The Story Of Us

Claire er en pige på 21, og som arbejder på caféen Hard Rock Café. Claire er en pige, som er bange for kærlighed, men vil stadig gerne prøve og se hvad det er, men usikkerheden ligger altid i tankerne hos hende. Harry er en frisk og romantisk fyr, som er 21 år. Harry kommer på caféen op til flere gange sammen med hans venner. Claire's veninde, Ellie, er ret opmærksomhedskrævende, og vil gerne være den person, der fører Claire sammen med en fyr. Derfor arrangerer Ellie en blind date for Claire, men Claire er ret meget i mod det, men bliver overtalt til sidst. Ellie finder en blind date til Claire, og Claire tager selvfølgelig afsted. Hun finder ud af, at hendes blind date er Harry. Efter noget tid er Harry kommet ind i Claire's liv.

28Likes
9Kommentarer
15405Visninger
AA

15. 14

Claire's synsvinkel

 

  Jeg var så spændt på daten i dag. Men jeg var også ret så bange for den. Hvad nu hvis jeg dummede mig foran Harry, og han måske ville give mig et mærkeligt blik, eller noget? Jeg ville virkelig ikke have, at den her date skulle gå galt. Det var kun vores anden date, og hvis jeg skal være helt ærlig, var den første date ikke den bedste. Jeg mener, jeg væltede jo ned over Harry. Det var så pinligt. Men ud over det, var den selvfølgelig god.

Jeg var så nervøs. Alt skulle bare være perfekt, mit hår, min kjole, mine sko, min makeup. Det hele skulle være perfekt. Jeg stod og kiggede ind i mit skab og fandt en mørkeblå kjole. Den var stram rundt om taljen, og blev derefter løs. Den havde altid været en af mine yndlingskjoler, plus, den sad godt på mig. Det var ingen hemmelighed, at jeg gerne ville imponerer Harry. Jeg stillede mig hen foran spejlet og holdt kjolen lige ud foran min krop. Hmm.. det kunne vel gå an.

 Han havde ikke villet sige, hvad det var, vi skulle. Og jeg gad virkelig ikke være alt for fin, hvis det bare var noget afslapningshalløj, hvilket Harry sagtens kunne finde på. På samme tid, var kjolen heller ikke for ​afslappet. Den var perfekt. Jeg tog noget rent undertøj og gik ud på badeværelse, hvor jeg lagde min kjole og undertøjet i en fin bunke. Jeg tog derefter min oversized bluse af, og trådte ind under det kolde vand. Et gisp forlod mine læber, men det blev hurtigt mere lunkent. Jeg fik hurtigt puttet shampoo i mit hår og skyllet det ud. Derefter puttede jeg balsam i, og fik også det skyllet ud.

 Jeg sukkede dybt og trådte derefter ud af badet. Jeg fandt mit håndklæde og begyndte, at tørre mit hår og min krop. Jeg fik undertøj på, og kiggede dovent på kjolen. Jeg rakte langsomt ud efter den og stirrede på den. Jeg sukkede tungt og tog den på.

  Klokken var 15:58 og Harry ville hente mig klokken 18.00. Jeg vidste ikke, at hvad jeg skulle få tiden til at gå med, så jeg bestemte mig for, at tage lidt at spise. Noget af lyset fra køleskabet blev dækket af to mælkekartoner. Jeg lod mit blik kører lidt rundt på tingene, der var inde i køleskabet. Jeg vidste ikke helt, hvad jeg havde lyst til. Rugbrød, boller, frugt, pandekager... Det eneste der ikke krævede så meget energi at tage, var frugten. Så jeg tog en banan.

Med et dump satte jeg mig på stolen og begyndte, at spise bananen. Jeg sukkede og kiggede på uret, der hang på væggen. Den var kun 16:05, og jeg sukkede endnu en gang. Der var stadig 2 timer til. Jeg gik igen ud på badeværelset og kiggede mig i spejlet. Mit hår var ved at være tørt. Det bølgede ned ad min ryg. Jeg valgte, at sno noget af mit forreste hår sammen i begge sider, og sætte det sammen med et elastik omme bagved. Jeg tog et lag mascara på, ikke andet. Jeg havde aldrig kunnet lide, hvis der var for meget makeup. Jeg nikkede anerkendende til mit spejlbillede og kiggede på klokken. 17:27.

​Jeg gik lidt rundt i lejligheden, og besluttede mig derefter for, at skrive i den gruppechat, som Ellie og Aria havde lavet.

Jeg er SÅ nervøs lige nu...

Jeg sad bare og stirrede på skærmen. Der var ikke nogen, der havde set beskeden endnu. Jeg sukkede tungt og prøvede, at trække vejret normalt. Jeg fumlede lidt ved det sorte armbånd, som jeg havde taget på. Der kom en lille lyd, som signalerede at en af dem havde set den. Jeg kiggede hurtigt derhen, og håbede egentlig at det var Aria. Jeg kiggede derhen og sukkede igen tungt. Det var Ellie, der havde set den. Hvorfor var Gud så meget i mod mig?

   Det skal nok gå, darling! Harry virker som en flink fyr. Jeg tror ikke, at du skal regne med, at han sårer dig.

Sårer mig? Hvorfor skulle hun absolut bringe det op nu? Endnu en ting, jeg kunne spekulere på! Fedt, eller noget. Jeg valgte, at lade være med at svare, og kaste mobilen hen i den anden ende af rummet. Jeg kiggede på uret igen, og så, at jeg havde brugt rimelig lang tid på, at stirre på min mobil. 18:01. Jeg kiggede ud af vinduet, og der stod han, lænet op ad sin bil. Jeg smilede lidt ved synet og greb min taske og fik hurtigt fat i min mobil igen. Jeg sprang ned ad trapperne og løb ud af døren til lejlighedskomplekset. Harry smilede da han så mig, og jeg kunne se, at han havde noget omme bag ryggen. Jeg kiggede mistænksomt på ham, og hævede mine øjenbryn.

