Englen

Englen August bliver sendt til jorden, af gudinden, for at beskytte den kommende gudinde, som endnu blot er et menneske. August kender ikke til de mange hemmeligheder der ligger i det bånd han og den unge Gry deler. Allerede fra start mærker han mærkelige ting mellem dem og hendes følelser. De kommer på en lang og farlig rejse, inden kan tage deres oprindelige pladser i verden.

4Likes
5Kommentarer
436Visninger
AA

2. Kapitel 2.

Der stod jeg så. Ude på skolegården og ventede på Gry fik fri. Jeg kunne ikke lade hver med at tænke på Gry, den latter hun havde i går og de dejlige smil. Hendes tænder var ikke skæve, hun havde det perfekte tandsæt. Hun vækker noget i mig, som jeg ikke kan forklare. Noget ingen andre har kunne vække i mig. Jeg har haft andre kæreste, andre engle, men ingen påvirkede mig denne måde hun gør. Ja, jeg holde af dem, men vækkede overhovedet ikke den samme lyst til at se dem hele tiden og holde øje med om de er okay, som med Gry.

Jeg blev helt overrasket der en følelse af kedsomhed steg i mig. Jeg smilede stille og fokuserede mere på denne følelse. Jeg lukkede mine øjne for at få et klare billed af hende. Hun sad ved et lille bord og tegnede i hendes klædehæfte. Omkring hende var der elsker der hviskede og en ældre mand, han var nok i slutningen af tyverne. Han var ved tavlen og skrev en masse ned mens han snakkede til eleverne. Jeg kiggede igen på Gry, hun tegnede mig?

*Ring* Jeg rettede mig op og blev helt glad over, at jeg endelig for ende at se igen. Jeg nærmest længtes efter hende, hvilket jeg synes bare er for mærkeligt. Mange kom ud af døren og mange kiggede undersøgende og spørgende på mig, men de snakkede med der venner. De stigerede og hviskede til hinanden, som jeg de var bange for nogen ville bruge deres ord imod dem. Jeg havde en vældig god hørelse og kunne stadig høre hvad de sagde, selvom de hviskede og var flere meter væk fra mig.

''Hvem er det? Han ser ret lækker ud!'' viskede en blond pige som går ved siden af en brun håret og en rødhåret. Den blond håret havde et perfekt ansigt og hendes hår falder glat ned til hendes tynde hofter. Hun er næsten kvalmende perfekt. ''Ja, virkelig lækker! Håber han kommer til at gå her!'' svarede den brunhåret og kiggede hen på mig, hun havde en smuk lysebrun hud og krølles mørkt hår der gik til hendes bryst. ''Drop det, Sacha! Han er min!'' viskede blondinen, vente ansigtet mod mig og blinkede. Jeg smilede, men lod blikket glide hen på Gry, som kommer gående hen imod mig med et smil. De tre piger stoppede op da jeg gav mig til at gå hen mod hende. ''Hej.''

''Hej. Skulle du gå her?'' spurgte hun nervøst og kiggede over mod de tre piger. ''Jeg har ikke søgt ind endnu. Det burde jeg nok få gjort.'' Smilede jeg og hun smilede det fejlfri smil tilbage. ''Hej, Gry!'' Råbte dem blond håret. ''Kommer lige om lidt.'' Viskede hun og gik hen til pigerne med raske skridt. Der pigerne havde snakket lidt gav jeg mig til at lytte lidt med. Så lad da hver! Skriger en stemme inde i hovedet på mig. Men jeg kunne ikke lade hver. ''Du SKAL få ham med til vores fest på lørdag!'' sagde den rødhåret og lagde ekstra kræfter på skal. Jeg mærkede nervøsiteten stige nogle grader højre. ''Men jeg tror ikke han gider. Han kender jer jo ikke.'' sagde Gry nervøst og tog fat i sin overarm ''Hvor kender du ham endelig fra?'' Blondinen tog over og gav tegn til de to andre om at gå. ''Han er lige flyttet her til. Han ...''

