The Story Of Us

Claire er en pige på 21, og som arbejder på caféen Hard Rock Café. Claire er en pige, som er bange for kærlighed, men vil stadig gerne prøve og se hvad det er, men usikkerheden ligger altid i tankerne hos hende. Harry er en frisk og romantisk fyr, som er 21 år. Harry kommer på caféen op til flere gange sammen med hans venner. Claire's veninde, Ellie, er ret opmærksomhedskrævende, og vil gerne være den person, der fører Claire sammen med en fyr. Derfor arrangerer Ellie en blind date for Claire, men Claire er ret meget i mod det, men bliver overtalt til sidst. Ellie finder en blind date til Claire, og Claire tager selvfølgelig afsted. Hun finder ud af, at hendes blind date er Harry. Efter noget tid er Harry kommet ind i Claire's liv.

28Likes
9Kommentarer
15582Visninger
AA

12. 11

Harry's synsvinkel​  

 

  Mit vækkeur ringede. Jeg prøvede at ignorere det, fordi jeg vidste, at jeg ikke skulle være sammen med Claire i dag. Mit vækkeur blev ved og ved. Til sidst tog jeg fat i mit vækkeur og smed det mod væggen. Med et højt suk, satte jeg mig op i sengen og sendte et dræberblik til vækkeuret, som nu lå og bimlede nede på gulvet. Jeg rejste mig op og trak mig selv hen til vækkeuret. Da jeg havde fået det slukket, gik jeg langsomt hen imod min mobil. Jeg slog mig selv på panden, og bandede af mig selv. Jeg havde lovet min mor og Gemma, at de kunne komme over i dag. Mor havde skrevet, at de kom klokken 13:00. Klokken var nu 12:03, så jeg kunne sagtens nå at blive klar. Jeg fik taget nogle sorte, stramme bukser på og min hvide skjorte. Jeg lod de øverste knapper stå åbne. Jeg børstede mit hår og derefter gik jeg ud på badeværelset, for at børste tænder. Efter det tog jeg et æble fra frugtskålen. Jeg sad og studerede æblet nøje. Jeg fjernede hurtigt klistermærket der sad på æblet. Jeg rynkede min pande og studerede hvordan æblet skiftede farver. Hvordan det røde konkurrerede mod det gule, og hvordan de to farver blandende sig. Jeg mistede hurtigt fokus, og med det samme ledte mine tanker mig hen mod hende. ​H​endes læber havde føltes så bløde mod mine og mit hoved havde været et stort fyrværkeri. Følelsen hun gav mig var fantastisk. Jeg følte mig levende. ​

Et par bank afbrød mine tanker og jeg kiggede på klokken. De burde da først være her om et kvarter? Jeg rynkede panden, men gik alligevel ud til døren. Jeg kiggede ud af dørspionen og fik et sug i maven. Det var ikke mor og Gemma. Det var hende. ​Jeg skyndte mig at åbne døren. Hun smilede og jeg trak hende hurtigt ind til mig. Hun mumlede et "hej" mod min brystkasse. Jeg trak mig lidt væk og kiggede ned på hende. ​​"Hej med dig," hviskede jeg, og et ukontrolleret smil bredte sig udover mit ansigt. Jeg trak hende med ud i køkkenet, hvor mit uspiste æble stod. Hun kiggede på det med hævede øjenbryn. "Forstyrrede jeg dig?" mumlede hun. Jeg rystede på hovedet og satte mig på barstolen. Hun satte sig på den ved siden af, og jeg kunne mærke hendes blik på mig, imens jeg tog en bid af æblet. Jeg skævede hen til hende og smilede skævt. "Nyder du hvad du ser?" spurgte jeg drillende. Hun grinede og nikkede. Jeg rødmede lidt og havde ikke regnet med, at hun ville være så ligefrem. Jeg kunne dog ikke lade være med at smile.