"Hvad har du omme bag ryggen, Harold?" spurgte jeg drillende, fordi at jeg vidste, at han hadede at blive kaldt det. Han sendte mig et dræberblik og hev en buket blomster frem. Jeg gispede og kiggede på ham. Han smilede stolt over min reaktion. Jeg smilede og kyssede ham på kinden.

"Hvor skal vi hen?" spurgte jeg kækt og satte mig ind i bilen. Han smilede til mig, og hans charmerende smilehuller tittede frem. "Det er en hemmelighed," sagde han og blinkede med det ene øje. Jeg rystede grinende på hovedet og kiggede ud af vinduet, stadig med et stort smil plantet på mit ansigt.  

❋❋❋

Efter en times kørsel og min irriterende, barnlige opførsel var vi endelig der, hvor vi skulle hen. Hvis det gav mening? Lige meget... Nå men, det overraskede mig faktisk, at Harry ikke blev irriteret over, at jeg hele tiden sagde: "Hvornår er vi der? Harry, jeg skal tisse" osv. Han var rigtig tålmodig.

​I mens jeg sad i mine egne tanker, havde Harry åbnet min dør. Jeg kiggede op på ham, og han sendte mig et drillende smil. Jeg måtte se helt vildt forvirret ud, fordi ja, jeg var vildt forvirret. "Du skal ud af bilen, Claire," sagde han og smilede sødt. Jeg mumlede "oh", og skyndte mig ud af bilen. Jeg kiggede nysgerrigt på omgivelserne, men der var mørkt, så jeg kunne ikke se noget som helst. Harry tog min hånd, og begyndte, at gå, så jeg automatisk gik efter ham.

"Harry, hvor er vi henne?" spurgte jeg nysgerrigt, og jeg kunne høre, at han åbnede en dør. Jeg fulgte efter ham, og kunne se lys. Åh Gud, havde han taget mig med på en natklub? Jeg blev panisk bare ved tanken, men den tanke blev hurtigt skubbet væk, for i midten af rummet stod et bord og to stole. Der var stearinlys over det hele, og der blev spillet lavt musik. Jeg åbnede svagt munden af overraskelse og kiggede hen på Harry.

 "Har du lavet alt det her?" spurgte jeg og man kunne tydeligt høre, at jeg var overrasket. Han grinede over min kommentar og fulgte mig hen til bordet og trak min stol lidt ud, så jeg kunne sætte mig. Bagefter gik han ud i køkkenet, og jeg kiggede nysgerrigt hen på ham. Han kom med to tallerkner og jeg kiggede på ham. "Kan du også lave mad?" spurgte jeg dumt. Han grinede og rystede lidt på hovedet.

 "Det ved jeg ikke. Det kan du jo bedømme, når du har smagt det," sagde han kækt og gav mig en tallerken. Spaghetti med kødsovs, selvfølgelig. Jeg smilede og studerede hans bevægelser. Han førte sin gaffel op til hans mund og tog det ind i munden, selvfølgeligt.. alt andet ville bare være sært. Okay.. Fokus. Han hævede sit ene øjenbryn og kiggede hen på mig. 

"Du spiser ikke," konstaterede han undrende. Jeg rystede på hovedet og grinede lidt af mig selv. Jeg tog fat i gaflen, og begyndte, at spise. Og for at være helt ærlig, så smagte det faktisk godt. Jeg smilede, og han så straks mere lettet ud. "Det smager fantastisk, Harry," udbrød jeg og hans smil blev større. Han rejste sig pludselig op, og jeg kiggede forvirret på ham.​

"Vi skal danse," sagde han og grinede. Han rakte mig hans hånd, og jeg tog imod den. Jeg bed mig i læben og fokuserede på hans ansigt. Jeg prøvede ihærdigt, at få øjenkontakt med ham, men det hjalp ikke. Jeg valgte, at prikke til hans skulder. "Harry... jeg kan altså ikke danse," sagde jeg og han hævede sit ene øjenbryn. Han lænede sig ned mod mig. "Ved du hvad? Det kan jeg heller ikke," hviskede han i mit øre. Jeg grinede og lod ham trække mig længere væk fra stearinlysene, og ud på midten af gulvet, hvor man rent faktisk kunne danse, uden at man havde risiko for, at brænde hele bygningen ned.

❋❋❋

 Vi sad i bilen. Mit blik hvilede på nattehimlen. Stjernerne var fremme og månen var fuld den aften. Det var køligt inde i bilen, men jeg ignorerede det. Jeg kunne høre Harry's fingre tromme på rattet, og det beroligede mig, fordi at jeg vidste, at jeg ikke var alene. Eller også var det bare fordi, at han beroligede mig. Jeg vidste det ikke. ​Alt virkede bare så fredfyldt i dette øjeblik. Et smil blev plantet på mit ansigt, da jeg kunne mærke hans hånd på mit lår.

"Fryser du?" spurgte han. Jeg bed mig i læben, men besluttede mig for at være ærlig. Jeg nikkede forsigtigt og rettede mit blik mod Harry, som var kørt ind til siden, bare for at give mig hans jakke. Han fik også skruet højere op for varmen, og en romantisk stille sang blev spillet i radioen. Alt var perfekt i dette øjeblik. Indtil han hviskede de tre gyldne ord, og hele mit univers blev vendt op og ned.​

"Jeg elsker dig."​

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...