Ralice Red Head

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 dec. 2015
  • Opdateret: 12 dec. 2015
  • Status: Igang
Dette er en rødhætte i gyser version! håber at i kan lide den. jeg er endnu ikke så god til det med gys men jah..

dettte er til gåsehuds gyser konkurencen. og det Ralice oplever er nogenlunde en beskrivelse af mit maridt.

2Likes
0Kommentarer
363Visninger
AA

2. Kapitel 2

Træerne var store og mørke. De kastede store skygger og alt så skræmmende ud. Hun tog det en smugle mere med ro og gik med faste trin gennem den mørke skov. Med en lille bevægelse trak hun hætten på den sorte smarte jakke op så hætte dækkede noget af Ralice’s hår.
Hun smilte skævt da hun begav sig igennem den skov som hun så mange gange havde været i gennem og stadig var den skræmmende. Træerne var krummede over hende og rev hende let mod huden også selvom hun blot gik på stien som hun plejede at gøre. En kvist rev hist og her hende i ansigtet eller på hænderne. Hun lod sine tanker vandre mod vampyren hun mødte for flere år siden. I det samme snublede hun over noget i skovbunden. Jorden nærmede sig hastigt og hun mødte den med et lille hvin. Hun mærkede det svide på hendes knæ og på armene. Hun vendte sig langsomt om og kiggede på hendes arme og knæ. De var let blodige.
Hun rejste sig let op og gik med lette smertefulde skridt afsted. I det samme hørte hun en gren knække bag hende. Hun drejede om men så intet. Hun opfangede en bevægelse i øjenkrogen og hun hørte en gren knække til højre for hende. Hun snurrede rundt men så intet. Hendes hjerte hamrede. En gren knækkede til venstre for hende. Hun kiggede men så intet. I det samme rørte noget hendes skulder. Hun skævede mod hendes skulder og så en hvid hånd. Hånden havde lange negle og var blodig. Blod stænk var klasket over hånden. Hendes hjerte hamrede nu hurtigere.
”er du faret vild lille ven? ” lød en stemme der var kold som is. 
”N… Nej” stammede Ralice af frygt for hvad hun stod over for.
”det ligner det ellers min ven. Skal jeg ikke følge dig på vej” hvislede stemmen.
”nej tak” sagde Ralice og snurrede en halv omgang så hun stod foran personen. I farten havde hun taget fat om hendes pistol. Hun ville skyde hvis hun kunne. Foran hende stod en mand. Hans hår hang i små totter fra hans hoved. Det lignede nærmest at det var blevet hevet ud af hans hoved. Hans tøj var revet i tu flere steder. Der var blodplamager på han skjorte men helt nyt tykt blod der hang ved hans mund. han smilte til hende og afslørede et par hvide hugtænder som havde blodrød blod plastret ud over sig. Hans øjne var kolde og nærmest døde.
Hun gøs let og rev hendes pistol frem. Hun rystede helt. 
”så så... tag det med ro” sagde han usikkert. I det samme lød et bang. Pistolen var gået af og havde ramt få centimeter over hans hoved. Hun skød endnu en gang. Denne gang ramte det ham lige i brystet. Han faldt baglæns. Hurtigt vendte hun sig om og løb. Hun spurtede i gennem skoven og ignorerede den sviende smerte. Hun løb og løb. Flere gange faldt hun men hun løb videre. Lidt længere fremme var der en lysning. Man kunne se at det var dag igen og ikke mere nat. Hun gik smilende derhen og lagde sig ned i græsset. Hun ville sove lidt nu når det jo var dag. Kort efter sov Ralice som en sten.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...