Englen

Englen August bliver sendt til jorden, af gudinden, for at beskytte den kommende gudinde, som endnu blot er et menneske. August kender ikke til de mange hemmeligheder der ligger i det bånd han og den unge Gry deler. Allerede fra start mærker han mærkelige ting mellem dem og hendes følelser. De kommer på en lang og farlig rejse, inden kan tage deres oprindelige pladser i verden.

4Likes
5Kommentarer
433Visninger
AA

3. Kapitel 3.

Det var mørkt og jeg var gået et lille stykke ud i skoven, der ikke var så langt fra Grys hjem. Jeg vidste, at jeg havde fundet det perfekte sted. Det perfekte sted til at manifesterede det perfekte hus. Stedet jeg har valgt er tæt dækket med træer, men et stort område. Det er flot eng med masser af flotte blomster i forskellige farve. Træerne har groet sig, som en cirkel, uden om engen. Lidt længere hende er det et lille bjerg, hvor der var det smukkeste vandfald, som dannede en slag søg for enden, længere henne af denne fine, stille sø bliver den tynder og danner en å, som flyder videre ind i skove. I vandfaldet kan man kan se en regnbue, i den vinkel jeg står i nu. Jeg var sten sikker på at det var her, jeg ville have mit hjem. Ingen ubudne gæster, jeg kunne være mig selv og det var stadig tæt på Gry.

Der jeg havde nydt udsigten lid, lukkede jeg mine øjne og begyndte at tænke på hvordan jeg ville have mit hjem. Det skulle være et flot gammeldags hus, men moderende. Jeg forstille mig gamle, store, gå sten. Mærkebrune vinduer, et moderende sort, gråt tag. En altan ud mod vandfaldet, så kan kunne vågne op og se ud mod det. Efter jeg havde forstillet mig det, rakte jeg hånden frem og forstillede mig, at det var der. Jeg gik et lille skridt frem og mærkede den kolde mur mod min hånd. Jeg lukkede øjnene op og et gammelt, men flot hus, som jeg selv havde manifesteret.

Der jeg var kommet ind i huset, så jeg til min overraskelse, at der var møbler i huset. Værelserne var flot indrettet, som om det var taget direkte fra et 'Møbel- og Designer blad'. Det pæneste værelse, var mit sove værelse, med altan ud mod vandfaldet. Det var en perfekt vinkel, så man kunne se den lille regnbue, som vandfaldet dannede. I værelset stod der en stor hvid dobbelt seng, et lille skrivebord, med bærbar, A4 blokke, blyanter på. Der jeg var færdig med at studere værelset gik jeg hen til en stor et stort spejl. Spejlet gik fra gulvet og op til loftet. Det var en slags skydedør. Jeg skubbed blidt til spejlet og opnåede. Inde bag spejlet, var et kæmpe stort klæde skade. menneskene kalder det vidst et wok-ind-closet, tænkte jeg. Det var stilfulde og meget smart. Inde i klædeskabet var både flot, smart og roligt tøj. Tøjet var i alle forskellige farver, men der var mest sort/hvis tøj. Der var også lille køleskab, som havde en glas dør, så man kunne se hvad der var inden i. Køleskabet var fyldt op med øl og andre drikkevarer. Jeg smilede let ved synet.

Jeg gik ud fra klædeskabet og gik ud på altanen. Jeg så op på den helt sorte natte himmel, med de smukkeste stjerne og den store måne, som lyste ned på mig. Jeg savnede, at flyve ud mod natten og blive kølet af den stille vind. Jeg lukkede øjnene og tænkte på mine vinger. Jeg tænkte på, at de vil folde sig ud og lade mig svæve. Jeg åbnede øjnene og sprang ud fra altanen og fløj af sted. Den kølige vind ramte mig blidt og kærtegnede mig. Jeg grinede og fløj højere op i himlen.

