The Story Of Us

Claire er en pige på 21, og som arbejder på caféen Hard Rock Café. Claire er en pige, som er bange for kærlighed, men vil stadig gerne prøve og se hvad det er, men usikkerheden ligger altid i tankerne hos hende. Harry er en frisk og romantisk fyr, som er 21 år. Harry kommer på caféen op til flere gange sammen med hans venner. Claire's veninde, Ellie, er ret opmærksomhedskrævende, og vil gerne være den person, der fører Claire sammen med en fyr. Derfor arrangerer Ellie en blind date for Claire, men Claire er ret meget i mod det, men bliver overtalt til sidst. Ellie finder en blind date til Claire, og Claire tager selvfølgelig afsted. Hun finder ud af, at hendes blind date er Harry. Efter noget tid er Harry kommet ind i Claire's liv.

28Likes
9Kommentarer
15399Visninger
AA

10. 9

Harry's synsvinkel​

   

Jeg glippede med mine øjne. Jeg havde glemt, at trække mit gardin for i går aftes. Solen var virkelig stærk, og jeg jamrede lidt, fordi at jeg vidste, at jeg blev nødt til at rejse mig op. Jeg trak mig selv hen til vinduet og trak gardinet for, med et utilfredst grynt. Jeg vendte mig mod min seng igen, trak mig selv hen til fodenden af den og spredte mine arme ud. Jeg lod mig falde forover og tog fat i min pude. Gud, hvor jeg elskede den pude. Jeg var lige ved at falde i søvn, da min mobil ringede. Yaaaaaay. Bemærkede I ironien der? Det er jeg sikker på, at I gjorde. Jeg gryntede igen og rakte ud efter min mobil. Mit hjerte sprang et slag over, da jeg så, hvem der ringede. Claire. ​Jeg trak vejret dybt, inden jeg tog modet til mig, og tog den. ​​

"Hej Harry!" grinede hun. Jeg løftede mit ene øjenbryn. "Hey. Der er da en, der er lidt morgenfrisk," sagde jeg med en drillende stemme. Jeg smilede som en idiot. Hendes stemme var en perfekt melodi i mit hoved. Der var ingen bedre start på morgenen. "Harry," sagde hun seriøst. "Klokken er 13:48."

 Jeg kiggede forvirret på mit digital ur, som stod på mit bord, ved siden af min seng, og ganske rigtigt; klokken var 13:48. En "oh" lyd forlod min mund, og hendes fantastiske latter lød fra den anden ende. Jeg smilede og trak på skuldrende. Jeg kom i tanke om, at hun ikke kunne se mig, så jeg sagde bare: "Det er stadig morgen for mig." Hun grinede igen. Jeg lagde mig på ryggen i min seng og nød lyden af hendes latter. Jeg havde ikke hørt den mange gange, men den var fantastisk og jeg kunne ikke få nok af den. Så kom jeg i tanke om, at hun ikke havde sagt, hvorfor hun ringede.

"Så, hvad skyldes denne ære, at blive vækket af dig?" spurgte jeg drillende og forhåbentlig også forførende. Jeg havde altid haft let ved at flirte med piger, men med Claire var det helt anderledes. Hun gjorde mig nervøs og akavet, men jeg elskede følelsen, fordi at det ikke just var de to følelser, jeg var vant til. Eller jo - det med at være akavet. Jeg havde den mest platte humor, og det kunne tit ende akavet. Niall, Louis og Liam kaldte mig tit for en "akavet skildpadde". Jeg havde de særeste venner, men jeg ville for alt i verden ikke miste dem. De kendte mine dybeste hemmeligheder, og vi havde kendt hinanden siden vi var teenagere. Jeg havde altid været den yngste, og Louis den ældste.

"Jeg ville skam bare spørge, om du måske, du ved.. skulle noget i dag? Jeg keder mig nemlig og-" sagde hun, men jeg afbrød hende. "Jeg vil meget gerne være sammen i dag. Jeg kommer hjem til dig om ca. en time, okay?" sagde jeg med et stort smil klistret på mit ansigt. Hun mumlede et "okay" inden jeg lagde på. Jeg duftede til min armhule - virkelig ucharmerende, I know - og konstaterede, at jeg skulle i bad. ​  

❋❋❋

Efter badet fandt jeg en sort langærmet bluse og et par sorte hullede jeans. Mit hår var stadig fugtigt, så jeg valgte at spise morgenmad, og så sætte mit hår præsentabelt bagefter. Jeg gik hurtigt ud i køkkenet og hev en juice ud af køleskabet. Jeg fandt et toastbrød og brødristeren. Jeg satte brødet ned i brødristeren, og imens jeg ventede tog jeg et glas ned fra skabet. Jeg hældte noget juice ned i glasset, og stillede derefter juicen ind i køleskabet igen. Brødristeren sagde en underlig lyd, der signalerede at brødet var færdigt. Jeg tog en tallerken, tog brødet ud af brødristeren og ned på tallerkenen. Jeg tog et godt lag Nutella på, for hey, hvem elsker ikke Nutella? Der kunne aldrig være for meget Nutella på ifølge mig. Jeg satte mig på en af barstolene, der stod ved kogeøen. Jeg spiste mit toastbrød med Nutella på 0,5. Mit hår var næsten tørt, så jeg valgte at børste tænder først. Efter det, fandt jeg en børste og begyndte at rede mit efterhånden lange, krøllede hår, der var helt filtret efter badet. Jeg tog et par solbriller, som lå på sofabordet og begyndte at finde min nøgle. Jeg gik ud af døren og låste den. Jeg var for doven til at tage trapperne i dag, så jeg tog elevatoren. Jeg trykkede på knappen, hvor der stod "STUE" på. Jeg lyttede til musikken der var i elevatoren, og sang stille med på sangen. Elevatoren sagde en "pling" lyd, og dørene åbnede. Jeg hoppede ud af elevatoren, og satte kurs mod min bil.   