''Jeg er hendes ven.'' Sagde jeg og lagde en hånd på hendes skulder. ''Okay. Kunne du tænke dig, at tage med til en fest på lørdag?'' blondinen kastede med sit hår og smilede alt for sukkersødt ''Skal Gry med?'' Hun så fra Gry til mig og tøvede. ''Ja, altså vi har inviteret hende, men hun ville ikke.'' Sagde hun hurtigt, imens der kom et lille suk fra Gry. ''Så tager jeg ikke med.'' jeg så hurtigt ned på Gry, som kiggede forsigtigt på blondinen foran os. Jeg flyttede hånden fra Grys skulder til hendes hofte, drejede hende rundt og gik lige så stille væk.

''Hmm.. Sikke en veninde du har der.'' sagde jeg sarkastisk og smilede. ''Ja, jeg ved det. Hun er virkelig smuk og hun er slet ikke så slem, som det ser ud til.'' sukkede Gry. ''men vi er ikke rigtig veninder'' afsluttede hun hurtigt. ''Det var også sarkastisk, jeg vidste godt i ikke er veninder.'' smilede jeg skævt. Hun fik røde kinder og fnisede lidt. ''Må jeg se hvordan du bor.'' Spurgte hun hurtigt. ''Hm, Det er nok ikke så godt i dag. Kan vi tage hjem til dig?''

''Hvorfor ikke hjem til dig?''

''Hende som tog mig til sig er meget syg her for tiden. Du kan komme når hun har det bedre.'' sagde jeg og blinkede til hende. ''Åh, god bedring med hende. Vi kan vel godt tage hen til mig.'' det lød ikke som et spørgsmål, men jeg svarede alligevel ''Ja. Du føre and.'' svarede jeg og betragtede hende. ''Okay. Denne vej.'' Sagde hun, tog min hånd og trak mig med sig.

Vi nåede til hendes hus, (endnu en gang). ''Du skal nok regne med at min mor vil spørge om en masse. For hun kender dig jo ikke og sådan.'' viskede hun stille inden vi gik ind. Som svar blinkede jeg og klemte hendes hånd. Hun slap min hånd og åbnede døren. Gangen var bare en helt almindelig hyggelig gang. Vi tog overtøjet og sko af og trådte ind i stuen hvor hendes mor sad og så tv.

''Mor...'' Sagde Gry stille og satte sig ved siden af kvinden der sad i den bløde grå sorte sofa. ''Jeg har en ven med hjem.'' Hun kiggede op og gjorde store øjne da hun så op og ned af mig. Jeg kiggede ned af mig selv. Pokkers! Jeg har glemt at tage en T-shirt på! Råbte jeg af mig selv i hovedet. I himlen gik vi ikke rund med tøj på overkroppen, da vingerne er i vejen. Det kan lade sig gøre, men det er virkelig besværligt. De kvindelige engle tog tøj på overkroppen. Det er svært at vende sig til, at ens vinger ikke er der for tiden og at man skal have en trøje eller T-shirt på.

''Åh! Det må de undskylde, Fru. Jeg skal nok gå hjem og hente en trøje.'' Men hvordan for jeg fat i den!? ''Magi, min kriger.. Manifesterer en.'‘ Sølve var stadig hos mig og var ikke forsvundet endnu! Jeg havde endelig ikke skænket hende en tanke. ''Nej, nej. Det er helt okay. Det er bare ... Gry, kan vi lige snakke ude i køkkenet?'' kvinden stirrede nærmest på mig og slap mig ikke af syne der hun rejste sig. ''Jo, er der noget i vejen mor?''

''Kom.'' sagde hun og gik ud i køkkenet, hun kiggede endelig væk fra mig. ''Jeg kommer om lidt.'' viskede hun og lukkede døren ud til køkkenet. ''Var det ham der reddet dig i går?'' nærmest viskede hendes mor. ''Ja, og hvorfor visker du? Han kan jo ikke høre os?'' jeg smilede af hendes kommentar. Forkert, Gry. ''Det skal du ikke være så sikker på! Du er blevet velsignet af gudinden selv! Tænk nu hvis det er en kriger fra hendes rige, som er kommet for at beskytte dig!?''