Jeg fløj ud fra skoven og svævede til sidt op over byen, men der var kun et enkelt sted jeg havde lyst til at tage hen. Hjem til Gry. Jeg tænkte på den smukke unge pige, Gry. Tænker på hvor sød hun havde været mod mig og de følelser hun vækkede i mig, når hun rørte mig. Jeg satte automatisk farten op. Jeg noget til hendes hus meget hurtigere end jeg havde tænkt mig. Jeg lod mig selv svæve hen til hendes vindue, som stod lidt åben. Det var nok til at jeg kunne høre noget. Hun var stadig vogn. Hun gik rund på værelset og masserede sin hovedbund. Hun gik rundt og rundt. Jeg valgte ikke fordybe mig i hendes følelser, så jeg lod mine vinger forsvinde og jeg åbnede vinduet åbne, så meget at jeg kunne komme ind gennem det. Gry vente sig om af det knirkende vindue og fik et chok.

''Du må ikke snige sådan ind på mig! Jeg var lige ved at skide grønne grise! Hvad laver du her?'' viskede Gry og skynder sig hen for at kramme mig. ''Jeg savnede dig.'' viskede jeg tilbage og gemte mit hoved i hendes hår. Hun gik lidt væk fra mig og så mig dybt i øjnene. ''Er det ikke forkert?'' Jeg så på hende. Forkert? Jeg vidste ikke hvad hun mente. Jeg syntes det føles rigtigt, at vi er sammen i dette øjeblik. Ikke forkert? ''Hvad mener du med forkert?'' spurgte jeg og smilede skævt. ''Vi kender jo ikke hinanden så godt. Vi har jo kun lige mødt hinanden her for lidt siden.'' Hun så ned i jorden. Hun turde ikke se mig i øjnene der hun fortalte hendes mening. ''Kender du ikke til 'kærlighed ved første blik'?'' Jeg lagde min pegefinger under hendes hage og tvang hende til at se på mig. Mit smil blev endnu bredere ved tanken. I et øjeblik så vi dybt ind i hinandens øjne, igen. Det gav mig en træng til at kysse hende.

Jeg bøjede mig langsomt ned for at kysse hende, men gjorde det langsom. Efter hvad hun sagde, vidste jeg ikke om det var det bedste tidspunkt at prøve. Hun gik op på tær og kyssede mig blidt tilbage. Jeg lod den ene hånd glide ned til hendes hånd og den anden lagde jeg stille på hendes nakke, bag hendes hår. Hun lage begge sine små perfekte hænder på mit bryst, ikke for at skubbe mig væk. Vi smeltede os sammen, hele verden forsvandt. Det var bare hende og jeg, igen andre.

Vi stod sådan i et stykke tid, så lagde jeg mine hænder vilde på hendes hofter og løftede hende op. Jeg bag hende hen til hendes seng. Jeg afsluttede kysset og lagde hende i sengen. ''Jeg er nød til at gå.'' viskede jeg. ''Hvorfor nu?'' spurgte hun og satte sig op. Jeg så på hende og skulle til at svare, men jeg inden jeg nåede at svare, tog hun fadt om min nakke hår og kyssede mig hårdt og sexet.

Jeg kunne ikke holde mig tilbage. Jeg lagde mig ved siden af hende og lod mine arme omfavne hende. jeg kyssede hende en sidste gang, meget blidt og så på hende. Vi havde begge tunge åndedragt og vores hjerter hamrede nærmest om kamp. ''Det er ved at være sent.'' sagde jeg og lagde hendes hoved på mit bryst. Jeg lod hende falde til ro ved, hos mig. Hendes og mit hjerteslag tog farten lidt ned. ''Blive du her i nat?'' viskede hun med lukkede øjne. Jeg så op i loftet og tænkte grunddigt på mit svar. ''Det meste af natten, men jeg bliver nød til, at smutte på et tidspunkt.'' viskede jeg og strøg hende over håret. ''Hm. '' kom der gryntende fra hende inden hun faldt ned i en dyb søvn.

Jeg vågnede ved at solen skindede ind af vinduet. Jeg var faldet i søvn. Jeg kravlede forsigtigt ud af sengen og gik ud af hendes vindue igen. Jeg lod mine vinger folde sig ud og fløj så hurtigt jeg kunne, hjem. Det var fredag i dag. Grys sidste skoledag inden weekenden. Hendes første weekend efter den lange sommerferie hun lige har haft.