❋❋❋

Et kvarter efter var jeg ved Claire's lejlighedskompleks. Jeg fandt knappen til hendes lejlighed.

"Hallo?" 

 "Jaeh, hej.. Det er mig, Harry," sagde jeg lettere akavet og kløede mig selv i nakken. Hun var meget stille, i forhold til, hvordan hun var i morges. Jeg løftede det ene øjenbryn. "Jeg lukker dig ind, 2 sekunder."

Jeg tog fat i håndtaget og døren gik op. Jeg gik op ad trapperne og nåede til hendes opgang. Jeg bankede på hendes dør og trådte et skridt tilbage. Jeg kunne høre skridt på den anden side af døren, efterfulgt af, at hun råbte "2 sekunder". Jeg hævede mine øjenbryn, men ventede tålmodigt. Efter noget tid åbnede hun døren, jeg smilede af synet af hende, men mit smil falmede hurtigt, da jeg så hendes blodskudte øjne. Jeg trak hende hurtigt ind til mig, og lod min hånd glide op og ned af hendes ryg. Hun begyndte at hulke. Synet af Claire, som havde det sådan, gjorde virkelig ondt. Det værste var, at jeg ikke havde nogen ide om, hvad jeg kunne gøre. Hun snøftede og kiggede op på mig. Jeg kiggede ind i hendes brune øjne, som var fuldstændig blanke. Jeg tørrede en tåre væk fra hendes kind med min tommelfinger og hendes mundvige rykkede lidt opad i et kort sekund. Men det varede kun i et det sølle korte sekund, og så var det væk. Igen lignede det, at hun havde en indre kamp med sig selv. Måske følte hun, at hun ikke kunne være glad, når hendes mor var døende? Jeg vidste det ikke, men det gjorde mig sindssyg. Jeg ville så gerne hjælpe hende, men det virkede ikke som om, at hun ville have hjælp. Hun tog min hånd og trak mig med ind i stuen. Jeg havde på fornemmelsen, at det var vigtigt. "Okay.. først og fremmest, så har min bror ringet. Min mor har fået det værre, og lægerne kan ikke gøre noget. De har prøvet alt. De sagde til Isaac, at det var som, at hun allerede havde givet op," sagde hun og tårerne løb ned af hendes kinder. Jeg tog hendes hånd og nussede hendes håndryg. "Vi kan tage derhen i morgen, hvis du vil? Jeg vil med glæde tage med dig, og støtte dig," sagde jeg forsigtigt. Jeg ville ikke skræmme hende væk. Jeg havde næsten lige fået at vide, at hun er bange for kærlighed. Jeg ville hjælpe hende, koste hvad det vil.

❋❋❋

Vi sad på sofaen og så en film. Claire var nogenlunde okay igen, og vi havde aftalt at tage hen til hendes mor i morgen. Jeg lå og lod mine fingre glide igennem hendes lange, bløde lokker. Hun havde ikke sagt en lyd i flere minutter, så jeg regnede med, at hun var faldet i søvn. En lav smaskelyd bekræftede min teori. Jeg grinede lavt og hun lavede en eller anden utilfreds lyd, fordi at min brystkasse hoppede op og ned. Jeg kyssede hende ovenpå hendes hoved, og kunne ikke lade være med at studere hende. Hun var den smukkeste pige, jeg nogensinde havde set. Jeg smilede lidt ved tanken om, at hun lå og sov med hovedet på min brystkasse. Hendes lange øjenvipper lå blidt mod hendes kinder, som var helt hvide. Hendes ansigt var blegt men hun var alligevel smuk. Jeg rynkede panden og lagde min hånd på hendes pande. Hun var brandvarm. Hun glippede lidt med øjnene og tog sig til sin pande. Hun jamrede lidt og kiggede op på mig.

"Jeg har hovedpine," mumlede hun og kneb sine øjne sammen. Jeg begyndte at rejse mig op, for at kunne lave noget mad til hende. Hun blev liggende i sofaen, imens jeg prøvede at finde køkkenet. Hun guidede mig med en svag stemme derud. Da jeg stod i køkkenet begyndte jeg at lave noget te til hende. Da den var færdig, gik jeg ind med den til hende. Hun smilede taknemmeligt.

"Ved du hvad jeg virkelig kunne bruge lige nu?" spurgte hun med svag stemme, men den var alligevel lidt drillende. Jeg rystede på hovedet og smilede skævt til hende. Hun lagde sin hånd mod sit hjerte og mumlede: "Vafler, masser af vafler." Jeg begyndte at grine og gik ud i køkkenet igen. Jeg tjekkede om hun havde ingredienserne til det, og begyndte at lave vaflerne. Jeg kunne mærke et par arme der blev lagt rundt om min mave. Jeg lagde en hånd på hendes hænder og smilede stort. Hun trak sine arme til sig, for at hente et glas vand og en Panodil. Jeg studerede nøje hendes bevægelser. Hun tog elegant glasset op til sin mund og slugte pillen. Hendes hår var filtret, kunne jeg se herhenne fra. Jeg smilede og lagde armene om hende bagfra. Hun hoppede lidt af skræk, men faldt så til ro. Der var noget der sagde mig, at Claire var ved at vinde kampen mod sig selv. Jeg smilede og kyssede hendes kind.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...