Jeg blev overrasket over den kommentar og væltede næsten. ''Mor! Gider du tage dig sammen?'' Jeg så ned af mig igen og tænkte jeg burde ha' taget en trøje på, så jeg ikke vækkede så megen opmærksomhed. ''Se på hans bryst! Han træner da meget, så! Er han startet på din skole?'' sukkede morderen, som om de var i gang med en diskussion hun bare ikke kunne vinde. ''Nej, ikke endnu. Må jeg ikke godt gå nu?'' spurgte hun bedende. ''Jo. Kan i ikke gå ude i byen eller hjem til ham?''

''Vi kan sikkert godt gå ud i byen.'' Gry var allerede på vej hen til døren, ud til stuen. ''Okay, men så pas på de der mænd.'' viskede hun bekymret. ''Hun er i trykke hænder hos mig, Frue.'' smilede jeg ''Der sker hende ikke noget.''

''Måske skulle vi finde et trøje til dig?'' sagde hun og smuttede hurtigt ind i et andet rum. ''Pas godt på hende og hyg jer, ikke.'' sagde hendes mor hurtig og hviskende. Gry var på vej ind i stuen igen. Gav mig en trøje og var på vej hen for at hjælpe hendes mor. Morens ben gav efter og et split sekund kunne de ikke bære hende. Jeg sprang hen og grab hende lige inden hun ramte gulvet.

''Har du det godt fru?'' Hun ser virkelig ikke for godt ud, tænkte jeg stille for mig selv. ''Ikke igen mor! Du skal altså huske at tage din medicin!'' råbte Gry frustreret og skyndte sig at finde hendes medicin, imens jeg bar hende over i sofaen og pakkede hende ind i det varme tæppe. ''Undskyld min pige. Tak fordi du grab mig, unge herre. Hvad er dit navn?''

''August, fru.''

''Okay. Jeg kan se at du er stærk nok til at passe på min datter..'' '' og Jeg ved du kan høre mine tanker, men ved også at det kun er fordi jeg sender dem til dig! Jeg ved du er en kriger. Jeg tager af sted snart, jeg dør snart. Du må passe på min datter. Jeg ved du skal bringe hende med op til himlen og gøre hende til jordens mægtigste gudinde. Gudinden, Sølve besøger mig i mine drømme. Bliv hos hende'' Jeg kunne ikke tro det! Jeg hørte hendes tanker! ''Jeg lover at beskytte min gudinde med mit eget liv!'' jeg sendte de tanker til kvinden og håbede hun fik dem. Hun smilede bekræftende. ''Nå, Gry. Skal vi gå?'' Spurgte jeg smilende og rørte hendes skulder.

''Er du okay, mor?'' spurgte hun, så hun var sikker på, at hun kunne tillade sig at gå. ''Jeg har det fint, smut nu ud og hyg jer.'' hun viskede det og var nærmest umulig at høre. Hun faldt meget hurtigt i søvn. Gry gik hen og kyssede hende i panden, tog min i hånden og trak mig med ud, så hendes mor kunne få ro.

''Hvad skete der lige for dig og min mor?'' spurgte Gry efter vi havde gået lidt. ''Hvad mener det?'' jeg så spørgende på hende ''Den øjenkontakt var altså meget mærkelig! Det lignede, at i i sendte hinanden nogle mærkelige signaler. Det var altså mærkeligt" smilede hun "Du er bare ved at blive skør.'' Grinede jeg og Gry grinede med. Men det var jo ikke sandt. Hendes mor og jeg havde en dæmpede samtal. Hendes mor vidste hvad jeg var. Hun vidste, at hendes datter er vigtig for verden, at hun er en gudinde.

''Hallo! Hører du overhovedet efter?'' spurgte hun og stoppede op. ''Undskyld, hvad?'' Hun kiggede på mig lidt, som om hun ikke var helt sikker på, hun havde fået min opmærksomhed. ''Du kan godt huske den første aften vi så hinanden? Ja. Det kan du ... ''

''Hvorfor spørge du så, hvis du ved svaret?'' afbrød jeg hende smilende og så hende dybt i øjnene. ''Jeg var ikke færdig.'' sagde hun hurtigt og slog mig blidt på armen. ''Okay, undskyld.'' grinede jeg.