Jeg fandt nummeret på skolen i en telefonbog og tastede det ind i den mobiltelefon der kom med huset. ''Ja, det er Halk Gymnasium, du snakker med inspektøren. Hvad kan jeg gøre for dig?'' det var en meget mandlig, mørk og rug stemme. ''Hej. Mit navn er August og jeg vil gerne gå på denne skole, vist der stadig er pladser?'' spurgte jeg manden i røret. ''Selvfølgelig er der det! Hvilken klasse?''

''2 G.''

''Der er masser plads! Har du dine forældre, så jeg kan tale med dem?''

''Jeg er flyttet hjemme fra.''

''Nå.. Har du selv penge, så?''

''Ja.. Ellers ville jeg ikke ringe..'' sagde jeg hurtigt og smilede op til Sølve. ''Nej.. Hm.. Det er selvfølgelig rigtigt. Vil du på besøg i dag?''

''Ja. Meget gerne.'' '

'godt, så ses vi klokken otte, farvel'' afsluttede manden og lagde rørt på før jeg kunne nå at svar.

*Ring* Klokken er otte og jeg er på vej, sammen med inspektøren op til det klasselokale jeg skal være i. Der vi var kommet ind, fandt jeg hurtigt Gry. Hun sidder uden en sidekammerat, nederst i klassen ved et vindu. ''kan jeg få lov at forstyrre timen?'' spurgte inspektøren kvinden, som var i gang med at undervise. ''ja, det er det da Jeg kan se du har en ung fyr med.'' sagde kvinden, med en meget lys syngende stemme. ''Ja. Det her er August. Er der nogen der kender ham?'' jeg så hen på Gry, som rakte hånden op med det samme og med et kæmpe smil. ''Gry, de kender ham.'' det lød ikke som et spørgsmål, men hun svarede meget hurtigt ''Ja! Meget godt faktisk.'' Smilede hun kort og så ned i bordet. ''Men så kan du sætte dig ved siden af Gry, August.'' Jeg nikkede og gik hen og satte mig. Gry og jeg smilede stort til hinanden der jeg havde sat mig.

 

Timen gik videre med historie, som de havde, men i stedet for skulle hver enkelt elev sige noget om sig selv, så jeg kunne lære dem lidt bedre at kende. Det var egentlig meget hyggeligt og en god ide, så elever kunne komme godt fra start.

 

Næste time var matematik. ''Hej, August.'' sagde en mand med muskler så store som mine og lige så høj, mørkebrune øjne der lignede sorte og havde en meget mørkblond hårfarve. Han kunne godt ha' været i gudindens tjeneste. ''Det er han.. Han bevogter bare tingene nede fra." Jeg hørte hendes stemme og smilede stort. ''Jeg hedder Marius.'' Sagde han og rakte sin hånd frem mod mig. ''Hej, Marius!" smilede jeg stort og tog fadt i hans underarm. Vi smilede stort til hinanden, der vi tog hinanden i underarmen. Der er sådan man siger goddag, i vores verden. Resten af klassen måtte se underligt på os, da det på ingen måder er traditionelt i deres verden.

''Efter timen vil jeg meget gerne se dig alene og snakke med dig, August, men nu er det time. Sæt dig ned." Sagde han venligt og slap grebet. Jeg satte mig ned ved siden af Gry, som kiggede frem og tilbage på mig og Marius. ''Hvad er der?'' spurgte jeg smilende. ''Der er aldrig nogen, som han har ville beholde efter timen, plus, at i sagde goddag på en meget mærkelig måde." viskede hun kiggede undersøgende på Marius og jeg. ''Vil du dele din bog med August, Gry?'' spurgte Marius og så ned på os. ''Ja. Selvfølgelig, Marius. Bare gå videre!" Sagde hun hurtigt og lod bogen glide hen til midten af bordet.

