Angel or Devil

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 dec. 2015
  • Opdateret: 11 okt. 2016
  • Status: Igang
Isabella er en pige på 16 hun tænker meget over sit liv, og hvordan det var dengang. Hun er udødelig. Hun kan vælge mellem det gode eller det onde når hun bliver 18. Men nogle personer får hende til at tvivle. Hun har ikke lang tid tilbage. Hvad vil hun vælge...
Jeg har lavet lidt om på den for at gøre den bedre

1Likes
0Kommentarer
400Visninger
AA

2. Kender jeg dig?

Jeg går ned ad gaden på vej ned til det hus hvor jeg bor sammen med min bedste veninde Gabriella. Hun er helt vildt venlig. Jeg går og tænker over det med at jeg snart skal vælge, og så plask jeg sidder på røven i en vandpyt. En dreng jeg tror jeg har set før, også alligevel ikke sidder foran mig og kigger på mig. Vi sidder sådan i lidt tid. Han ser bekendt ud. "Hej" siger han. Jeg bliver lidt genert og kigger ned. "Hej" svare jeg. Han har rejst sig op, og står nu med hånden fremme for at hjælpe mig op. jeg tager hånden, og kommer op at stå.

Han ser undrende på mig. "Kender jeg dig?" spørger han. Jeg ved ikke hvad jeg skal sige så jeg svarer " Det tror jeg ikke, men måske har vi set hindanden før. For jeg mener jeg har set dig før" Han står bare og kigger på mig. "Undskyld jeg snakker for meget. Det er en vane jeg har" siger jeg. " En pæn pige som dig skal ikke sige undskyld" siger han. jeg kigger op, og lige ind i et par lyseblå øjne. Han gisper chokeret og kigger ned og siger "Undskyld "Jeg kigger lidt forvirret på ham. "Hvorfor siger du undskyld?" spørger jeg forvirret. "D..Du er Safir og Michaels datter ikke?" spørger han forsigtigt. Jeg kigger stadig undrende på ham. " Jo men jeg forstår altså stadig ikke hvorfor du siger undskyld." Han kigger på mig igen men lidt mere usikkert. Jeg tænker lidt, og siger så " Du er.. en engel ikke?" Han nikker usikkert, og kigger ned igen. " Du skal altså ikke være bange eller nervøs jeg er helt normal." siger jeg. " Nej du er ikke normal, dine forældre er meget magtfulde, og du... du er født med en speciel gave" Siger han med lidt mindre nervøsitet i stemmen. "Undskyld jeg skal gå nu." Siger han og går hurtigt forbi mig. "Men der er jo ikke noget særligt ved mig jeg er helt normal ligesom jer andre" råber jeg men jeg ved ikke om han hørte det for han var allerede på vej rundt om hjørnet. Jeg vender mig rundt og går hjem.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...