Invisible

Denne historie er en novelle jeg skrev om mig og min kæreste. Jeg plejer ikke bare at skrive fordi jeg har lyst men det gjorde jeg denne gang.
Historien er 110% based on a true story..

Jeg er ved at skrive en op-følger på den.. Jeg havde lovet mig selv da jeg skrev den at jeg ikke ville publicere den.. Men efter to af mine klassekammerater havde læst den var de så begejstrede for den, og synes at alle andre skulle have mulighed for at læse den..

Historien beskriver mig, mine følelser og mine fornemmelser efter et skænderi mellem mig og min kæreste Frederik..

Håber i vil tage godt imod den :))

1Likes
0Kommentarer
279Visninger
AA

3. How much he thinks

Jeg åbner døren ind til hans værelse. Rolig og langsomt træder jeg forsigtigt ind på gulvtæppet. Computeren er tændt.
Den står inde på Spotify, på min playliste. Jeg sætter mig i kontorstolen, kigger endnu engang på stjernen. Tankerne accelerere og ræser afsted mod ”mindeland”. 


Frederik kommer ind. Han siger ingenting. Han skænker mig knap nok et blik. Han smider sig i sengen, trækker dynen op over hans hoved. Kigger mig hurtigt i øjnene. Og så vender han sig. Han ligger nu og kigger ind i væggen. En følelse af at jeg var uvelkommen bobler sig langsomt op inde i mit hoved. 


”Jeg sagde jo at du skulle lade mig være alene”, lyder det fra sengen. 


Jeg tænker over vores sidste chat.
Hvordan han fortalte mig, hvor lidt han var værd.
Hvor meget for god jeg var til ham.
Hvor meget pause han synes at vi skulle tage.
Hvor meget han synes jeg skulle finde en bedre. En pænere.
Hvor meget han synes....
Hvor meget han synes at jeg skulle slå op. 


Jeg husker tydeligt fornemmelsen jeg havde i min krop den aften. Jeg husker tydeligt hvordan min mave knurrede af mig, og bad mig spise. Jeg husker tydeligt min mor lod mig indhente min søvn dagen efter..
Jeg havde sovet i to timer den nat. Jeg kunne ikke sove.
Jeg håbede ellers at jeg ville falde i søvn og vågne op og det hele bare var en drøm. 

Jeg rejser mig fra stolen, og går over og sætter mig ved siden af den kolde sjæl.
Jeg lader min hånd stryge ham over ryggen.
Langsomt fører jeg hånden op til kanten af dynen, og trækker den ned over hans hoved. 


”Frederik”, får jeg fremstammet..  
Jeg kan allerede nu, mærke at det her bliver en hård omgang.. Jeg ryster. Jeg mærker uroen i mine tanker. 
”Hvad?”, siger han iskoldt. 
Kig på mig” 
NEJ!”, siger han i ren protest 
”Hvorfor ikke?” 
Fordi jeg er grim”, siger han og trækker dynen over hovedet igen. 


Jeg sukker dybt, og tager endnu en dyb indånding og begynder så at modsige hans ord. 
Jeg rejser mig fra sengen, går et par skridt væk fra sengen.
Jeg tager hårdt fat i dynen, og med et lynhurtigt ryk, flår jeg den af ham... Dynen lander lydløst på gulvet. 

Synet der mødte mig var hårdt. Frederik ligger i fosterstilling og gemmer sit ansigt for mig.
Han knuger sig sammen. Det mindede mig om mig selv, da jeg var et halvt år yngre. 

Jeg sætter mig i sengen, helt op tæt ved siden af ham. Jeg tager fat i hans arme og fører dem væk fra hans ansigt.
Jeg når kun at kigge på ham i få sekunder før han gemmer sit ansigt i den grå skjorte igen.
Jeg forsøger desperat er føre hans arme væk endnu engang. 


Men jeg undervurdere ham en smule. Knægten er jo 50 gange så stærk som mig.
Jeg opgiver mit forsøg på at fjerne hans arme fra hans ansigt med kræfter, da jeg indser at den har jeg tabt på forhånd. 

Minutterne går, vi sidder stadig i sengen og kigger hver vores retning. Tiden står stille.. Stadig ikke et ord.. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...