 

 Det ringede på døren og jeg tog mig til panden. Jeg havde helt glemt, at mor og Gemma ville komme. Jeg sukkede dybt. Claire kiggede en anelse skræmt på mig, og jeg kyssede hende på panden, for at få hende til at slappe af. Et smil bredte sig på mit ansigt, da det rent faktisk hjalp. Jeg gik langsomt ud til døren og åbnede op. Før jeg kunne nå at reagere, var jeg blevet trukket ind i et kram. Et lavt grin undslap min mund og jeg krammede igen. Gemma trak sig langsomt væk. Min mor trak mig straks ind i et kram, og jeg måtte indrømme, at jeg havde savnet de tosser. Et lavt host bragte mig tilbage til virkeligheden, og jeg kiggede over på Claire, som stod og så lidt fortabt ud. Gemma smilede stort og kiggede stolt på mig.​

"Du har endelig fundet en!" udbrød hun glad og løb hen til Claire. Hun trak hende ind i et stort kram, og Claire sendte mig et forvirret blik. Jeg bed mig i læben og kiggede ned. "Det, øh, nej," fik jeg fremstammet. Gemma trak sig væk fra Claire og kiggede hen på mig, som om, at hun ville have en forklaring. På hvad, vidste jeg ikke. Jeg løftede mit ene øjenbryn og kiggede på Gemma. Hun så mindst ligeså forvirret ud som jeg. Mit blik landede på Claire, som havde fået røde kinder og havde sit blik rettet mod gulvet. Jeg smilede lidt, men kom så i tanke om Gemma, der stod og studerede alle mine bevægelser nøje. Jeg kiggede op på hende med rynket pande og trak på skuldrene.

  

Min mor havde kun lige nået, at få begge sine sko og jakken af, før jeg tog hende under armen og førte hende ind i stuen. Gemma var gået med, men Claire stod og kiggede på mig med et nervøst blik. Jeg gik over til hende. Jeg ville ikke være alt for kærlig over hende, nu hvor min mor og Gemma var her. For altså... jeg kunne ikke selv finde ud af, om mig og Claire var kommet sammen, eller hvad vi egentligt var, efter det kys i går aftes. Jeg lod min arm glide hen over hendes ryg, og fulgte hende derefter ind i stuen, hvor Gemma og mor var.

 

Jeg stod ovre i køkkenet, med ryggen til de andre. Man kunne hører på Claire's stemme, at hun var faldet mere til ro. "Nå. Hvor mødtes dig og Harry egentligt?" lød det lige pludseligt fra min mor. Jeg stivnede et kort sekund, men lod hurtigt mit blik falde hen på Claire. Igen så hun nervøs ud. "Hard Rock Café," svarede jeg ud af det blå. Både min mor og Gemma gav mig et afventende blik. Claire derimod kiggede taknemmeligt på mig. "Claire arbejder på Hard Rock Café. Niall og jeg var derinde en dag, og så-" min mund stoppede med at bevæge sig. Jeg kunne ikke fortælle om blind daten. Jeg vidste jo ikke, om Claire var klar til at fortælle det. Claire reddede mig. Hun fortalte, at jeg var kommet der flere gange, og så var vi bare faldet i snak. Det er ikke helt ved siden af det der egentligt skete. Hun undlod bare, at fortælle dem om blind daten, hvilket nok var en meget god idé til at starte med.

❋❋❋

 Mor og Gemma var lige gået ud af døren, og jeg sukkede lettet. Claire stod foran det kæmpe vindue, der var i min stue. Hun kiggede betaget på sneen der dalede ned over London. Hendes læber var let adskilt og hendes mundviger trak lidt opad. Hendes øjne lyste op og jeg lagde mine arme om hende bagfra. Hun gispede og hoppede lidt, kiggede over sin skulder og smilede til mig. Hun lænede sig ind mod min brystkasse, men hendes blik havde allerede fundet plads til vinduet og den smukke udsigt igen. Jeg nussede hendes mave lidt og smilede lidt for mig selv. Hun var ret lille i forhold til mig. Mit blik faldt på udsigten foran hende, og jeg placerede min hage mod hendes hovedbund. Der begyndte at blive mørkt udenfor, men vi blev stående. Da der var helt mørkt, vendte Claire sig om mod mig og sendte mig et forsigtigt smil. Jeg kiggede undrende ned på hende. Min hånd lagde sig mod hendes kind. Hun lagde sin hånd ovenpå min, og kiggede mig dybt ind i øjnene. Jeg rømmede mig lidt.

