The Story Of Us

Claire er en pige på 21, og som arbejder på caféen Hard Rock Café. Claire er en pige, som er bange for kærlighed, men vil stadig gerne prøve og se hvad det er, men usikkerheden ligger altid i tankerne hos hende. Harry er en frisk og romantisk fyr, som er 21 år. Harry kommer på caféen op til flere gange sammen med hans venner. Claire's veninde, Ellie, er ret opmærksomhedskrævende, og vil gerne være den person, der fører Claire sammen med en fyr. Derfor arrangerer Ellie en blind date for Claire, men Claire er ret meget i mod det, men bliver overtalt til sidst. Ellie finder en blind date til Claire, og Claire tager selvfølgelig afsted. Hun finder ud af, at hendes blind date er Harry. Efter noget tid er Harry kommet ind i Claire's liv.

28Likes
9Kommentarer
15401Visninger
AA

7. 6

 Claire's synsvinkel​

 

Jeg vågnede med en sær følelse. Jeg havde kysset Harry på kinden. Jeg sukkede højlydt og satte mig på kanten af sengen. Jeg begravede mit hoved i mine hænder. God​, hvor måtte han være skræmt. Jeg sukkede frustreret, da en hårtot faldt ned foran mine øjne. Jeg kom til at tænke på, hvordan Harry blidt havde fjernet en hårtot fra mit ansigt. Jeg sukkede igen, og gik hen til mit tøjskab. Jeg fandt en hvid sweater og et par sorte, stramme bukser. Jeg stillede mig hen til spejlet og redte hurtigt mit hår igennem, hvorefter jeg lavede en sidefletning. Jeg studerede mig selv i spejlet og sukkede. Jeg gik ud i køkkenet og tog et æble fra frugtskålen. Jeg satte mig tungt ned på spisestolen og studerede æblet grundigt. Jeg fjernede det lille mærke, der var klistret på æblet. Jeg sukkede og tog en bid. Jeg kiggede ud af vinduet og spærrede mine øjne op. Der dalede snefnug ned fra himlen. Jeg hvinede og sprang hen til vinduet. Jeg smilede som en idiot. Jeg løb ud på badeværelset og børstede tænder. Derefter tog jeg sko og jakke på, samt mit beige farvede halstørklæde.

Jeg gispede da jeg trådte ud af døren, da kulden ramte mit ansigt. Jeg rakte min hånd frem, for at kunne gribe snefnuggene. Jeg nærmest løb hen mod caféen. Jeg smilede til damen, som igen i dag sad og fodrede fuglene. Jeg smilede op mod himlen og kiggede derefter ligeud, hvor caféen kom til syne.

❋❋❋​​  

Klokken ringede over døren, da jeg gik ind i caféen. Jeg kiggede hen på Ellie med et stort smil. Jeg gik ud i garderoben, hvor jeg hængte min jakke og mit halstørklæde på en knage. Ellie kom ud i garderoben med et smil. "Hvordan gik det?" spurgte hun med et stort smil. Jeg kunne ikke lade være med at hvine, ved tanken om i går. "Det var perfekt. Han er virkelig sød, og jeg glemte helt min fobi for kærlighed.. indtil jeg kyssede ham på kinden, da vi skulle sige godnat." Jeg kiggede ned i jorden, ved tanken om at han nok var blevet skræmt væk. Hun kiggede overrasket på mig. Jeg trak bare på skuldrene og tog mit forklæde på, og satte derefter kurs mod kassen. Jeg lavede en kop kaffe til mig selv, så jeg kunne holde mig i gang. Jeg var begyndt at vaske bordene og tage kopperne væk fra bordene, nu hvor der alligevel ikke var nogle kunder.