''Nå, men du sagde der til sidst, inden du gik, et eller andet med gudinde. Hvad mente du med det? Er det bare sådan noget du siger til piger eller ... ?'' Jeg begyndte at gå lidt igen. Hvad skulle jeg sige? Jeg ville ikke forklare hende det med gudinde halløjet endnu. Det var for tidligt, synes jeg! ''Den historie du fortalte med at din mor troede at der var en gudinde der vi var 6 og alt det der, så synes jeg det var meget passende.'' Jeg smilede stort, mere til mig selv end til hende. Det var egentlig ikke rigtig, jeg kaldte hende det, da hun ER min gudinde, men behøver hun sætte sig ind i nu. ''Det var en meget god undskyldning.'' sagde hun stille og stoppede op igen.

''Se på mig.'' sagde hun blidt. Jeg gjorde det hun sagde med det samme. Jeg kunne ikke sige en ordre imod. Ikke mod min gudinde. ''Hvorfor kaldte du mig gudinde? Hver ærlig.'' viskede hun blidt og gik helt tæt på mig. Hun lænede sig ind mod mig og lagde sit hoved mod mit bryst. Mit hjerte bankede så hårdt i mit bryst, at jeg troede at det ville springe ud. Jeg kunne høre hit eget hjerteslag og jeg var sikker på at hun også kunne. Jeg kunne ikke bevæge mig, jeg havde det som om jeg var lænket sat på stedet.

''Hvorfor?'' spurgte hun igen. Jeg lod mine arme glide om hende og klemte hende ind til mig. Jeg elskede følelsen af hende hos mig. I mine arme. Jeg ville bare flyve af sted med hende. Flyve ud i natten med hende. ''Jeg ...'' fik jeg frem, men ikke mere. Jeg mærkede den samme varme som i går aftes, hvor hun rørte ved min underarm. En varme, som solens stråler. Hun er min helt egen sol. Min Gry!Vores hjerter bankede i takt og vi begge åndede tungt. Vi stod bare som klistret sammen.

''Skal i bare blive ved med, at stå sådan der resten af dagen?'' spurgte en stemme der mindede mig om Alexanders, som var en af de mænd der ville have fat i Gry. En af dem fra den nat på gaden. Jeg rettede mig hurtigt op og strammede grebet om hende og gjorde mig klar til, at løbe væk med hende. ''Ha ha! Undskyld vi afbryder. Vi kan sagtens gå igen hvis det er?'' Grinede Brian. ''Det kunne faktisk være meget rat!'' råbte Gry af dem og klamrede sig ind til mig, efter Alexander gav hende et advarende blik og gik, tøvende, et skridt tættere på.

Det fik lysten til, at tæve ham, stige nogle få grader op. ''Du må nok hellere passe på med hvad siger.'' råbte jeg halv lavt efter dem og trådte et skridt mod dem, som en advarsel. De tøvede ikke med at tage to skridt bagud. ''Bliv stående der Smukke!'' sagde jeg blidt til hende og kom så hurtigt som et lyn helt hen til de to mænd. ''Hvis i ikke snart forsvinder fra hendes og mit liv, så skal jeg nok sørge for, at i gør! Er i med.'' truede jeg dem.

Alexander trådte helt tæt på og så op i mine øjne. Han var endelig meget lille. Hans små øjne lynede af raserig. ''Vi gør jer ikke noget i dag eller i morgen, men på et tidspunkt, når tiden er inde skal vi nok komme efter hende! Du ved hvor meget hun er værd! Det kan man tydeligt se! Du ved alt om hende.'' Efter det drejede han om på hælen på samme tid som Brian og luntede af sted.

''Du ved hvor meget jeg er værd! Hvad betyder det nu?'' jeg vendte mig stille omkring, for at trække tiden ud. Hvad skulle jeg sige? Der jeg havde vendt mig om mod hende, så jeg først ned i jorden, der gik nogle sekunder før jeg så på hende. Der stod jeg bare og kiggede hende dybt i øjnene. Og tænkte over hvad jeg skulle sige.