Da der var gået lidt tid sendte Gry mig en lille seddel hvor der stod; 'Du svarede ikke på mit spørgsmål...' Jeg så op på hende og viskede hurtigt ''Det her er ikke noget der kommer dig ved, endnu. Okay? Jeg skal nok forklare dig det når jeg er klar til at snakke med dig om det, ham og jeg kender bare hinanden i forvejen, Okay?'' løj jeg. ''Okay'' svarede hun og så ned i bogen og gik hurtigt videre. Det samme gjorde jeg indtil det ringede.

''Følg lige med mig, August.'' Sagde Marius smilende til mig. Jeg fulde med glæde efter ham hen til hans kontor. ''Sæt dig.'' sagde han. Hans stemme ændrede sig fra blid til at være lidt mere rug i det, han lød beskyttende og alvorlig, som en kriger, efter han havde lukket døren ind til han kontor og låst døren. ''Der må være en grund til at du er kommet til jorden.’’ spurgte han og sætte sig ned på en stol og gjorde tegn til mig, at sidde på den anden ved siden af ham. ''Ja. Du ved vel godt at Sølve snart forsvinder, ikke?''

''Jo uheldigvis, men jeg ved ikke hvem den ny er. Er du her for at beskytte hende?''

''Ja. Jeg er den nye gudindes skytsengel.'' sagde jeg og smilede taknemlig. ''Du har meget stor kærlighed til hende fortæller gudinden mig. Kan du også høre Sølves stemme inde i hovedet, nogen gange?''

''Ja. Meget tit. Der jeg var lidt usikker på om du var lige som mig, for du lignede meget, som en, men så fik jeg af vide, at du var med hende.'' smilede jeg. ''Hvem er den nye gudinde? Det er noget gudinden ikke vil fortælle mig. Hun siger at DU skal fortælle mig det. Jeg kan måske hjælpe dig, hvis det er?''

''Jeg behøver ikke hjælp, eller ... Jeg vil gerne have hjælp til båndets kræfter. Jeg har et meget stærkt bund til Gry.''

''Er Gry den nye gudinde!?'' spurgte han og tog fadt i kanten af bordet af overraskelse. ''Er det et problem?''

''Nej. Det er skyndt, men jeg har aldrig beskyttet hende. Hun er blevet tævet så mange gange..''

''Alexander og Brian. Ja.'' afbrød jeg ham. ''jeg har sat dem på plads nu.''

''Alexander og Brian.. Nej jeg tænkte nu på pigerne i jeres klasse. Den blonde, Cornelia, den brunhåret, Sacha og den rødhåret, Tekla. Og de tæver hende sikkert også nu, fordi hun sidder ved siden af dig.''

''Gry og jeg er sammen, du ved sammen, sammen. Måske ved de det!'' Jeg rejste mig hurtigt og var begyndt at gå hen mod døre, men Marius tog hårdt fat i min underarm. ''Tænk på hende! Mærk hende. Hvis du vil se hende, så lad bundet sørge for at du kan mærke hendes følelser og kan se hende, eller se igennem hendes øjne.'' sagde han hurtigt. Jeg gjorde som han sagde. Jeg lukkede øjnene og koncentrer mig om Gry.

Jeg stod ved siden er hende, som en tåge som hun KUNNE SE! Jeg mærkede hendes følelser og hørte hvad hun tænkte! ''Jeg ser sikkert syner! Men det er et dejligt syn inden jeg bliver tæsket til blods...'' Jeg mærkede et slag i maven og skyndte mig tilbage til mig krop og løb hen til døren og tog så hårdt i døren, at låsen blev ødelagt. jeg løb ud til dem og tog fat i Cornelias arm. Det var hende der havde slået hende og fået, Gry til at ligge nede på jorden og var begyndt at sparke hende. ''hvis du nogen sinde gør Gry fortræd igen, skal jeg nok sørge for at du fortryder det!'' Råbte jeg af hende og kastede hende hen i sandkassen så det ikke gjorde så ondt på hende. ''Gry! Er du okay?'' spurgte jeg blidt. Jeg så på Gry, som var begyndt at brække sig, fordi hun er blevet slået, så mange gange i maven. ''Hvis det er okay med dig, så vil jeg gerne hjem.'' viskede hun.

