The Story Of Us

Claire er en pige på 21, og som arbejder på caféen Hard Rock Café. Claire er en pige, som er bange for kærlighed, men vil stadig gerne prøve og se hvad det er, men usikkerheden ligger altid i tankerne hos hende. Harry er en frisk og romantisk fyr, som er 21 år. Harry kommer på caféen op til flere gange sammen med hans venner. Claire's veninde, Ellie, er ret opmærksomhedskrævende, og vil gerne være den person, der fører Claire sammen med en fyr. Derfor arrangerer Ellie en blind date for Claire, men Claire er ret meget i mod det, men bliver overtalt til sidst. Ellie finder en blind date til Claire, og Claire tager selvfølgelig afsted. Hun finder ud af, at hendes blind date er Harry. Efter noget tid er Harry kommet ind i Claire's liv.

28Likes
9Kommentarer
15376Visninger
AA

19. 18

Claire's synsvinkel​

  Jeg kiggede op på ham, og mine følelser eksploderede. Jeg ville ikke græde foran ham, men jeg kunne ikke lade være. Et hulk forlod mine læber og jeg kastede mig ind i hans favn. Duften af hans velkendte aftershave ramte mine næsebor, og jeg smilede lidt.

"Hvad laver du her?" spurgte jeg, efter at have taget mig sammen til at slippe ham, hvilket ikke var særlig nemt. "Jeg skylder dig en undskyldning," mumlede han og trak mig ind til ham igen. Varmen fra hans hænder bredte sig der, hvor hans hænder lå. Lyden af hans stemme, fik hårene til at rejse sig på mine arme, og jeg elskede følelsen.

Et host bragte mig tilbage til virkeligheden. Jeg kiggede over mod Niall, som stod med et stort smil. Han så stolt ud, og jeg var ikke et sekund i tvivl om, at det var pga. Harry.

Tøvende kiggede jeg på Harry igen, og fik et sug i maven, fordi at han allerede kiggede på mig. Han strøg en af mine mørke hårtotter om bag mit øre, og jeg kunne ikke stoppe det smil, der var ved at sprede sig i mit ansigt.​ "Undskyld," mumlede han og kiggede mig dybt ind i øjnene.

Jeg bed mig hårdt i læben, og stirrede ind i hans grønne øjne, som mindede mig om en skov. Han lagde en hånd på min kind, og hans øjne blev blanke. Før jeg kunne stoppe mig selv lagde jeg hårdt armene om ham. Den velkendte duft af ham ramte igen mine næsebor, og jeg følte mig tryg. ​

 "Guys, jeg henter noget mad, så kan I... Ja, det I nu skal," sagde Niall drillende og blinkede til os. Jeg sendte ham et stort smil og trak mig lidt væk fra Harry, lidt pinlig berørt over, at jeg overfaldt ham på den måde.

Med blikket rettet mod jorden, sad jeg og lyttede til hans vejrtrækning. Mine hænder rystede, og jeg legede lidt med de fingerringe, jeg havde på. ​

For under en måned siden havde mit liv været noget af det mest kedelige, og så dukkede Harry pludselig op. Han fik vendt op og ned på hele min verden og havde endda præsteret, at få mig til at se min frygt i øjnene; og jeg følte mig pludselig ikke bange mere. "Jeg elsker også dig," mumlede jeg lavmælt, og kiggede derefter op på ham igen.

"Hvad?" spurgte han og kiggede opmærksomt ned på mig. "Jeg elsker også dig," sagde jeg og min stemme havde langt mere kraft nu, end den havde for et minut siden. Han kiggede underligt på mig, og en lille lyd undslap mine læber. ​

 Et stort smil blev klistret på Harrys ansigt, og jeg sukkede lettet, bange for at have sagt noget forkert. Han slog armene om mig, og kyssede mig blidt. En varme bredte sig i hele min krop og det eneste jeg kunne se, var hans grønne øjne.

"Du har ingen anelse om, hvor meget den sætning har reddet hele min uge," sagde han, og jeg kunne høre, at han var tæt på at bryde sammen. Jeg smilede svagt til ham og bed mig i læben, imens jeg studerede hans perfekte ansigtstræk.

"Men..." sagde han så, og jeg kiggede skræmt op på ham, og vidste godt, hvor det var, at han ville hen. Jeg sank en stor klump og lukkede mine øjne i, og håbede inderligt, at jeg tog fejl. "Der er noget, som jeg bliver nødt til at spørge dig om," forsatte han alvorligt og selvom mine øjne var lukkede, kunne jeg mærke hans blik på mig.

"Vil du ikke nok kigge på mig? Det gør det meget nemmere," bad han og jeg åbnede langsomt og tøvende mine øjne. Han sendte mig et svagt, dog varmt smil, og hans blik udstrålede så meget kærlighed, at jeg blev nødt til at gispe efter vejret. Med en langsom bevægelse, tog han min hånd og lagde den over hans hjerte.​

"Kan du mærke det? Hvordan du får mit hjerte til at banke hurtigere?" spurgte han og kiggede mig dybt ind i øjnene, i mens jeg desperat fumlede efter de rigtige ord. Jeg opgav dog hurtigt at snakke, og valgte derfor bare at nikke, og hans ansigt lyste kort op. ​

"Jeg ved, at jeg har været en idiot," forsatte han og hans blik forlod på intet tidspunkt mig. Jeg rystede svagt på hovedet, men stoppede, da han sendte mig et strengt blik. Det måtte virkelig være vigtigt. "Og jeg ved, at det er meget at forlange, hvis jeg spørger dig om en chance mere," forsatte han og jeg kiggede på ham, med så meget usikkerhed, at man skulle tro det var løgn.

"Harry-" sagde jeg, men han afbrød mig hurtigt. "Nej. Lad mig snakke færdig, please," sagde han og se bedende på mig, så det eneste jeg kunne gøre var, at nikke langsomt. "Men jeg ved, at du er den, jeg vil blive gammel med. Du er den, der skal bære mit barn. Du er den, jeg vil elske resten af mit liv," sagde han og kiggede endnu mere usikkert på mig, og jeg gispede efter vejret. ​

"Hvad er det, du prøver på at spørge mig om?" spurgte jeg med en svag stemme, og kiggede indtrængende på ham.

"Vil du være min kæreste?" spurgte han efter noget tid. En tåre faldt ned af min kind og jeg nikkede så ivrigt, at jeg sikkert ville få ondt i nakken. Men jeg var ligeglad. I dette øjeblik kunne jeg ikke tænke på andet, end de ord han havde sagt. Han trak mig hurtigt ind til sig og krammede mig hårdt.​

"Jeg elsker dig."

"Jeg elsker også dig, Harry."​

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...