''En dag vil jeg forklare dig hvad det skal betyde. Men lige nu følger jeg dig hjem også skal du hjem til mig i morgen.'' Jeg gik helt tæt på hende, stadig mens jeg kiggede hende dybt i øjnene. Jeg bøjede mig langsomt ned til hende, så hun havde tid til at sige fra. Mine læber nåede hendes og stødte ud i et uendeligt kys.

Der stod jeg så. Ude på skolegården og ventede på Gry fik fri. Jeg kunne ikke lade hver med at tænke på Gry, den latter hun havde i går og de dejlige smil. Hendes tænder var ikke skæve, hun havde det perfekte tandsæt. Hun vækker noget i mig, som jeg ikke kan forklare. Noget ingen andre har kunne vække i mig. Jeg har haft andre kæreste, andre engle, men ingen påvirkede mig denne måde hun gør. Ja, jeg holde af dem, men vækkede overhovedet ikke den samme lyst til at se dem hele tiden og holde øje med om de er okay, som med Gry.

Jeg blev helt overrasket der en følelse af kedsomhed steg i mig. Jeg smilede stille og fokuserede mere på denne følelse. Jeg lukkede mine øjne for at få et klare billed af hende. Hun sad ved et lille bord og tegnede i hendes klædehæfte. Omkring hende var der elsker der hviskede og en ældre mand, han var nok i slutningen af tyverne. Han var ved tavlen og skrev en masse ned mens han snakkede til eleverne. Jeg kiggede igen på Gry, hun tegnede mig?

*Ring* Jeg rettede mig op og blev helt glad over, at jeg endelig for ende at se igen. Jeg nærmest længtes efter hende, hvilket jeg synes bare er for mærkeligt. Mange kom ud af døren og mange kiggede undersøgende og spørgende på mig, men de snakkede med der venner. De stigerede og hviskede til hinanden, som jeg de var bange for nogen ville bruge deres ord imod dem. Jeg havde en vældig god hørelse og kunne stadig høre hvad de sagde, selvom de hviskede og var flere meter væk fra mig.

''Hvem er det? Han ser ret lækker ud!'' viskede en blond pige som går ved siden af en brun håret og en rødhåret. Den blond håret havde et perfekt ansigt og hendes hår falder glat ned til hendes tynde hofter. Hun er næsten kvalmende perfekt. ''Ja, virkelig lækker! Håber han kommer til at gå her!'' svarede den brunhåret og kiggede hen på mig, hun havde en smuk lysebrun hud og krølles mørkt hår der gik til hendes bryst. ''Drop det, Sacha! Han er min!'' viskede blondinen, vente ansigtet mod mig og blinkede. Jeg smilede, men lod blikket glide hen på Gry, som kommer gående hen imod mig med et smil. De tre piger stoppede op da jeg gav mig til at gå hen mod hende. ''Hej.''

''Hej. Skulle du gå her?'' spurgte hun nervøst og kiggede over mod de tre piger. ''Jeg har ikke søgt ind endnu. Det burde jeg nok få gjort.'' Smilede jeg og hun smilede det fejlfri smil tilbage. ''Hej, Gry!'' Råbte dem blond håret. ''Kommer lige om lidt.'' Viskede hun og gik hen til pigerne med raske skridt. Der pigerne havde snakket lidt gav jeg mig til at lytte lidt med. Så lad da hver! Skriger en stemme inde i hovedet på mig. Men jeg kunne ikke lade hver. ''Du SKAL få ham med til vores fest på lørdag!'' sagde den rødhåret og lagde ekstra kræfter på skal. Jeg mærkede nervøsiteten stige nogle grader højre. ''Men jeg tror ikke han gider. Han kender jer jo ikke.'' sagde Gry nervøst og tog fat i sin overarm ''Hvor kender du ham endelig fra?'' Blondinen tog over og gav tegn til de to andre om at gå. ''Han er lige flyttet her til. Han ...''

''Jeg er hendes ven.'' Sagde jeg og lagde en hånd på hendes skulder. ''Okay. Kunne du tænke dig, at tage med til en fest på lørdag?'' blondinen kastede med sit hår og smilede alt for sukkersødt ''Skal Gry med?'' Hun så fra Gry til mig og tøvede. ''Ja, altså vi har inviteret hende, men hun ville ikke.'' Sagde hun hurtigt, imens der kom et lille suk fra Gry. ''Så tager jeg ikke med.'' jeg så hurtigt ned på Gry, som kiggede forsigtigt på blondinen foran os. Jeg flyttede hånden fra Grys skulder til hendes hofte, drejede hende rundt og gik lige så stille væk.

