Indtryk

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 dec. 2015
  • Opdateret: 19 dec. 2015
  • Status: Igang
Dette er hvad der (forhåbentligt) vil blive en samling af små tekster, der beskriver de indtryk jeg får af forskellige ting. Der er ingen bestemt handling eller sammenhæng mellem de individuelle tekster ^^ I bund og grund er det øvelse, men føl dig endelig fri til at tage et kig c:

1Likes
0Kommentarer
157Visninger
AA

3. Et socialt liv

Et socialt liv
Rummet er fyldt med en lav mumlen.
Brudstykker af forskellige samtaler når dine ører, men der er ikke en bestemt forbindelse mellem to mennesker, der formår at fange din opmærksomhed. Dine håndflader er klamme og svedige, og du kan mærke panikken sprede sig fra din mavesæk og videre ud i din skrækslagne krop. Din pande begynder at blive blank, og du beder en stille bøn om at fok ikke lægger mærke til det. Grinets melodi generer din højre øregang, og du vender dig nervøst. De grinte ikke af dig. De lagde ikke engang mærke til at du var der. Du sukker lettet. En fremmed bumper ind i dig, og mumler forsigtigt undskyld. Du kan i et kort øjeblik mærke hans blik i din nakke, og han forsvinder derefter. Du graver snuden så langt ned mod jorden som du kan, og kan høre dine tanker køre derudad. 
Du sætter dig på en beskidt sofa i hjørnet og knuger din slidte skoletaske ind til dig, som for at beskytte dig mod dine omgivelser. Du lader din hjerterytme overdøve lyden af mennesker, og lukker for et øjeblik øjnene. Hvor du dog ønsker at du var blevet hjemme. 

 


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...