"Er du sulten?" spurgte jeg og hun nikkede forsigtigt. Jeg tog fat i hendes hånd og trak hende med ud i køkkenet. Hun smilede stort da jeg tog et vaffeljern frem. Jeg kunne mærke hendes blik på mig og vendte mig om mod hende. Hendes øjne havde en fantastisk gnist i sig, og jeg vidste, at tankerne om hendes mor, var helt væk i dette øjeblik.​  

"Det smagte fantastisk!" udbrød hun og tog sig grinende til maven, for at vise, at hun var mæt. Jeg smilede stort og kunne ikke lade være med, at forelske mig mere og mere i hende, for hver dag der gik. Jeg havde altid gået rundt og savnet en kæreste, fordi at alle mine venner gik rundt og fik kærester. Jeg havde altid følt mig alene, men i dette øjeblik var jeg ualmindelig glad, fordi at jeg ventede. Hvis ikke, havde jeg muligvis aldrig beundret hende fra første dag, og jeg havde bestemt heller ikke sagt ja til blind daten. Det ville have været min største fejl. Nogensinde. Jeg ville ikke have andre end Claire. ​

"Det er jeg glad for, at du synes," grinede jeg. Vores blikke mødtes, og mit hjerte sprang et slag over. Hun smilede stort. Jeg sendte hende et skævt smil. "Vil du se en film?" spurgte jeg, fordi jeg gerne ville have så meget tid med hende, som muligt. Hun smilede og nikkede. Vi endte med at se The Notebook. Hun havde måbet af mig, da jeg sagde, at jeg aldrig havde set den, og insisterede på, at jeg skulle se den. Hun lå med hovedet på min brystkasse, og jeg havde lagt armen om hende. Jeg kunne tydeligt mærke, at hun frøs. Jeg rejste mig op og hun kiggede spørgende på mig. Jeg fandt et tæppe og lagde mig på ryggen i sofaen igen, og lagde tæppet over os, efter hun havde lagt sig til rette igen. Jeg havde aldrig følt mig mere lykkelig, end i dette øjeblik. Der var ingen tvivl, jeg var forelsket i hende. 

❋❋❋

Vi stod foran døren til Claire's lejlighed. Jeg havde insisteret på, at jeg ville følge hende hjem. Da vi ikke boede særlig langt væk fra hinanden, klarede vi gåturen på et kvarter. Hun kiggede op på mig med et stort smil. Jeg stod op ad væggen foran hendes dør, i mens hun selv stod op ad døren. "Hvad siger du til, at besøge din mor i morgen?" spurgte jeg forsigtigt. Hun nikkede og sendte mig et lille smil. Man kunne godt fornemme, at hendes mor var et svagt punkt her for tiden. Hun begyndte at fumle med sine nøgler og bed sig selv i læben. Jeg smilede ved synet. Det var ikke ligefrem nemt med frosne fingre, men det lykkedes for hende efter et par forsøg. Hun åbnede døren og jeg trådte et skridt tættere på hende. Hun smilede, stillede sig på tæer og kyssede mig blidt på munden. Jeg nåede ikke, at nyde følelsen af hendes læber mod mine, før de var væk igen. Jeg havde lukket mine øjne så snart hendes læber mødte mine. Et smil bredte sig på mit ansigt og jeg åbnede øjnene. Hendes kinder var begyndt at blive røde og et sødt, lille smil var plantet på hendes lyserøde læber. Hun mumlede "godnat" og efterlod mig igen, som hun altid gjorde. Et skævt smil dukkede op på mine læber, og jeg stod bare og kiggede på hendes dør, i håbet om, at hun ville åbne den igen. Men det skete ikke. Jeg ville først få hende at se i morgen. Smilet på mine læber blev større ved tanken om, at vi skulle være sammen i morgen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...