''Hmm.. Sikke en veninde du har der.'' sagde jeg sarkastisk og smilede. ''Ja, jeg ved det. Hun er virkelig smuk og hun er slet ikke så slem, som det ser ud til.'' sukkede Gry. ''men vi er ikke rigtig veninder'' afsluttede hun hurtigt. ''Det var også sarkastisk, jeg vidste godt i ikke er veninder.'' smilede jeg skævt. Hun fik røde kinder og fnisede lidt. ''Må jeg se hvordan du bor.'' Spurgte hun hurtigt. ''Hm, Det er nok ikke så godt i dag. Kan vi tage hjem til dig?''

''Hvorfor ikke hjem til dig?''

''Hende som tog mig til sig er meget syg her for tiden. Du kan komme når hun har det bedre.'' sagde jeg og blinkede til hende. ''Åh, god bedring med hende. Vi kan vel godt tage hen til mig.'' det lød ikke som et spørgsmål, men jeg svarede alligevel ''Ja. Du føre and.'' svarede jeg og betragtede hende. ''Okay. Denne vej.'' Sagde hun, tog min hånd og trak mig med sig.

Vi nåede til hendes hus, (endnu en gang). ''Du skal nok regne med at min mor vil spørge om en masse. For hun kender dig jo ikke og sådan.'' viskede hun stille inden vi gik ind. Som svar blinkede jeg og klemte hendes hånd. Hun slap min hånd og åbnede døren. Gangen var bare en helt almindelig hyggelig gang. Vi tog overtøjet og sko af og trådte ind i stuen hvor hendes mor sad og så tv.

''Mor...'' Sagde Gry stille og satte sig ved siden af kvinden der sad i den bløde grå sorte sofa. ''Jeg har en ven med hjem.'' Hun kiggede op og gjorde store øjne da hun så op og ned af mig. Jeg kiggede ned af mig selv. Pokkers! Jeg har glemt at tage en T-shirt på! Råbte jeg af mig selv i hovedet. I himlen gik vi ikke rund med tøj på overkroppen, da vingerne er i vejen. Det kan lade sig gøre, men det er virkelig besværligt. De kvindelige engle tog tøj på overkroppen. Det er svært at vende sig til, at ens vinger ikke er der for tiden og at man skal have en trøje eller T-shirt på.

''Åh! Det må de undskylde, Fru. Jeg skal nok gå hjem og hente en trøje.'' Men hvordan for jeg fat i den!? ''Magi, min kriger.. Manifesterer en.'‘ Sølve var stadig hos mig og var ikke forsvundet endnu! Jeg havde endelig ikke skænket hende en tanke. ''Nej, nej. Det er helt okay. Det er bare ... Gry, kan vi lige snakke ude i køkkenet?'' kvinden stirrede nærmest på mig og slap mig ikke af syne der hun rejste sig. ''Jo, er der noget i vejen mor?''

''Kom.'' sagde hun og gik ud i køkkenet, hun kiggede endelig væk fra mig. ''Jeg kommer om lidt.'' viskede hun og lukkede døren ud til køkkenet. ''Var det ham der reddet dig i går?'' nærmest viskede hendes mor. ''Ja, og hvorfor visker du? Han kan jo ikke høre os?'' jeg smilede af hendes kommentar. Forkert, Gry. ''Det skal du ikke være så sikker på! Du er blevet velsignet af gudinden selv! Tænk nu hvis det er en kriger fra hendes rige, som er kommet for at beskytte dig!?''

Jeg blev overrasket over den kommentar og væltede næsten. ''Mor! Gider du tage dig sammen?'' Jeg så ned af mig igen og tænkte jeg burde ha' taget en trøje på, så jeg ikke vækkede så megen opmærksomhed. ''Se på hans bryst! Han træner da meget, så! Er han startet på din skole?'' sukkede morderen, som om de var i gang med en diskussion hun bare ikke kunne vinde. ''Nej, ikke endnu. Må jeg ikke godt gå nu?'' spurgte hun bedende. ''Jo. Kan i ikke gå ude i byen eller hjem til ham?''