''Marius!'' råbte jeg og med det samme, trutte han ud af skyggen og gik hen til os. ''Det ser slemt ud.. Bare tag hende med hjem. Så skal jeg sørge for at Cornelia fortryder alt det her!''

''Tak, men sørg for ikke at sige det.''

''Sige det! altså det dét?''

''Ja. Dét.'' '

'Kunne jeg aldrig finde på! Tro mig!'' han havde en meget seriøst tonefald. Han gik hurtigt hen til Cornelia, som var begyndt at græde. ''Kom så, Gry. Nu går vi.'' sagde jeg blidt og løftede hende op i mine arme. ''MEN DET VAR HENDE DER STARTEDE!'' hørte vi Cornelia råbe inden vi gik ud af porten.

''Du bor da et stykke væk.'' viskede Gry svagt der vi var noget ud til mit hyggelige lille sted i skoven, hvor jeg havde gjort huset klar. ''Hendes der fandt mig døde i nat inden jeg tog ud til dig. Så jeg flyttede her ud, men det bliv først færdigt her til morgen aftes inden jeg tog i skole.'' Smilede jeg og så ned på hende.

''WOW! Du bor flot!'' sagde hun overraskende og svag. ''Jae.. Men du kan beundre mit hus senere. Lige nu skal jeg passe dig, smukke.'' Sagde jeg blidt og kyssede hende på panden, imens jeg gik videre op til mit soveværelse. Jeg lagde hende i min seng og puttede hende under dynen. Der var ikke rigtig sket noget med hende. Hun havde bare brækket sig, der hun blev sparket og slået så meget i maven og havde fået nogle røde mærker. Hun vil kunne mærke det i morgen og de ville blive til nogle store blå mærker.

''Vil du ikke nok lægge dig ved siden af mig?'' Spurgte hun mig blidt, med en meget hviskende stemme. Jeg lagde mig ved siden af hende og lod mine arme omfavne hende endnu en gang. Hun lod sit hoved vilde på mit en bryst og lod den ene hånd ligge på det andet bryst.

Der hun havde fået det bedre viste jeg hende rundt i mit hjem. ’’Du bor altså virkelig flot! Tænk engang, at du har råd til det her!’’ sagde hun begejstret. Jeg trak bare skulderen. Det har jog været helt gratis for mig, men det kunne jeg ikke sige. ’’Jeg kan bedst lide dit værelse.’’ Sagde hun stille og fik et lyserødt skær i kinderne. Jeg smilede ’’Vil du se min altan?’’ Spurgte jeg hende og tog hende i hånden. ’’Okay.’’ Svarede hun, så jeg trak hende med op på værelset igen og gik med hende ud på altanen. ’’Nøj ... ’’ kom der hurtigt fra hende. Jeg grinede ''hvad synes du?'' Spurgte jeg hende imens vi stod og så ud på det store vandfald som lavede den lille regnbue. ’’Det er meget smukt’’ nærmest viskede hun. ’’Er vandet varmt?’’

’’Det skulle jeg mene. Det er jo sommer.’’ Smilede jeg. ’’Skal vi smutte der ned?’’ Hun så op på mig også hen på vandfaldet igen. ’’Tjo ... Det kunne være meget sjovt, men så skal vi til, at hjem til mig og hente mit badetøj. Jeg vil hellere blive her.’’ Svarede hun stille imens hun så udover skoven, som bliver lyst op af den dejlig varme sol.

Hun vendte sig om og gik hen i sengen. Hun satte sig på kanten og klappede på den ene side af hende, som tegn til, at jeg skulle komme over og sætte mig. Jeg satte mig hen ved siden af hende og så hende dybt i øjnene. ’’Gry.. Jeg ved godt vi ikke har kendt hinanden, så længe, men vil din mor og dig ikke flytte ind her hos mig?’’ spurgte jeg og kløede mig selv i nakken. ''Ja, det er meget tidligt at spørger. Hvorfor?'' spurgte hun og så på mig med et meget underligt blik. ''Du ved, din mor er syg, så jeg tænkte i kunne komme her ud og hun kunne nyde sin tid i skoven. Nyde stilheden og sådan.'' sagde jeg stille mens jeg så ned i mine hænder.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...