Invisible

Denne historie er en novelle jeg skrev om mig og min kæreste. Jeg plejer ikke bare at skrive fordi jeg har lyst men det gjorde jeg denne gang.
Historien er 110% based on a true story..

Jeg er ved at skrive en op-følger på den.. Jeg havde lovet mig selv da jeg skrev den at jeg ikke ville publicere den.. Men efter to af mine klassekammerater havde læst den var de så begejstrede for den, og synes at alle andre skulle have mulighed for at læse den..

Historien beskriver mig, mine følelser og mine fornemmelser efter et skænderi mellem mig og min kæreste Frederik..

Håber i vil tage godt imod den :))

1Likes
0Kommentarer
286Visninger
AA

5. Right from heart

”Anne, hvad er det galt?” spørger han igen.

Mit bryst hæver sig ekstra meget, da jeg tager en ekstra dyb indånding og fylder min lunger med luft.. 
Jeg tænker endnu en gang over mit ordvalg, og hvordan jeg skal få det sagt.. Jeg mærker uroen i mit hoved..
Uroen breder sig til mine krop, hvilket resultere i at jeg langsomt begynder at ryste..

”Anne, hvorfor græder du?” spørger han.

Jeg snøfter, og lægger nakken tilbage i håb om at det ville tage de værste tåre tilbage.. 

”Det er så svært for mig at forstå” begynder jeg.. ”At du ikke vil indse hvor meget jeg elsker dig..
Jeg vil ikke have godt, jeg vil heller ikke have god nok! Alt jeg vil have er dig”

Jeg holder en kort pause, da jeg mærker tårene presser på..
”Hver gang du beder mig om at slå op med dig, dør en lille del af mig.
Hele min krop råber og skriger i protest imod dine ord. Jeg har aldrig tænkt mig at gøre det”

Endnu en gang er jeg nød til at stoppe op og trække vejret dybt for at holde ud..
"Jeg ved, at jeg vil fortryde det for resten af mit liv, hvis jeg gav op på det bedste jeg nogensinde har fået”

 

Ordene giver genlyd i mit hoved.. Jeg tænker som det knager. Jeg synes selv det var det bedste at sige..
Det kom ”right-from-the-heart”... Bedre kan det jo knap nok blive..
Jeg prøver at tænke hvordan det lød, men mine tanker overdøves til sidst, af mine små hulk.. 

 

Her sidder vi så. Jeg græder. Jeg kan ikke stoppe. Jeg ved ikke hvordan.
Mine tanker sejler rundt i en forvirrende cyklus.. Min krop fyldes med blandede følelser.
En af de største er frygt. Frygten for at dette var de sidste ord jeg måske fik sagt til ham.
Frygten for at lige om lidt, at have mistet det dyrebareste jeg nogensinde har kunne kalde mit.

 

Jeg lægger mig ned på sengen og krummer mig sammen. Jeg tænker at mit liv er ovre nu..
Uroen koger inde i mit hoved. Mine tanker længte efter ham. Bare han ville svare.
Jeg knuger mine ben ind til min krop.. Tårene har jeg for længst opgivet, at holde tilbage..
Imens jeg ligger og lytter til mine egne tanker mærker jeg pludselig en hånd.

Frederiks hånd tager fat om min arm og langsomt trækker han min krop ind til hans.
Han lægger begge arme om min krop og knuger mig ind til ham.
Jeg græder stadig. Lydløst. Han strammer hans greb om mig langsomt.
Jeg begraver mit ansigt i skjorten, i håb om at den ville tage det værste væk fra mit ansigt.
Jeg fryser øjeblikket. Jeg ville ønske at jeg kunne pause dette øjeblik.
Tage et billede af det, ramme det ind og gemme det for evigt.

Jeg elsker dig, din lille mongolunge”, tilstår han, og jeg smiler over hele hovedet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...