''Vi kan sikkert godt gå ud i byen.'' Gry var allerede på vej hen til døren, ud til stuen. ''Okay, men så pas på de der mænd.'' viskede hun bekymret. ''Hun er i trykke hænder hos mig, Frue.'' smilede jeg ''Der sker hende ikke noget.''

''Måske skulle vi finde et trøje til dig?'' sagde hun og smuttede hurtigt ind i et andet rum. ''Pas godt på hende og hyg jer, ikke.'' sagde hendes mor hurtig og hviskende. Gry var på vej ind i stuen igen. Gav mig en trøje og var på vej hen for at hjælpe hendes mor. Morens ben gav efter og et split sekund kunne de ikke bære hende. Jeg sprang hen og grab hende lige inden hun ramte gulvet.

''Har du det godt fru?'' Hun ser virkelig ikke for godt ud, tænkte jeg stille for mig selv. ''Ikke igen mor! Du skal altså huske at tage din medicin!'' råbte Gry frustreret og skyndte sig at finde hendes medicin, imens jeg bar hende over i sofaen og pakkede hende ind i det varme tæppe. ''Undskyld min pige. Tak fordi du grab mig, unge herre. Hvad er dit navn?''

''August, fru.''

''Okay. Jeg kan se at du er stærk nok til at passe på min datter..'' '' og Jeg ved du kan høre mine tanker, men ved også at det kun er fordi jeg sender dem til dig! Jeg ved du er en kriger. Jeg tager af sted snart, jeg dør snart. Du må passe på min datter. Jeg ved du skal bringe hende med op til himlen og gøre hende til jordens mægtigste gudinde. Gudinden, Sølve besøger mig i mine drømme. Bliv hos hende'' Jeg kunne ikke tro det! Jeg hørte hendes tanker! ''Jeg lover at beskytte min gudinde med mit eget liv!'' jeg sendte de tanker til kvinden og håbede hun fik dem. Hun smilede bekræftende. ''Nå, Gry. Skal vi gå?'' Spurgte jeg smilende og rørte hendes skulder.

''Er du okay, mor?'' spurgte hun, så hun var sikker på, at hun kunne tillade sig at gå. ''Jeg har det fint, smut nu ud og hyg jer.'' hun viskede det og var nærmest umulig at høre. Hun faldt meget hurtigt i søvn. Gry gik hen og kyssede hende i panden, tog min i hånden og trak mig med ud, så hendes mor kunne få ro.

''Hvad skete der lige for dig og min mor?'' spurgte Gry efter vi havde gået lidt. ''Hvad mener det?'' jeg så spørgende på hende ''Den øjenkontakt var altså meget mærkelig! Det lignede, at i i sendte hinanden nogle mærkelige signaler. Det var altså mærkeligt" smilede hun "Du er bare ved at blive skør.'' Grinede jeg og Gry grinede med. Men det var jo ikke sandt. Hendes mor og jeg havde en dæmpede samtal. Hendes mor vidste hvad jeg var. Hun vidste, at hendes datter er vigtig for verden, at hun er en gudinde.

''Hallo! Hører du overhovedet efter?'' spurgte hun og stoppede op. ''Undskyld, hvad?'' Hun kiggede på mig lidt, som om hun ikke var helt sikker på, hun havde fået min opmærksomhed. ''Du kan godt huske den første aften vi så hinanden? Ja. Det kan du ... ''

''Hvorfor spørge du så, hvis du ved svaret?'' afbrød jeg hende smilende og så hende dybt i øjnene. ''Jeg var ikke færdig.'' sagde hun hurtigt og slog mig blidt på armen. ''Okay, undskyld.'' grinede jeg.

