Invisible

Denne historie er en novelle jeg skrev om mig og min kæreste. Jeg plejer ikke bare at skrive fordi jeg har lyst men det gjorde jeg denne gang.
Historien er 110% based on a true story..

Jeg er ved at skrive en op-følger på den.. Jeg havde lovet mig selv da jeg skrev den at jeg ikke ville publicere den.. Men efter to af mine klassekammerater havde læst den var de så begejstrede for den, og synes at alle andre skulle have mulighed for at læse den..

Historien beskriver mig, mine følelser og mine fornemmelser efter et skænderi mellem mig og min kæreste Frederik..

Håber i vil tage godt imod den :))

1Likes
0Kommentarer
276Visninger
AA

2. Cold as ice

Frederik er kold, iskold. Akkurat som han var da han forlod mit hus søndag aften.
Som om at ingenting havde ændret sig fra vores skænderi. Vi gik hen til det åbne rum i centeret.
Vi satte os på de her røde bænke som minder mig om et par læber eller sådan. Ja ja, dansk kultur.. Hurra! 

Jeg forsøger halv-desperat at tage Frederik i hånden. Bare for at bryde den hårde iskolde stemning der udfolder sig imellem os. Han tager ikke imod det, men han afviser det heller ikke.. Sådan en blanding af en art. 
Samtale? Hvad er en samtale? I situationen, vidste ingen af os hvad det var. Der bliver ikke sagt et ord.
Vi sidder bare og stirrer på menneskemængden der febrillisk svinger dankortet igennem den ene terminal efter den anden.  

Endelig kommer hans papmor gående ind og henter os. Vi rejser os op, og bevæger os langsomt ud til bilen.

Mine skridt er tunge og langsomme.. Mit mentale humør har smittet min krop. Jeg er træt. Udmattet. Ulykkelig. Ødelagt. 

Undervejs forsøger jeg at genskabe kontakten ligesom før. Jeg forsøger at tage hans hånd. Mission Succed.. Han tager min hånd og jeg lyser op indvendig.. Indtil han slipper den få sekunder efter. Vi går ud i parkeringshuset. Den blå C1’er holder aller bagerst i huset. Den er snavset ind i mudder og støv. Nogen har skrevet ”SUT MIG” i støvet på bagruden. 


Stemningen på turen til Herrup holdes oppe af radioen. Igen, ingen samtale.. Ikke et ord. Ikke det mindste tegn.
Bare to kølige unge mennesker. Jeg sidder stille og rolig, kigger på mine hænder. Kigger på den lille stjerne, på ringen som Frederik gav mig i fredags. Kigger ud af vinduet. Tilbage på ringen.  

Bilen ruller ind af den græsbeklædte gårdsplads. Jeg kan tydeligt mærke på Frederik, at han rigtig gerne vil ud af bilen.
I sekundet vi holder stille flyver han ud af bildøren. Han glemmer endda sin jakke i bilen.
Langsomt, civiliceret og høfligt åbner jeg bildøren og stiger ud.
Jeg tager posen med billederne af Emma og Frederiks jakke med ud og bevæger mig over mod huset.  

Græsset synker sammen i en vandpyt efter hvert skridt jeg tager.. Det har tilsynladende regnet herude idag. Gøen bliver højere og højere jeg nærmer mig huset.. 


Døren står på klem, jeg giver den et forsigtigt skub med min hofte.
Døren knirker da den langsomt åbner sig op for mig. Jeg træder ind, og laver ti museskridt på dørmåtten. 

Jeg hænger min og Frederiks jakke op på knagrækken. Jeg tager mit halstørklæde af og lægger det på gulvet ved siden af posen.. 
Jeg tager flere dybe indåndinger og går hen til det store spejl for at lede efter småfejl. Men jeg når knap at kigge i spejlet før ’Wanted’ af Hunter Hayes langsomt overdøver mine egne tanker. Jeg lukker øjnene og forsøger at blive ved min egne tanker. Men jeg kan ikke lade være.. Jeg lukker øjnene og lader min mund mimer ordene.  


”You know I’d fall apart without you; I don’t know how you do what you do.
But everything that don’t makes sense about me. Makes sense when I’m with you” 


Jeg mærker dem bane sin vej ned igennem min foundation. De efterlader et spor af nøgen hud.
Automatisk lægger jeg nakken tilbage og kigger op i lyset. Et gammelt trick jeg lærte mig selv,
Nakken tilbage, kig op.. Og så glider de langsomt tilbage i øjenkrogen. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...