han var stadig kold, iskold.. Det piner mig.. 


Da jeg har lagt min mobil i lommen igen, genoptager jeg snakken med Mikkel.. Jeg undre mig faktisk over hvor flink han entlig var at snakke med.. Han smiler når han snakker og er meget høflig i sit sprog.. Han er slet ikke den type som de andre drenge i klikken er. Det var tilnærmelsesvis behageligt at snakke med Mikkel. 


Frederik kommer gående rundt om hjørnet.. Stopper kort op, han betragter mig snakke med en anden dreng, jeg tænker straks ”Fuck nej, nu begynder han på sin jalousi-syge igen” 


Men ikke denne gang, han begynder heldigvis at gå hen imod mig igen.. Jeg betragter ham. Han har sin grå/sorte skjorte på, sorte jeans, og sine kridhvide stan smith sko. Herefter bevæger mine øjne sig op til hans perfekte ansigt.

De tydelige kindben, hans perfekte krøller bølger lidt i vinden, som han får i hovedet når han går. Og hans øjne. Han helt igennem fantastiske blå/grønne øjne, der får stjernerne til at ligne støv hver gang jer ser i dem. 


I samme øjeblik dukker Mikkel Witt og Benjamin op bagved.. De skulle mødes med Pagh.. Helt automatisk stopper Mikkels og mins samtale og langsomt går vi bare hvert for sig. Det ender ud i et hurtigt ”Vi ses imorgen” og vi forsvandt fra hinanden ud i mængden. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...