''Nå, men du sagde der til sidst, inden du gik, et eller andet med gudinde. Hvad mente du med det? Er det bare sådan noget du siger til piger eller ... ?'' Jeg begyndte at gå lidt igen. Hvad skulle jeg sige? Jeg ville ikke forklare hende det med gudinde halløjet endnu. Det var for tidligt, synes jeg! ''Den historie du fortalte med at din mor troede at der var en gudinde der vi var 6 og alt det der, så synes jeg det var meget passende.'' Jeg smilede stort, mere til mig selv end til hende. Det var egentlig ikke rigtig, jeg kaldte hende det, da hun ER min gudinde, men behøver hun sætte sig ind i nu. ''Det var en meget god undskyldning.'' sagde hun stille og stoppede op igen.

''Se på mig.'' sagde hun blidt. Jeg gjorde det hun sagde med det samme. Jeg kunne ikke sige en ordre imod. Ikke mod min gudinde. ''Hvorfor kaldte du mig gudinde? Hver ærlig.'' viskede hun blidt og gik helt tæt på mig. Hun lænede sig ind mod mig og lagde sit hoved mod mit bryst. Mit hjerte bankede så hårdt i mit bryst, at jeg troede at det ville springe ud. Jeg kunne høre hit eget hjerteslag og jeg var sikker på at hun også kunne. Jeg kunne ikke bevæge mig, jeg havde det som om jeg var lænket sat på stedet.

''Hvorfor?'' spurgte hun igen. Jeg lod mine arme glide om hende og klemte hende ind til mig. Jeg elskede følelsen af hende hos mig. I mine arme. Jeg ville bare flyve af sted med hende. Flyve ud i natten med hende. ''Jeg ...'' fik jeg frem, men ikke mere. Jeg mærkede den samme varme som i går aftes, hvor hun rørte ved min underarm. En varme, som solens stråler. Hun er min helt egen sol. Min Gry!Vores hjerter bankede i takt og vi begge åndede tungt. Vi stod bare som klistret sammen.

''Skal i bare blive ved med, at stå sådan der resten af dagen?'' spurgte en stemme der mindede mig om Alexanders, som var en af de mænd der ville have fat i Gry. En af dem fra den nat på gaden. Jeg rettede mig hurtigt op og strammede grebet om hende og gjorde mig klar til, at løbe væk med hende. ''Ha ha! Undskyld vi afbryder. Vi kan sagtens gå igen hvis det er?'' Grinede Brian. ''Det kunne faktisk være meget rat!'' råbte Gry af dem og klamrede sig ind til mig, efter Alexander gav hende et advarende blik og gik, tøvende, et skridt tættere på.

Det fik lysten til, at tæve ham, stige nogle få grader op. ''Du må nok hellere passe på med hvad siger.'' råbte jeg halv lavt efter dem og trådte et skridt mod dem, som en advarsel. De tøvede ikke med at tage to skridt bagud. ''Bliv stående der Smukke!'' sagde jeg blidt til hende og kom så hurtigt som et lyn helt hen til de to mænd. ''Hvis i ikke snart forsvinder fra hendes og mit liv, så skal jeg nok sørge for, at i gør! Er i med.'' truede jeg dem.

Alexander trådte helt tæt på og så op i mine øjne. Han var endelig meget lille. Hans små øjne lynede af raserig. ''Vi gør jer ikke noget i dag eller i morgen, men på et tidspunkt, når tiden er inde skal vi nok komme efter hende! Du ved hvor meget hun er værd! Det kan man tydeligt se! Du ved alt om hende.'' Efter det drejede han om på hælen på samme tid som Brian og luntede af sted.

''Du ved hvor meget jeg er værd! Hvad betyder det nu?'' jeg vendte mig stille omkring, for at trække tiden ud. Hvad skulle jeg sige? Der jeg havde vendt mig om mod hende, så jeg først ned i jorden, der gik nogle sekunder før jeg så på hende. Der stod jeg bare og kiggede hende dybt i øjnene. Og tænkte over hvad jeg skulle sige.

''En dag vil jeg forklare dig hvad det skal betyde. Men lige nu følger jeg dig hjem også skal du hjem til mig i morgen.'' Jeg gik helt tæt på hende, stadig mens jeg kiggede hende dybt i øjnene. Jeg bøjede mig langsomt ned til hende, så hun havde tid til at sige fra. Mine læber nåede hendes og stødte ud i et uendeligt kys.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...