Klokken over døren ringede. Jeg kiggede derhen med et lille smil, og det blev kun større ved at se, hvem personen var. Jeg gik om bag kassen, for at kunne betjene ham. "Hej Harry," sagde jeg lidt genert og han mumlede et "hej". Han smilede og jeg kunne mærke hans blik på mig. Jeg kiggede op på ham og rødmede en lille smule. "Hvad skal du have?" spurgte jeg med et smil. Han så lidt forvirret ud, men så så det ud som om, at det gik op for ham, hvad det var, jeg havde sagt. Han grinede lidt af sig selv. "Ville egentlig bare snakke med dig."

❋❋❋

Timerne gik og Harry snakkede til mig, imens jeg betjente kunderne. Han havde fortalt mig en del jokes - som var ret latterlige, hvilket jeg ikke sagde til ham - og jeg kunne ikke lade være med at grine, fordi at han på samme tid så så selvsikker ud. "Du har et fantastisk grin," sagde han ud i det blå og smilede skævt til mig. Jeg var frosset fast på stedet, da han sagde det, og turde først at kigge hen på ham nu. Jeg bed mig i læben og rystede på hovedet. Vi havde en travl dag i dag, men Harry hjalp mig med at forholde mig i ro. Harry's ven Niall, som viste sig at være ham den blonde, kom gående ind af døren. Han smilede til mig og gav Harry et klap på skulderen. De lavede et eller andet sært håndtegn, og jeg så forvirret hen på dem, hvilket fik dem til at grine af mig. Jeg stod bare med åben mund og måtte egentlig ligne en idiot.

Niall satte sig på stolen ved siden af Harry, og de begyndte at snakke. Jeg lavede en kaffe til Niall, som gav mig et taknemmeligt smil. Han skulle til at give mig penge, men jeg rystede bare på hovedet med et smil. Han grinte og mumlede til Harry: "Hende skal du holde fast i." Jeg kiggede forvirret hen på Harry, der rødmede og smilede. Jeg bed mig i læben og grinede lavt. Havde han fortalt om mig? Jeg kunne mærke sommerfuglene i min mave. Harry kiggede op på mig og smilede skævt.

❋❋❋

Harry havde fået mig overtalt til at tage med hjem til ham. Vi sad og så en film i fjernsynet. Harry var gået ud for at lave nogle popcorn, så jeg studerede hans stue i mens. Han havde pyntet flot op, og der hang lyskæder rundt omkring. Over døren ud til køkkenet hang der en mistelten. Jeg kiggede med store øjne op på den. Jeg rystede hurtigt på hovedet og fokuserede på fjernsynet igen. Harry kom tilbage et par minutter efter og sendte mig et sødt smil. Han rakte mig skålen med popcorn, men jeg rystede på hovedet. Jeg var ikke rigtig sulten. Sommerfuglene i min mave var der stadig, og jeg kunne overhovedet ikke få mig selv til at spise. Harry tog fat i min hånd og nussede min håndryg med sin tommeltot. Jeg smilede lidt for mig selv og bed mig i læben. Jeg rykkede mig lidt tættere på Harry og lagde mit hoved på hans skulder. 

❋❋❋

Vi var nået ca. halvvejs i filmen, da min irriterende bror ringede. Jeg sagde til Harry, at jeg blev nødt til at tage den. Jeg gik ud i gangen og kiggede rundt, før jeg tog mig sammen og tog den. "Hallo?" sagde jeg forsigtigt. Jeg kunne høre et par snøft fra den anden ende, og blev straks bekymret. "Isaac?" Ingen reaktion. Jeg sukkede frustreret og ventede på, at han tog sig sammen. Lige pludselig lød der et hulk, og jeg blev straks blidere. "Isaac, hvad sker der?" halvhviskede jeg. Han tog en dyb indånding, og jeg troede aldrig at sætningen ville være så slem, og vende min verden på hovedet. Men det gjorde den. "Claire..." begyndte han. Jeg løftede mit ene øjenbryn og mumlede "Mh?" Han tog endnu en dyb indånding. "Mor har fået konstateret kræft i knoglerne igen."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...